0
registrerede
35
gæster og
1484
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Hermed et hej i den fornøjelige blæst, RM..;)
Noget af nissetiden tilhører jo nytårsaftens trylleri, der også snart står for døren, og hvem ka vel fingere stemningsbilleder som Jorge Luis Borges? Denne kosmopolitiske herre med så strålende et vid og hukommelse, at det at skulle lære et nyt sprog at kende sent i livet, og naturligvis for at kunne læse de islandske sagaer på originalsproget, slet intet problem var, og som forøvrigt fik stor indflydelse på også Højholts indsigter og vidjesyn. Det har vist altid været sådan, at når de store nisser forsvandt, ja så bævede samtiden lidt over udsigterne konfronteret med det udmarvende vanvid, for hvad ville nu ske, hvorefter nisserierne så startede forfra – som Højholts sne, der om det ukendte øjeblik vil svinges op i luften af granens stærke arme, som en sneboldkamp med tiden; for det ér jo svært for små nisser at forstille sig, at også Jorge Luis Borges engang var en bittelille nisse med nytårssne på tippen…
Nytårsaften
Hverken den symbolske detalje at erstatte et to med tre eller den tomme metafor der bekendtgør et år som er dødt og et nyt som fødes eller fuldbyrdelsen af en astronomisk proces kan overdøve og underminere denne største af alle nætter og tvinge os til at vente på de tolv uigenkaldelige klokkeslag. Den rigtige grund er den almindelige og dunkle mistanke om Tidens gåde; det er forbløffelsen over det mirakel at der på trods af talløse tilfældigheder, på trods af at vi er dråberne i Heraklits flod sidder noget fast i vort indre: ubevægeligt, noget som ikke fandt hvad det søgte.
- Jorge Luis Borge.
Har du forøvrigt læst Leonardo Paduras Fortidens Tåge? – hvis ikke, da læg den på natbordet før du går i seng, og sluk så uret..
mvh Simon
|
|
|
|