|
0
registrerede
8
gæster og
180
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Anonym
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Arne
Jeg glæder mig også meget over vores snak :-)
Dét, jeg søgte at pege på, var, at alle religionerne (buddhismen nok undtaget) hævder, at netop deres version af det religiøse er den fuldkomne sandhed.
Enten lyver de alle - eller der er én af dem, som har ret.
Det sidste ser jeg intet steds noget overbevisende om - og hele denne fundamentalistiske holdning rummer jo tillige kimen til en masse grusomheder religionerne imellem.
Min interesse for religionerne gælder i særdeleshed skriften.
I Det Nye Testamente ser jeg intetsteds nogen opfordring til, at mennesker skal gøre andre mennesker fortræd. Og jeg kan heller ikke se, hvordan de skulle kunne tolkes sådan - tværtimod nævnes fjendekærligheden.
Når nogle alligevel tager religionen til indtægt for vold, så mener jeg, at skruen er løs - ikke i de hellige skrifter - men i voldsmændenes hoveder. De kunne jo fordreje hvad som helst efter deres hoveder. Jeg mener derfor ikke, at kimen til grusomheder findes i kristendommen.
Når jeg nogle steder fornemmer sandhed i de forskellige religioner, så er det ikke for mig logik, men snarere noget intuitivt.
Sådan har jeg det også. Og det er også dybest set det, der gør min tro levende. Den rationelle side, som jeg nu har opdaget, er god at have med på den måde, at jeg nu har indset, at det ikke er irrationelt at tro på f.eks. den genopstandne Jesus Kristus.
Jo, jeg kan ikke få øje på noget, der kunne tyde på, at netop vores dyreart skulle kunne rumme så fantastiske evner.
Snarere ser jeg et "humanegocentrisk storhedsvanvid"
Jeg kan ikke se det storhedsvanvittige i at tro på Gud. Man kan vel godt have et holdepunkt uden at bilde sig selv ind, at man ved alt!?
Dét synes jeg også præger kristendommens perspektiver: Gud - Mennesker - Verden (hvor Verden/Universet stort set ignoreres - til fordel for alene os mennesker).
Se, det interessante for mig - og det er først gået op for mig for nylig - er, at kristendommen ikke ignorerer verden. Det gør andre religioner derimod i en vis udstrækning! I buddhismen handler det om at "slippe væk" fra denne verden. I gnosticismen ses verden også som et dårligt og ondt sted. Men i kristendommen er Guds skabelse noget godt og noget smukt - og vi kristne er ment til at være Guds repræsentanter. Et helligt præsteskab ment til at reflektere Guds kærlighed og visdom ind i verden.
Ved opstandelsen vil verden også blive fornyet. Der er ingen flugt. Der er derimod tale om skabelse og kærligheden til det skabte.
Ingen af de religioner, jeg kender lidt til, vil jeg undvære
Vil du dele med mig, hvad du ser af "goder" i de forskellige religioner? Er det de samme goder, eller er de forskellige? I så fald hvilke?
P.S.: Kom gerne igen, hvis du har lyst - jeg synes, det er en spændende dialog, vi har
Ja, den glæder også mig. Og jeg havde nok heller ikke fortsat her på trosfrihed, hvis det ikke var for dig. Det kunne være interessant, om vi kunne tiltrække flere sobre debattører med tiden.
Kærlig hilsen
Thomas
|
|
|
|
