0
registrerede
31
gæster og
1527
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
novemberaften Frb. Allé
en cigaretstump synger uhørligt fra toppen af en våd ahorn paraplyer vandrer forbi underneden og alle mennesker har antennerne ude
i den mørke novemberaften kører bilerne slowmotion gennem alleen og klare sødlige regndråber klatrer ned ad mit skæg min mund masserer grådigt og skævt din smukke hvælvede pande af porcelæn
denne regn er så blød og erotisk at ostehandleren varsomt og henrevet stiller alle sine oste ud på gaden og det emmer på samtlige ruder som om unge dampende piger steg rosenrøde op af varme bade
det var så lykkeligt og tropisk overalt at ingen blev forundret da færdselsbetjenten der dirigerede krydsets somnambule trafik roligt og beslutsomt trak tøjet af og sang en mystisk regnvejrssang på et sprog som alle troede var uddød for årtusinder siden
--
close-down
metafysikken har gode stunder de blå mærker bliver gule og grønne imellem linjerne står der en masse det ved enhver
den fri verden går ind for øget kontrol og har et kamara skjult bag hvert eneste digt så de kender månens og punktumets bagside når det en dag er kommet så vidt
alle gader udmunder i sort forrådnelse hvis de da ikke er spærret af politi eller på anden måde ender blindt i en domkirke fx
det ene øjeblik tar faktisk det næste med sig og snart kan man ikke huske hvor gammel man selv var
dog stadig må jeg beundre kapitalismen ikke mindst for dens evne til at beskytte forbryderne mod de små i samfundet
hvad kan det ikke udvikle sig til efterhånden
faldet (døden) tar nålen med sig i faldet og når aldrig at angive sin position
- Peter Poulsen.
mvh Simon
|
|
|
|