annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19654721
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2618964
Åndelig Føde 2434513
Et andet syn 2161474
Så er der linet op... 1857272
Galleri
Himmellandskab
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 813 gæster og 230 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 86 af 603 < 1 2 ... 84 85 86 87 88 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#19165 - 14/03/2015 16:24 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej RM..

Her lidt betagende lørdagslyrik – prologen i Vilhelm Bergsøes Fra Piazza Del Popolo:

Den blanke vårsol lyser over strande,
det unge løv har nys sig foldet ud,
og tusind fuglerøster bære bud
om vårens genkomst til de danske lande.
Nu hæver selv den laveste sin pande
og hilser genfødt vårens friske skud –
kun jeg alene sidder som en fange
og tæller timerne, de mørke, lange.

Thi for mit øje drage nattens skygger,
de blygrå tåger dække rask dets spejl,
en sorgens mur de mellem verden bygger
og ham. der før gik frem for livets sejl.
Hvert mål, hver afstand de med hast forrykker,
hver linie brydes, regelløs og fejl,
og, disharmonisk i dets mindste dele,
opløser sig det før så skønne hele.

Dog mens natten sig tættere slører
om øjet, livets klare diamant,
det i n d r e syn sig frit og mægtigt rører
og mønstrer dagene, som kom og svandt.
Det lette ungdomsliv på ny det fører
for lyset frem, og hvad det deri fandt,
hun mindets skat, som ene sjælen arver,
den klæder Phantasus i guld og farver.

Let er hans vinge – derfor snart du finder
ham der, hvor Nemisøen ruller sval,
snart flagrer han i Vatikanets sal,
snart hviler han ved Romas store minder;
med overalt, så vidt hans scepter rækker,
han livets blomst af mindets frøkorn vækker.

Af denne blomst har jeg nu kranse vundet
og fæstet dem på tankevidiens vånd,
og disse kranse har jeg atter bundet
til helhed sammen ved intrigens bånd.
Nu gælder det, om jeg har loven fundet,
om de skal gribes af nænsom hånd –
om de skal visne, slængte hen i gruset,
hvad eller være rejsekrans på huset.

Maj, 1866.

mvh & god weekend
Simon
P.s.: Har du dit hus med sneglene, eller er der snegle i huset? ;)
Top Svar Citer
#19166 - 14/03/2015 19:38 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Hej Simon

Forår ... ja, forår og jeg jubler som en anden jubelidiot, når jeg blot har en anelse af foråret i krop og sjæl ;))))

Tak for Nisseord her ved forårstide og for at åbne og få mine ører til at blomstre og gro grønt ved Keith Jarrets totale hengivelse til tangenter og toner :)))))))))))))))))))))))))

Mit øre skulle liiige vende sig til lyden, men da kanalindstillingen tunede sig rigtigt ind, så kunne jeg pludselig høre hans bevægelse i musikken, og at her var der tale om musik frembragt af både krop og sjæl i lyd og motorik :))

Kiggede lidt videre og faldt smilende over denne her smiler :

https://www.youtube.com/watch?v=SFuypO3zlP0


Flere forårsord her :

Det grønne Foraar
med Sol i Sinde
er kommet til os
for Søndenvinde.

Af Engen aander
en Vellugt vide
i Blomsterdrifternes
Ungdomstide.

Den Muld, som Vaaren
nu atter arver,
er skjult af glade,
kokette Farver.

Om fine Blomster
letsindigt svinger
sig Sommerfugle
paa fine Vinger.

Mit Hjerte hilser
det foraars-skære
med Ja og Amen
og »Lovet være!« — -

Paa grønne Agre
din Fod skal træde,
du friske, fagre,
min Hjertensglæde! — -

Thøger Larsen


... og toner til blomstrende kirsebærtræer

https://www.youtube.com/watch?v=qyFsW6TZqYA

Ha' en dejlig aften og gå glad foråret i møde med blomstrende ører og skælmske øjne ;))

Forårsfornemmelige hilsner

RoseMarie
Top Svar Citer
#19169 - 15/03/2015 16:21 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej RM

”Forår ... ja, forår og jeg jubler som en anden jubelidiot, når jeg blot har en anelse af foråret i krop og sjæl ;))))”

- Kender det, man tér sig sgu’ når solen danser efter en grå og kedelig vinter, der i mine øjne ingen rigtig vinter var ;)

Ja, ret betagende musik – var dengang jeg fik Jarrets db.album i hænderne, temmelig forfjamsket over musikken, man genhører og genfinder noget i henad vejen, men måske ikke helt det samme, nøjagtig som med det lyriske.

Summertime er smuk som en rose, tak for den – her lidt specielt til ørerne: https://www.youtube.com/watch?v=ysRb_RPEWjE

mvh & herlig søndag ;)
Simon
Top Svar Citer
#19180 - 19/03/2015 09:04 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Go'morgen Simon

Tak for toner og forårsstemning smiler

I dag, hvor forårssolen stråler lige fra morgenstunden, må der serveres lidt mere forårsstemning til morgenkaffen her i Mellemrummet ;)

... og her med Halfdan Rasmussen

Nu nejer blomsterne. Og geden bræger
vemodigt, mens den ber sin rosenkrans.
På Kongens Ny torv sidder Oehlenschläger
og tænker på, at snart er det Sankt Hans.
I Vinje sidder Vesaas, der er nordmand,
og nynner Solveigs sang. I Malmø ser
hr. Svensson op mod himlen fra den jord han
måske skal himle fra om tre kvarter.

Jeg ligger her, hvor natten dugger ruden,
og tænker på dem alle, men især
på den, hvis skygge danser over puden
og under mine hænders pilgrimsfærd.
Hun dufter grønt af kløver. Hendes læber
er vilde jordbær. Og jeg plukker løs.
Skønt jeg har læst en del om kys der dræber,
er jeg i grunden ikke spor nervøs.

Hvad ved vi om hinanden? Vesaas standser
sin sagte nynnen. Oehlenschläger glor
på Nyhavns Don Juan og førstedanser
der hiver dagens kæfert overbord.
En tagsten rasler ned i Havnegatan
det sted i Malmø hvor hr. Svensson står.
Nu ligger han og mumler sgu og satan
med alle himlens stjerner i sit hår.

Jeg ser på Sirius, der løfter rummet
og mætter det med tusind somres vejr,
mens pigen ligger sval og sammenkrummet
med mælkevejen mellem sine tæer.
Her hviler vi, et hundredtyve kilo
formummet drøm og drift fordelt på to,
og tænker på, at Venus var fra Milo,
men har en datter her på Nørrebro.

Nu gaber Vesaas træt i Ytre Vinje
og klapper Halldis på det runde knæ.
Nu nynner Oehlenschläger denne linje:
Vort gamle Danmark skal bestå så læ...
Nu opgir fire skånske nervelæger
hr. Svensson, som var død på et kvarter.
Nu sover blomsterne. Og geden bræger.
Og holder mund. Og bræger ikke mer.

Jeg vender mig i sengen før jeg sover.
Så sover jeg og vender mig påny.
En Fordvogn kører Svenssons kone over,
så hun kan møde ham før morgengry.
En pige står i mørket. Blæsten kommer
og griber hendes hånd og vandrer hjem,
mens alle træer synger om skærsommer...
Mit hjerte flyver stille efter dem.


... og tonerne her elsker jeg

https://www.youtube.com/watch?v=cDu-UWPSovs

... det var egentlig denne her, jeg mente (og er efter min mening den allerbedste på albummet)

https://www.youtube.com/watch?v=Jjd17-YFXwg&list=PLRbcuciz-tfJ832LhQTqZ6DiV97DA7nZ9

Ha' en dejlig og lun forårsdag
- RoseMarie



Redigeret af RoseMarie (19/03/2015 09:23)
Top Svar Citer
#19181 - 19/03/2015 15:18 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Hej RM..

Så ganske afgjort et forrygende forårsvejr der har ramt os, man bliver helt salig i solrusen – med halstørklæde og snotklud midt i kaffeslapperasen her..;)

Enig, enestående smukke stemningsbilleder fra den åbne Koppelske klangkasse, ja fra ham der skabte så megen smuk musik i en desværre alt for kort levetid. Det er ikke særlig svært at genkalde sig det drømmende ansigtsudtryk med de lukkede øjne og hændernes leg henover klaviaturet, når man hører stykker som disse – som en taktstok med smilerynker og et sprudlende sprog. Det var altid en særlig fryd at høre ham, og for øvrigt en klar pointe, stemningsbillederne står godt til Jarrets – ak ja, livet er også fyldt med strålende begivenheder, sagde solen, med en knusende vægt af lykke i favnen…;)

Hva’ synes du mon så om disse stemningsbilleder:

https://www.youtube.com/watch?v=NLwp1qrU1cY

mvh
Simon
Top Svar Citer
annonce
Side 86 af 603 < 1 2 ... 84 85 86 87 88 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Nemesis
af Hanskrist
14/11/2024 00:06
Bøn
af Hanskrist
13/11/2024 12:46
ALKOHOL
af Anonym
05/11/2024 03:29
Vigtige præciseringer
af somo
04/11/2024 05:38
ARABISKE RACISTER JAGER GRØNLÆNDERE UD AF GELLERUP
af Anonym
02/11/2024 14:51
Nyheder fra DR
Snart er det slut med at fiske computer ..
14/11/2024 09:11
Viktor Axelsen spiller sig i japansk kva..
14/11/2024 09:09
Flere voksne bor sammen med deres foræl..
14/11/2024 08:19
Region vil plante et træ for hvert nyf..
14/11/2024 08:06
Boligejernes interesse for at omlægge l..
14/11/2024 07:43
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Styrelser advarer om brandfarlige adfær..
14/11/2024 07:14
Kryptomarkeder slår rekord i forventnin..
14/11/2024 06:53
Flere voksne bliver boende hjemme hos fo..
14/11/2024 06:15
Universitets-direktør undskylder udtale..
14/11/2024 05:50
Rentefald får flere til at hente tilbud..
14/11/2024 05:31