Arne:
Jeg bruger helst ikke ordet Gud, fordi det er så overlæsset med forestillinger af for mig stærkt varierende kvalitet.
I stedet er jeg nået frem til udtrykket: Sandheden bag - og i - verdens væren.
Og hvad dén er, den sandhed, det er langt, langt højere, end vi menneskers gudsforestillinger - og langt, langt højere end vi mennesker kan nå - omend nogle få mennesker måske begaves med et glimt.
Det gir ingen mening, det er dogmatisme når dette er værst. Det er en ikke tro på mennesket. Mennesket afvises, mennesket kan intet.
Men det finder mennesket sig ikke i, og mennesket er stormet frem ved at forkaste din dogmatisme. Du tilhører en dogmatisk retning der ses så ofte, når et præsteskab vil afvise menneskets gudsliv og spirituelle muligheder for at gøre store fremskridt. Og du er sådan en meget NEGATIV DOGMATISK repræsentant.
Jeg har valgt samtalen, de teologiske religiøse filosofiske diskurser om det her. Jeg har valgt videnskaberne til fordi de gang på gang fremme denne samtale og vores muligheder for fremskridt indenfor vores religiøse spirituelle liv. Neurovidenskab i vor tid kaster dagligt et hav af nye erkendelser af sig på området og mennesket profiterer heraf.
Dit problem er at du har samme misforståelse det hele som Gud er død kulturradikalismen har, nøjagtig som Simon og Bjørn fx, for at nævne to der også misforstod hvad det religiøse spirituelle og begrebet størrelsen Gud, om det er Gud Skaber vores Ophav, om det er Gud menneskesøn eller Gud Helligånd, dækker over og hvordan vi skal forstå det.
Det er ikke svært at forstå og det er ikke svært at tá Gud med ind over sit liv, at bygge sit liv op med Gud, på Gud, og i samtale, bøn, med Gud, Selvet, og det ubevidste. Neurovidenskab kan afsløre at et sådant frit liv med Gud, altså et ikke dogmatisk autoritær gudsliv, det kaster så mange sundhedsmæssige fordele af sig.
Idag forstår jeg hvorfor du ikke fx kan læse Paulus, det ville være umuligt for dig, med din dogmatisme, definitive totale afvisning det religiøse, menneskets hvidglødende entusiasme (i Gud Væren) og spiritualitet.
Jeg forstår også hvorfor du ikke kan læse og forstå hvad jeg skriver.
Jeg synes det er trist for dig Arne, at du har isoleret dig selv og trængt dig selv op i en krog på grund af netop din radikale dogmatisme.
Du bedrager folk med din ikon Arne. Folk tror her er et kristent indslag, kristen spiritualitet, men fåg da man bliver snydt, for der er ikke fugls føde på det. Det er skrækkeligt hvordan man kan misbruge et sådant symbol, såvel som dit misbrug den ortodokse kristendom. Du gir dig ud for at være ret meget på linje med ortodoks kristendom, samtidigt med at du totalt afviser Paulus som den ortodokse kristendom, som al kristendom står og falder med. Det hænger bare ikke sammen for dig Arne. Og det fordi du ikke er i samtale med andre end dig selv. Du vil og kan ikke lære af andre, du kan ikke læse Paulus breve, primært fordi du afviser alt han står for, du kan ikke læse Paul Tillich fx, eller andre moderne religionsfilosofiske og teologiske tænkere. Og igen fordi du afviser mennesket enhver form for gudsliv og spiritualitet. Fandeme ikke så mærkeligt at du sad og brægede højt op om at du havde blokeret mig og ikke gad læse mig, og spurgte til om der var andre der gad dette. Jamen du var så meget til grin da du skrev det, som de ved senere lejlighed du gav udtryk for samme holdnin. Kun ærke ateisten Simon bakkede dig op, og til trods hans kritik og uenigheder med dig Arne, så var der dog hos dig så meget mere substans og indhold og et interessant syn, end hos HansKrist. At I tre (Simon Bjørn Arne) der har haft jeres ungdom i Gud er død kulturradikalismen fra midten af forrige århundrede, og læst de samme aviser, at I vil have stort set det samme negative syn på kristendom, og på det religiøse spirituelle, er sgu ikke så mærkeligt.
Jeg har aldrig abonneret på avis holdninger, på Gud er død kulturradikalismen, jeg har været kun beskæftiget med enten min virkelighed, eksistens, eller også noget fagligt. Jeg aner slet ikke at et menneske kunne blive meningsdannet af avis læsning og her blive præget. Det er uforståeligt hvad der sker når mennesket vil udøve åndelig magt over andre, som Gud er død kulturradikalismen er et tegn på. Ikke at jeg er enig med Søren Krarup, han er nøjagtig et barn af samme tid og har indført, sammen med tidehverv, Gud er død kulturradikalismen i det kristne trosliv og dets spiritualitet, og dermed åbnet en ladeport for at new age mindfulness buddhismen kunne udfylde dette gabende spirituelle tomrum, vakuum, tidehverv skabte i vores kristne kulturkreds.
Gud er død kulturradikalismen er ikke bare Simon og Bjørn barn af, men også du er Arne og sørme også Søren Krarup og tidehverv. Eneste måde man overhovedet kan forstå jer. Men tiden er løbet fra jer, udviklingen indenfor kristendom og ellers mere bredt det religiøse spirituelle er gået nye uventede veje med KÆMPE SUCCES og ingen af jer magter at følge med.