Hej Simon
Ja, tidens religiøse stemningsstrømme af feel good, be good, i'm good kan være meget lidt opbyggende for hverdagens rodfæstede og jordiske menneskeliv. Men hvor ville jeg dog gerne ha' været det menneske, der i går blev rakt Vågn op og dagens gode gerning fra din hånd. Det ku' såmænd være, at jeg selv var klar med Vagttårnet, ja og så ku' vi jo ha' byttet ... med blikket mod himlen :)))
At gaa Vinteren i Møde
som en Mark fuld af Frø –
at gaa ind i Natten
som en Himmel, hvis blaa Muld
er fuld af tindrende Stjerner –
at dø som en Dag i September
mættet af Liv og Lys!
Otto Gelsted
***
Utroligheds frø,
hvis lov var at dale til jorden og dø
og gemmes en tid,
da frosten er hårdest, og jorden er hvid.
I billeders hær!
Så mange der faldt over have og skær.
De sover vel nu,
de blændes af vandet og sover endnu.
Her er der kun sne
og dræbende kulde og frysende ve
og rædselens råb
i dagenes skygger, som vogter vor dåb.
____
I sjælenes år
har vinteren dybest en kerne af vår.
Og er du vor Gud,
da skyder vi blade, da springer vi ud.
Da er du i os.
Da er vi din vintervej dybt gennem os
lig sommerens dag,
som døber i smerte og lader den bag.
Ole Sarvig
Milde og lattermilde hilsner
RoseMarie