annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20491843
Åndelig Føde 2667351
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2643695
Et andet syn 2176922
Så er der linet op... 1922730
Galleri
Et kig ud af vinduet i Rødhus
Hvem er online?
0 registrerede 10 gæster og 1025 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 125 af 603 < 1 2 ... 123 124 125 126 127 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#19996 - 06/12/2015 13:43 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hermed et hej i den fornøjelige blæst, RM..;)

Noget af nissetiden tilhører jo nytårsaftens trylleri, der også snart står for døren, og hvem ka vel fingere stemningsbilleder som Jorge Luis Borges? Denne kosmopolitiske herre med så strålende et vid og hukommelse, at det at skulle lære et nyt sprog at kende sent i livet, og naturligvis for at kunne læse de islandske sagaer på originalsproget, slet intet problem var, og som forøvrigt fik stor indflydelse på også Højholts indsigter og vidjesyn. Det har vist altid været sådan, at når de store nisser forsvandt, ja så bævede samtiden lidt over udsigterne konfronteret med det udmarvende vanvid, for hvad ville nu ske, hvorefter nisserierne så startede forfra – som Højholts sne, der om det ukendte øjeblik vil svinges op i luften af granens stærke arme, som en sneboldkamp med tiden; for det ér jo svært for små nisser at forstille sig, at også Jorge Luis Borges engang var en bittelille nisse med nytårssne på tippen…

Nytårsaften

Hverken den symbolske detalje
at erstatte et to med tre
eller den tomme metafor
der bekendtgør et år som er dødt og et nyt som
fødes
eller fuldbyrdelsen af en astronomisk proces
kan overdøve og underminere
denne største af alle nætter
og tvinge os til at vente på
de tolv uigenkaldelige klokkeslag.
Den rigtige grund
er den almindelige og dunkle mistanke
om Tidens gåde;
det er forbløffelsen over det mirakel
at der på trods af talløse tilfældigheder,
på trods af at vi er dråberne
i Heraklits flod
sidder noget fast i vort indre:
ubevægeligt,
noget som ikke fandt hvad det søgte.

- Jorge Luis Borge.

Har du forøvrigt læst Leonardo Paduras Fortidens Tåge? – hvis ikke, da læg den på natbordet før du går i seng, og sluk så uret..

mvh
Simon


Redigeret af Simon (06/12/2015 13:52)
Top Svar Citer
#20004 - 07/12/2015 06:50 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Godmorgen Simon

Morgennisserne spøger og gør december til noget hyggeligt, rart og varmt :)) gløgg og stearin lys gør nok også lidt til både hyggen og det varme :))))

Et nissedigt og et godt og næsten nødvendigt huskeråd til os alle her i December måned ...


Det er nissernes tid
og englenes tid.
Urolige nisser,
fredfyldte engle.
Nisser, som kræver,
engle, som giver.
Jordbundne nisser,
himmelske engle.

*

Nu er dagene korte,
for korte til det, vi skal nå.
Hvad skal vi nå?
Snart vil vi se,
at det, som er livets glæde,
er ikke det, som vi nåede,
men det, som nåede os.
Og dagen bli’r lang,
uudtømmelig.

Henrik Dons Christensen



WAUW, en klar stjernehimmel med måne og blinkende stjerne, der er her til morgen ... og helt stille er det. Stormen Helga har lagt sig, så nu er det tid til det rette digt til en klar og stille decembermorgen ... og et efterfølgende ægte drillenissedigt med glæde og glimt i øjet ;))

Månen var en stor ballon
som svævede
over himlen
og jeg fik lov
at svæve med
i drømmens tågeslør.

Stjernevrimlen blinkede
tæt omkring mig
og jeg plukkede
en stjerne
som kastede lys
på jordens tykke mave.

Op af jordens navle
sprang en kilde
og det friske rene vand
fik blomster
til at skyde frem
af gadernes cement.

Hele jorden
blev en dejlig have
og det vrimlede
med børn i alle farver
som løb rundt
og legede sammen.

Månen sejlede
langsomt over jorden
og hviskede
hvert barn i øret:
pas på jordens have
så den ikke visner.

Så steg solen op
og slukkede stjernelygten
mens månen blegnede lidt
og svævede
lige ind
i solens hjerte.

Charlotte Blay

*

Når en drillenisse driller
kan man nemt få mavekriller
der er sne i vinterhuen
træskotramp i spisestuen
der er huller i min sok.
Nisse Nok, Nisse Nok
stop før vi går helt amok.

Når en drillenisse tramper
ryster alle husets lamper
hør hvor slem kan smagen blive
sennep i min æbleskive
der er lim på Bedstes stok.
Nisse Nok, Nisse Nok
stop før vi går helt amok.

Når en drillenisse hikker
kan man aldrig være sikker
billeder dratter ud af rammen
spisestolen braser sammen
så man får et ordentligt gok.
Nisse Nok, Nisse Nok
stop før vi går helt amok.

Når en drillenisse griner
blafrer duge og gardiner
der er pludselig salt i theen
hvem har bøjet sukkerskeen
hvad mon bli’r det næste chok?
Nisse Nok, Nisse Nok
stop før vi går helt amok.

Charlotte Blay


NYTÅR ... ja, vinter- og nissetid er da også nytårstid på allerbedste måde ... på vej til lysere længere dage og spirende forårsblomster :))


Adelige vinter
Hvor Gud lader sig vise
I grafiske grene
Og menneske hjerter der banker
af flid.
Jorden der slår ind
I drømmenes næsemuld
Så de to mødes
og sagte, stille er tavse
I pur-rene lagener.
Ja, mødes skal mulden og jorden
til det forår hvor endelig
personen ved den skønne kobling
genopstår.
For drømmene lover os
prinseblåt og sølv:
Leg og befrielse.

Morti Vizki



De Morgennisseligste friske hilsner
RoseMarie
Top Svar Citer
#20005 - 07/12/2015 06:57 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
P.s.

"Fortidens tåge" glæder jeg mig rigtig meget til at lyttelæse. Jeg har jeg netop lånt den som lydbog på ereolen.dk :))
Top Svar Citer
#20009 - 07/12/2015 11:59 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej RM..

Yes! ones ears are nissing away,
On the road of Charlot’ Blay…

Sådan er dét, hun er fin..;)

Padura er hygsom læsning, en forventnings glæde, så jeg sætter tre pingviner på, at du så også får lyst på Adios Hemmingway – manden der er aldeles skyldig i andres misbrug, grundet hans valg af exit; og selvom det nok blir lidt svært at få placeret ham i klub 27, så er jeg sikker på han er den bedst balsamerede af dens ærede medlemmer…;)

Nå, men apropos den tids ærkekommunistiske motivationer, så her et af digtene tilegnet en anden skarp næse:

Undskyld

I må meget have mig undskyldt
Jeg er smuttet
til den store epileptikers by
Skt. Petersborg
og håber på det bedste
både hvad kulde angår
og huller i erindringen.

- Per Kirkeby.

De nisseligste hilsner
Simon


Redigeret af Simon (07/12/2015 12:03)
Top Svar Citer
#20011 - 07/12/2015 13:15 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
P.s.:

Her en der først nu har besøgt mellemrummet – velkommen Ibsen!

Pandora

Og det blev ved
under et lag af skyer
pulserende
som en væske fuld af lys
gik vi omkring og passede
de tusind terrasser i Pandoras æske
sikre på at rense hendes navn engang

- Johan W. Ibsen, fra Datolinjer.

mvh
Simon
Top Svar Citer
annonce
Side 125 af 603 < 1 2 ... 123 124 125 126 127 ... 602 603 >


Seneste indlæg
ALKOHOL
af Anonym
23/11/2024 02:29
Vigtige præciseringer
af Anonym
23/11/2024 00:25
Bøn
af Anonym
21/11/2024 13:20
Bøn som meditation
af Anonym
21/11/2024 00:47
Nemesis
af Hanskrist
16/11/2024 20:10
Nyheder fra DR
Danmarks bedste curlingbørn er landets ..
23/11/2024 21:31
38-årig mand er sigtet for drab på 67-..
23/11/2024 20:43
Sikkerheden omkring Filippinernes præsi..
23/11/2024 19:34
Den svenske kystvagt holder nu også øj..
23/11/2024 18:21
Togtrafik stoppet over Øresundsbroen
23/11/2024 17:47
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Fejl i destillation under hjemmebryggeri..
23/11/2024 19:58
Zelenskyj ser chance for at slutte krige..
23/11/2024 18:41
Julemarkederne er den perfekte kulisse f..
23/11/2024 18:00
I E-huset lever de i snit 2,5 år. Nu sk..
23/11/2024 18:00
Charles Darwins evolutionsteori bliver e..
23/11/2024 18:00