1
registreret
(1 usynlig),
824
gæster og
283
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#22988 - 31/03/2017 02:35
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM – her i forårsnatten..
Lente currite, noctis equi! (Il kun langsomt, I nattens heste!) - Ovid, Amores.
Inden tætmås lige et par ord, samt det resterende af Haldans digtsamling Stilheden, måske en enkelt dertil: ja foråret gir vinger, blikke brænder i stråleøjne, det sære lys, selv folk man ikke rigtig kender synes der at være noget forandret over, deres små soldanse – tør vædde på fiskerne laver rejehop, når de tror at ingen ser det!
Ja jeg håber min sæl hr. Ryge er ovnklar og snaden stoppet, så ingen må undvære deres niogtyve minutters naturbad – selvom andre vel sidder uroligt med idéer om at bade i sig selv.
Men med øjnene på rejsefod ka’ du her bevæges af første og sidste strofe i digtsamlingen Stilheden – tænk at rejse rundt i Grønland, snappe synet i sig og folde vingerne ud?...
Dag
Og det blev dag. Rød ild slog ud bag fjældet og rørte ørnens vinge. Fåreflokke bar morgentågen bort på lodne rygge til mørket mellem nøgne klippeblokke.
En sø i fjældet morsede til himlen med blanke solreflekser. Fjordens bølger gik skingrende af sollys op mod elven som jaget af en hemmelig forfølger.
Et monument af is flød lysomstrålet ind i sit eget billede. En dønning bevægede de dryppende konturer der krøb som slanger under skibets lønning.
To master rørte himlen. Sejl bar brisen som lette sæbebobler over vandet. Et ekko af et skud - - Så føltes landet. Og mellem bjerge lyste indlandsisen.
*
Lys nat i Narssak
Farverne mørknede langsomt og skumringen silede stille som regn mellem husene- I silhuet vandrede to på den skrånende himmel og smilede gennem en cirkel af lys fra en tændt cigaret.
Lattermildt nynnende vand i en bæk var den eneste lyd i det ventende rum. Og det grønne og blå kæmpede ene om himlen, der bar på den reneste tone af bristede farver før natten faldt på.
Svigtet af vinden stod kæruld i klynger og lyttede. Veje løb vild i en fjern horisont. Og musik vandrede opover fjældet, der hemmeligt byttede farver med fjorden hvor tågerne dansende gik.
Huse gav slip på den sovende jord og gled drømmende ind i den tidløse himmel bag bjergenes rand. Og gennem kløfter i stilheden kaldte den strømmende evigt bevægende rytme af levende vand.
- Halfdan Rasmussen.
Bedste hilsner, god weekend! ;) Simon P.s.: tak for link!
Redigeret af Simon (31/03/2017 02:40)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#22995 - 01/04/2017 06:07
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Et morn'..
til lørdagens morgensangere & snorketræer i drømmeland, her mens kaffevandet koger ved siden af de æg, der næsten kalder på dårlig samvittighed under morgensymfonien - derfor et lille spring i tiden:
Som søgelysets kolde høje flamme skal digtet staa i nattens mørke ramme.
Og først naar dagen gryr og taagen letter skal rammen splintres af de lyse nætter. -
Hør uglens skrig! Hør spættens hammer banke! Et foraar gror. Hver underkuet tanke,
hvert skær af liv, som barkens panser gemte skal spættens næb forløse fra det glemte.
Hør spættens banken! Lyt til uglens kalden! Lavt brænder flammerne i urnehallen.
Mørkt drypper natten ind i kolde hænder. Hvor er du ven. Hvor er I alle venner ...
- Sådan begynder Halfdan Rasmussens Digte under besættelsen (1945), en kurv af guldæg til øjne -
Og det, du troede, du skulle, er blot et skin, en puppe af mening, af hvilken formålet først bryder frem, når det er nået. Om overhovedet. Enten var der intet formål, eller målet hæver sig over din forestilling og forvandles til sin fuldbyrdelse.
- T.S. Eliot, Little Gidding.
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|