0
registrerede
10
gæster og
1025
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#18262 - 13/08/2014 17:16
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Og her, sørme så, lidt fin lyrik og musik: http://www.youtube.com/watch?v=Q5mh4IuM3ygNico har altid haft en særlig plads i mig, jeg elsker stadig hendes stemmes brønd og de nøgne stemningslandskaber den lægger frem for mig, men nu er hun væk, og vi skal desværre ikke mere høre stemmen til koncert. Hørte hende første gang i 1982 en søndag eftermiddag i Montmartre, en fantastisk koncert. Udenfor strålede solen ned over alt det man ellers plejede at bruge søndagen til, men indenfor, der i mørket oppe på scenen, helt alene, sad denne smukke kvinde, hyllet i små 400 forventningsfulde og drømmende øjne. Hovedsagelig hørte vi numre fra LP’en The End , men Chelsea Girl og Dessertshore er altid dem jeg sætter på, når det er Nico-time: https://www.youtube.com/watch?v=dgkgTA7COkgmvh Simon
Redigeret af Simon (13/08/2014 17:55)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#18336 - 22/08/2014 21:58
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Simon, tak for alle de gode ord til glæde og inspiration ... til indånding og liv Floden er gammel, og floden er ung. Byen er sorgfuld og munter. Natten er glædelig. Natten er tung. Livet er timer, sekunder. Hold dig til livet et stykke endnu døden har masser af venner. Æd kun af mørket, men tro på at du snart finder hende, du kender.
Lande blir' nedlagt og lande består venner forsvinder og savnes. Livet er mer' end sekunder og år. Snart vil vi mødes og favnes. Gribben er ikke en kolibri. Lænken er ikke en kæde. Vis mig dit ansigt før alt er forbi så er vi begge tilstede.
Luften er lummer, og sommeren går forår er noget, man mindes. Livet er mer' end sekunder og år forår er der, hvor hun findes. Danmark er lukket og gået i hi. Gold er en indkapslet glæde. Vis mig dit ansigt før alt er forbi så er vi begge til stede.
Mure kan gi' sig, men luften er hård. Livet begynder at stramme. Husk, selv om rotter slikker dit sår: lys er den mørkeste flamme. Affind dig ikke med mørkets magi. Rut med dit forråd af glæde. Vis mig dit ansigt før alt er forbi så er vi begge til stede.
Træer kan vælte og riger forgå. Kloder kan vælte som ærter. En ting er drøj og går aldrig i stå: Kærlighedens magt over hjerter. Mørket vil binde, men lyset gør fri, bred er den smalleste glæde. Vis mig dit ansigt før alt for forbi. så er vi begge til stede.
Mørket kan larme og mørket er lyst. Sorgen er nem nok at lære. Jeg ved en zone, hvor mørket er lyst. Der vil jeg synge og være. Ånd på mit hjerte og tæl så til ti. Hør, hvor det vågner af glæde. Vis mig dit ansigt før alt er forbi, så er vi alle til stede.
Benny AndersenSensommerhilsner og tak fra RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (22/08/2014 21:59)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#18340 - 23/08/2014 22:44
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej RM..
Ja det var jo ikke så ringe, som vokalister i det jyske og fynske, ville ha’ sagt, for Benny ér jo en solstråle i enhver skyggefure, som alle med nydelse ka’ læse og ofte i selvsmil, og i den forbindelse synes jeg Piet Hein passer så godt hertil, dette stolte og store menneske med de mange smukke betragtninger og skabelser fra egen hånd – håber du nyder sensommeren i havelandskabet, og får hvert et lille udspring af liv med dig ;)
Prometheus’ væld
Prometheus ranede Olympens ild. Og da hans arne vel var gennemglødet, saa lae han kød og fisk og frugt paa grill og sae: Nu er jeg ikke mere vild. Hil, himmelkraften under levebrødet!
Een kunst var kendt, men tusind gaader tav. Skjult for os slog i dybet lysets plektron atomets cither. Alnaturens hav laa ukendt. Men paa stranden fandt vi rav. Av, der var lynild i det stof Elektron.
For kløgt og vilje er med knirk og ve nu selv atomets indre højborg vaklet. En trylleformel lod et under ske. Det døde stof blev energi, thi se: E = mc² *) gør miraklet.
Er mennesket nu herre eller træl for al den kunnen vores liv kan rumme? Naturens vætter tæmmer vi med held. Men hvor forstandigt styrer vi os selv? Hvor kløgtigt brur vi vore kræfters væld? Well – er vi klogere end vi er dumme? __ [*) Omsætningsforholdet mellem stof og energi].
Nu ska’ vi jo snart til det igen, vinterens iskolde januardage i sol med de rødeste kinder og næser under luen, det har alt sammen sin charme, årstiderne. Piet Hein skrev dette her til Johannes V. Jensen, smukt er det, som så meget andet, der kom fra hans hånd:
Januarsol
Nu leger tidlig foraarssol om Sjællands frosne straa. Den kolde, lyse vinterjord er god at vandre paa. Et blaf af blegt og lunet lys har vasket byer og trær. Hvor tydelige alle ting. Hvor virkeligt et vejr.
Et træ staar rakt mod rummets dyb med nye skud paa spring, forgrenet som et slægtens træ med livets lys omkring, med roden i en haarde jord og stammen strid af liv. Det gode gribelige nu. Det lange perspektiv.
Han søgte virkelige ting og ingen verdensflugt. Den vare sans, det vide syn, hvor virkeligt, hvor smukt. Luk verdens svale, skarpe sol og klare syner ind. I dag som da skal livet gro af karske, sobre sind.
Nu tungetaler mørkemænd i magisk mulm paany. Man haaber sig en billig tro og lusker sig i ly. Men aabent, uforfærdet sind, og udsyn støbt i ord, er stærk som dette klare lys mod denne kolde jord.
- Piet Hein 1960.
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|