0
registrerede
20
gæster og
77
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#22660 - 02/02/2017 14:44
Re: Guds Ord
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Hej Arne Jeg glæder mig også meget over vores snak :-) Dét, jeg søgte at pege på, var, at alle religionerne (buddhismen nok undtaget) hævder, at netop deres version af det religiøse er den fuldkomne sandhed. Enten lyver de alle - eller der er én af dem, som har ret. Det sidste ser jeg intet steds noget overbevisende om - og hele denne fundamentalistiske holdning rummer jo tillige kimen til en masse grusomheder religionerne imellem. Min interesse for religionerne gælder i særdeleshed skriften. I Det Nye Testamente ser jeg intetsteds nogen opfordring til, at mennesker skal gøre andre mennesker fortræd. Og jeg kan heller ikke se, hvordan de skulle kunne tolkes sådan - tværtimod nævnes fjendekærligheden. Når nogle alligevel tager religionen til indtægt for vold, så mener jeg, at skruen er løs - ikke i de hellige skrifter - men i voldsmændenes hoveder. De kunne jo fordreje hvad som helst efter deres hoveder. Jeg mener derfor ikke, at kimen til grusomheder findes i kristendommen. Når jeg nogle steder fornemmer sandhed i de forskellige religioner, så er det ikke for mig logik, men snarere noget intuitivt. Sådan har jeg det også. Og det er også dybest set det, der gør min tro levende. Den rationelle side, som jeg nu har opdaget, er god at have med på den måde, at jeg nu har indset, at det ikke er irrationelt at tro på f.eks. den genopstandne Jesus Kristus. Jo, jeg kan ikke få øje på noget, der kunne tyde på, at netop vores dyreart skulle kunne rumme så fantastiske evner. Snarere ser jeg et "humanegocentrisk storhedsvanvid" Jeg kan ikke se det storhedsvanvittige i at tro på Gud. Man kan vel godt have et holdepunkt uden at bilde sig selv ind, at man ved alt!? Dét synes jeg også præger kristendommens perspektiver: Gud - Mennesker - Verden (hvor Verden/Universet stort set ignoreres - til fordel for alene os mennesker). Se, det interessante for mig - og det er først gået op for mig for nylig - er, at kristendommen ikke ignorerer verden. Det gør andre religioner derimod i en vis udstrækning! I buddhismen handler det om at "slippe væk" fra denne verden. I gnosticismen ses verden også som et dårligt og ondt sted. Men i kristendommen er Guds skabelse noget godt og noget smukt - og vi kristne er ment til at være Guds repræsentanter. Et helligt præsteskab ment til at reflektere Guds kærlighed og visdom ind i verden. Ved opstandelsen vil verden også blive fornyet. Der er ingen flugt. Der er derimod tale om skabelse og kærligheden til det skabte. Ingen af de religioner, jeg kender lidt til, vil jeg undvære Vil du dele med mig, hvad du ser af "goder" i de forskellige religioner? Er det de samme goder, eller er de forskellige? I så fald hvilke? P.S.: Kom gerne igen, hvis du har lyst - jeg synes, det er en spændende dialog, vi har Ja, den glæder også mig. Og jeg havde nok heller ikke fortsat her på trosfrihed, hvis det ikke var for dig. Det kunne være interessant, om vi kunne tiltrække flere sobre debattører med tiden. Kærlig hilsen Thomas
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#22662 - 03/02/2017 11:21
Re: Guds Ord
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas.
Det kunne være interessant, om vi kunne tiltrække flere sobre debattører med tiden. Ja, bestemt, men hvad kan vi gøre andet end at holde en venlig og imødekommende tone - måske med lidt flere invitationer til kommentarer.
Du har jo ret i, at "kristendommens Bibel" ikke er hadsk, så spørgsmålet er vel: Hvordan går det til, at kristendommen alligevel igen og igen bliver aggressiv?
Når du skriver:
Jeg kan ikke se det storhedsvanvittige i at tro på Gud. så er jeg enig med dig så langt. Det er mere spørgsmålet om, hvordan vi mennesker skal forholde os til "skaberværket", jeg savner. Man kan godt få den fornemmelse, at i kristendommen er vores klode universets centrum, og at vi mennesker er det eneste, det handler om
Og når du skriver:
I buddhismen handler det om at "slippe væk" fra denne verden. så vil jeg mene, at det ikke er "verden", men "lidelse", det handler om:
- der er lidelse - der er en årsag til lidelse - der er en vej ud af lidelse og hvor årsagen til lidelse siges at være selviskhed. "Nirvana" svarer vel nærmest til kristendommens "Himlen".
Du slutter med spørgsmålene:
Vil du dele med mig, hvad du ser af "goder" i de forskellige religioner? Er det de samme goder, eller er de forskellige? I så fald hvilke? Mine svar: Hvis vi lige tager ateismen (der er ikke gud(er) og nihilismen (der er ikke sandhed) med, så ser jeg ingen "goder" - kun snæversyn og selvovervurdering.
Hvad religionerne angår, så ser jeg dem som "forskellige sider af den samme sag".
Helt kort ser jeg sufismens selvforglemmende kærlighed til Gud som supplement til kristendommens tro på Gud. Buddhismen idé om ikke at lade sig forblænde af selviskhed synes jeg også er et godt supplement. Begge de to religioner accepterer i øvrigt også, at man samtidig kan være kristen.
Indenfor kristendommen holder jeg mest af den ortodokse kristendoms evne til at udtrykke sig både i ord og billeder samt dens idé om metanoia ("at få noget bedre i sinde")
Hvad siger du til dét?
Og hvad siger I, der læser det her?
M.v.h. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#22663 - 03/02/2017 13:56
Re: Guds Ord
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Latteren og selvironien vil for mig altid være større end troen på Gud og gud. Jeg vil selv betegne mig med en tro, der svarer til kristendommen, og som et menneske, der altid vil lukke op og byde velkommen i mit sind med en gensidig respekt, ærlighed og troværdighed. Det er herligt for mig at stå ansigt til ansigt med et (ethvert menneske), der sætter humoren og selvironien i perspektiv til livet og tilværelsen. Latter og fordybelse, humor og selvironi, munterhed og begejstring ... Latteren og selvironiens herlighed er overskriften for min egen tro og troskab ved enhver form for tro ... eller ej. https://www.information.dk/1999/10/latterens-lovprisningMange hilsner RoseMarie og latter
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#22665 - 03/02/2017 16:27
Re: Guds Ord
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Hej Arne Du har jo ret i, at "kristendommens Bibel" ikke er hadsk, så spørgsmålet er vel: Hvordan går det til, at kristendommen alligevel igen og igen bliver aggressiv? På samme måde som det går til, at en kniv, der er ment til brød og rejeost, også bliver brugt til mord. Og at en økse, der er ment til at hugge brænde - så vi kan holde varmen - bliver brugt til halshugning. Det er mere spørgsmålet om, hvordan vi mennesker skal forholde os til "skaberværket", jeg savner. Netop skaberværket er jo centralt i kristendommen - vel mere end i samtlige andre religioner tilsammen! Gud kalder det hele tiden "godt" i skabelsen. Og han vil forny skabelsen på opstandelsen dag. Vi mennesker er tilmed hans repræsentanter i hans skaberværk, og vi er ment til at være et kongeligt præsteskab, der reflekterer hans kærlighed og visdom ind i skaberværket. Man kan godt få den fornemmelse, at i kristendommen er vores klode universets centrum, og at vi mennesker er det eneste, det handler om Jeg tror, at det kan skyldes, at "det gode" ikke måles i universets udstrækning, men i uselvisk kærlighed og moral. Her har vi mennesker jo en mulighed, som dyrene ikke har. Og som en asteroide, en måne og en sol heller ikke har. så vil jeg mene, at det ikke er "verden", men "lidelse", det handler om Det har du da også fuldstændigt ret i, vil jeg mene. Det er udgangspunktet. Men det sker kun ved, at vi slipper for verden - i sidste ende. Omvendt er det i kristendommen. Her slipper vi også for lidelse - men vi "arver Jorden", og skabelsen fornyes. "Nirvana" svarer vel nærmest til kristendommens "Himlen". På ingen måde. Det har været en misforståelse siden middelalderen, at mennesker skal i Himlen, hvor de skal leve i "en tilstand uden krop". Faktisk er det sådan i følge skriften, at Himlen skal ned på Jorden. Hvad der før var ét - og nu er skilt - skal igen sammenføjes, så Himlen bliver ét med Jorden, og skabelsen fornyes. Hvad religionerne angår, så ser jeg dem som "forskellige sider af den samme sag".
Helt kort ser jeg sufismens selvforglemmende kærlighed til Gud som supplement til kristendommens tro på Gud. Buddhismen idé om ikke at lade sig forblænde af selviskhed synes jeg også er et godt supplement. Men i hvilken af de to religioner er der et udtalt fokus på menneskets uselviske kærlighed til medmennesket? Dette udtalte fokus ser jeg faktisk kun i kristendommen blandt alle religioner. Begge de to religioner accepterer i øvrigt også, at man samtidig kan være kristen. Men kristendommen accepterer derimod IKKE, at Muhammed er en profet, eller at der er tale om et ikke-selv eller en ikke-Gud. Buddhismen og sufismen kan således fremstå som at være nok så inkluderende, men de inkluderer jo i sidste ende ikke det, der ikke svarer til deres egne overbevisninger. Kærlig hilsen Thomas
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#22667 - 04/02/2017 10:53
Re: Guds Ord
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej RoseMarie.
Jeg glæder mig over, at du deltager her i denne tråd, og jeg forsøger at forstå, hvad du skriver.
Her må jeg dog nok erkende, at jeg har det lidt som en sydsjællandsk svineavler, der sagde til mig, som hans dyrlæge, efter at han ikke havde fået gennemført nogle aftalte sundhedstiltag:
"En anden én ka' jo ik' forpligtes ydover sine evner." Sådan har jeg det også, når jeg forsøger at forstå dine ord:
Latteren og selvironien vil for mig altid være større end troen på Gud og gud. Er det muligt for dig at hjælpe til med at forstå, hvad du mener?
Dine ord kunne måske pege på værdien af humor, når det handler om livsanskuelse, hvad jeg er enig i, og din fremhævelse af selvironi kunne måske pege på, at vi nok ikke skal forvente os for meget af vore egne evner i så henseende, hvad jeg også er enig med dig i. Men er det dét, du mener?
M.v.h. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|