Hej Simon
Tumult er kigget ud, fundet og reserveret på biblioteket, tak for opfordring :))
For tiden fylder efterårsrengøring i både hus og have, og farverne ta'r til i styrke og kraft. Det er i år en ekstra nydelse på grund af sommerens mange dråber fra oven, ja brusebad er vist mere ordet :))
Men hvem tænker på det, når efterårssolen skinner og flammerne er mange. Ja, det kan næppe erindres længere og er på vej i glemmebogen, der hvor svalerne endnu ikke findes. Som svalerne ser Johannes V. Jensen det hele lidt fra oven, og perspektivet tænkes større.
Nu flokkes svaler på Danmarks sletter,
og kornet modner, mod mørke nætter,
Med tidlig klarhed høststjernen tindrer.
Hedt blusser året, thi det erindrer.
Det spæde kvidder fra svaleklynger
en svunden sommer med liv besynger,
hvad der har blomstret, hvad der er sket-
ho, hvad har svalerne ikke set!
Skjul dig i kornet - dig finder svalen.
Tagkamret ser den på femtesalen.
De mørke høststænger - søgt af to,
der ruged svalen, vit, vit, og lo.
En fugl om meget man hører synge
og svundne uger igen forynge,
og svundne måneder, svundne år,
ja andre aldres forsvundne vår.
Så fint og fjernt lyder svalens kvidder
som hørte du det over tidens vidder
og gennem sekter. Ja svalens viden
er øjeblikket - men for længe siden!
Når stjernelyset har jorden nået
man ved at tusinder år er gået.
Og kvidrer svalen sit sidste nyt
på Snorres tid, man må rødme -
Lyt:
God sol- og søndag
RoseMarie