0
registrerede
827
gæster og
200
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#25705 - 14/07/2018 21:11
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Freuds værelse
På et fotografi af Freuds værelse set man en ophobning af ting: Gravfigurer, masker, perler, penne, papir, brevpressere. Nye ting og gamle ting i stand til at svide alle øjne bort.
Værelset er en sirligt møbleret hule, som om han endnu befandt sig i sin mors mave. Sådan må det være, når man ved, at han opretholdt alle sine relationer på et vågeblus.
Moderen var febrilsk alle steder i det mystiske værk: Dette lidt latterlige i altid at gennemskue folk og se alle forklædte i uniformer, udleveret til en eller anden syg skæbne og dens ironi.
Men på den anden side, Freuds værelse ligner mit. Det er fyldt med ting, der kalder en tilbage. Jeg er blevet blind på det ene øje, men det jeg ikke ser på vejen ud, ser jeg altid på vejen hjem.
- Rolf Gjedsted.
Venner der i England besøgte Freud på hans dødsleje, bl.a. Stefan Zweig, oplevede en nærværende mand, men mon ikke hans blik i deres fravær søgte tilbage til bl.a. dette rums mange minder, det vil jeg tro. Sikke et digt, og en stor digter..;)
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#25707 - 15/07/2018 00:44
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
P.s.
Alt, når det bevæger sig, må af og til standse op. Menneskene, dyrene, planterne, mineralerne, alt, der har et skin af liv, må af og til standse op, for at overveje, hvor det er på den urolige vej - og for at kunne gå videre ...
Lyngen står stille, uopdaget, bevæget af jorden, og den, der bemærker den; bevæges af noget andet. Som et synligt tegn på noget usynligt, der er til ... Sådan er livet kærligheden, livet, kærligheden, livet, kærligheden livet, kærligheden livet.
Rolf Gjedsted
Redigeret af RoseMarie (15/07/2018 00:45)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#25712 - 15/07/2018 18:56
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#25713 - 15/07/2018 22:31
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM..
Det er fra samlingen Hvor engle danser, nøjagtig som dette, der ramler ind i ringene fra vandet i Tarjei Vesaas' Båten om kvelden; de to digtere sidder givet i hver deres båd, selv om de synes at sidde i samme:
Månebad
Båden glider af sted i natten. Husene forvandles til hvidt pulver i mine hænder, der nu er halvt opløste af regnen.
Mit hår og mine negle vokser uafbrudt, som om jeg aldrig skal dø. Jeg ryster som et lille dyr, mens jeg æder mig gennem tiden.
Alle håber på, at en god død vil finde dem, men jeg kan ikke vente. Jeg slipper ordene fri, og rejser tidligt ud for at finde min. Båden glider af sted forbi månen.
*
Det er en særlig samling billeder, engledansen, som skabt fra hans dagbogsnotater, lige noget for din natbordslampe, her et andet der bevidner:
Det blinde
Her midt i altings blindhed, som vore hjerter altid søgte, mellem aldrig og engang, leder vi nu i natten efter spor af os selv.
Natten lod os kun leve, efter den havde tømt os for at kunne bruge vore drømme, vore øjne og vore ord som broer, der fører over intet ind i ingentings mørke.
- Rolf Gjedsted.
Og nu vi er i aftningen, med svaler piftende gennem det sære lys, som aftengymnastik for sengetid; så her endnu et bud til natbordet: Paul Austers Den røde notesbog, som jeg nys har lagt fra mig. Den er herlig, mindede mig lidt om Hand to Mouth, som jeg læste på fodtur for en tid siden.
mvh Simon
Redigeret af Simon (15/07/2018 22:32)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|