”Macron - den nyvalgte franske præsident kan forføre en sten , har jeg læst ... så måske han kan gøre en forskel - eller måske - er det hans kone, der forfører igennem ham, da hun skal være på lønningslisten som hans rådgiver.”

- Han spiller ingen større rolle, ej heller gør det kristne livssyn, men nogen ville måske nok studse lidt hvis stenen begyndte at græde. De fleste husker nok hvor det svingede og sang i US da Obama kom til, og erkendte kun langsomt hvor lang tid det tar at vende store skuder. For tiden har en nationalromantik godt med vind i sejlene, og EU-projektet rystes af samme grund på sine vaklende ben.
Men folk bevæger sig jo altid 10 cm. over jorden, når særlig deres åndslys just har vundet et valg, og husker ikke straks fortiden. Med tiden indser de dog at heller ikke dette åndslys skinnede med nogen generende styrke, og begynder gradvist at genkalde sig oplevelser hvor uigendrivelig argumentation heller ikke fik politisk tilslutning, for dernæst atter at måtte erkende, at tidens bogholdere siddende på skattekisten er betydelig mere interesseret i retoriske fraser end i egentlig politik – også når den gir gode lunser. Og ved kommende valg vil tidens ”levebrød” atter bekende for befolkningen hvor trist det alt sammen er, men at der trods alt glimter et håb for enden af tunnellen, håbet indeholdt i samme retorik som før, nu ikke længere husket, hvorefter vælgerne med disse sidste ord vil sætte et kryds ved dette håb, måske særlig hvis de har udsigt til en tur i den grønne skov..

mvh
Simon
P.s.: måske en gruppe tilhængere digtede Macron ind i Forførerens Dagbog, som er vældig populær i Frankrig, at det var dér du læste det, og at samme tilhængere først efter næste valg vil indskrive ham i Øjeblikket – stensikkert til Pens glædestårer, Macronen derimod får sig et vaklende ben i Bryssel? ;)

Arne:
Jeg tror ikke, nogen verdslig instans kan gennemføre dine 3 punkter kun ved forhandling, selv om der vil være opbakning til det, men punkt 1 og 2 kan begrænses, og der kan man passende starte med sig selv og sit nærmiljø …

… samt vælge politikere der deler samme synspunkter, hvis ikke man tror og venter på guds indgriben.

Angående punkt 3 forstår jeg ikke, du mener, jorden er overbefolket. Der er da plads nok, og jorden kan sagtens brødføde alle nulevende mennesker, nu hvor vi har viden og teknologien.

Desforuden viser det sig også, når vi kigger tilbage, at folk får færre børn i takt med velstand.

Så vil de, der har viden og velstanden, dele med de som ikke er i samme situation; så de kan få et livsgrundlag - vil disse efter en eller to generationer få færre børn, tror jeg …

… men jeg mener også man må se på den information, at det vurderes, der går ca. 80% af verdens landbrugsjord til at brødføde dyr – for her kan der frigives en masse jord til menneskeføde ved at nedsætte kødspisning.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/lad-os-nu-faa-boeffen-paa-bordet-og-snakke-om-den

Så i stedet for "nul overbefolkning" vil jeg mene der skal stå "nul sult" - som jeg mener, kan realiseres.

***


Angående trådstart så opstod den som en indre dialog, fordi ordet dommedag er flertydigt for mig.

Der er den dommedag bibelen taler om, og så benyttes ordet også verdsligt i forhold til klimaændringen.

Jeg har i mange år levet i et bibel univers og set verden derigennem, og forsøger nu at se verden med verdslige briller.

Det er ikke helt nemt, for det jeg ser og læser i nyhedsmedierne svarer til bibelens tegn om de sidste tider.

Jeg ville derfor gerne tale og især høre om hvilke håb andre har for verden når man ikke sætter sin lid til guds indgriben.

¨¨¨¨

Simon:Det tror jeg heller ikke, men ingen ved hvad fremtiden bringer - og med de verdensledere vi pt. har, kan alt ske.


Her er link til min udtalelse:
https://www.dr.dk/nyheder/udland/38-aarig-fransk-praesidentkandidat-kan-forfoere-en-sten // En artikel fra 17. nov. 2016 kl. 10.53

En lidt underlig udtalelse når den står i sammenhæng med - hvorfor Macron især har succes hos kvinderne.

… men er der noget om snakken, at han kan forføre en sten, så kan han blive en farlig leder, hvis den magt han målrettet er gået efter, stiger ham til hovedet.

¨¨¨¨

Æv for da noget pjat, det I to skriver, det er da godt nok useriøst fra jeres side af og giver ingen god mening overhovedet:



Der findes masser af artikler og gode dokumentar udsendelser om manden og hans politik og visioner. Og masser af dygtige politiske eksperter udtaler sig om manden dagligt, og de er ikke i nærheden af at mene som I gør, tværtimod.

Han er måske farlig for Erdogan og Putin og Trump, men ellers overhovedet ikke farligt, ja kan kun identificeres med noget positivt for demokrati og den frie verden.

Alle er enige om at han kommer til (er kommet til) at spille en stor rolle både for EU og Frankrig.

Valget til parlamentet vil være afgørende for hvor godt han vil kunne gennemføre sin politik.

Der er da godt nok virkelig tale om noget nyt og spændende. Tiltrængt fornyelse og oprør på venstrefløjen i fransk politik og ja højrefløjen og "La République En Marche" er et spændende progressivt moderne midterparti, der forsøger at bryde "den sociale arv" (at de snobber opad) hos den privilegerede middelklasse eller borgerskabet, gøre dem deres sociale ansvar bevidst. Noget jeg personligt har talt meget om i nu mange år efterhånden. Efter min mening er det nøjagtig hvad vi har brug for.