annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 19546651
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2611869
Åndelig Føde 2390593
Et andet syn 2155696
Så er der linet op... 1827418
Galleri
Sne, sne og atter sne
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 797 gæster og 137 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 3 af 115 < 1 2 3 4 5 ... 114 115 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#21701 - 19/10/2016 10:12 Re: Guds Ord [Re: Arne Thomsen]
Thomas
Uregistreret

Hej Arne

Citat:
Er det fortsat saligprisningerne, du fokuserer på, eller er det Det Nye Testamente som helhed, der er dit emne?


Jeg kan forstå, at det kunne skabe forvirring, det jeg skrev :-)

Da jeg skrev, som jeg gjorde, var jeg allerede berørt af dit ord om Guds kærlighed til alle, og jeg associerede det til det tekststykke, du ofte citerer fra Johannes-evangeliet.

"For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv."
(Johs. 3,16)


Derfor endte jeg med at skrive "Det Nye Testamente". Egentlig er emnet for tråden jo Guds Ord, men som jeg skrev i indledningen, vil jeg fokuserer mere specifikt på Jesu ord og bud ... for nu.

Eller som jeg skrev:
Citat:
I denne tråd vil jeg gøre opmærksom på Guds Ord generelt, men langt hen ad vejen på Jesu bud specifikt.


Men lad os endelig holde os til saligprisningerne en tid endnu. Dem er jeg faktisk nok selv sprunget for let henover førhen ...! Måske fordi jeg har haft svært ved at forstå dem.

Kærlig hilsen
Thomas
Top Svar Citer
#21706 - 19/10/2016 12:43 Re: Guds Ord [Re: Anonym]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7513
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.

Du skriver:
Citat:
Men lad os endelig holde os til saligprisningerne en tid endnu. Dem er jeg faktisk nok selv sprunget for let henover førhen ...! Måske fordi jeg har haft svært ved at forstå dem.
Mit svar:
Det er du bestemt ikke alene om.
På nettet fandt jeg dette:
Citat:
Ja, det var syv forskellige bud og som man ofte siger, så er det sande nok et sted midt imellem.
Det forekommer mig at være noget rod.

Jeg fandt også dette:
Citat:
Kristine Hestbech fortolker Bjergprædikenen
som er fra 2005, og hvor jeg bl.a. svarede:
Citat:
Tak for dit svar, som jeg finder både meget smukt og medrivende, og som jeg umiddelbart oplever som sandt.
Sådan har jeg det ikke længere. I dag er min konklusion snarere den, at kristendommens folk ikke ved, hvad kristendom er.

Det gør jeg selvfølgelig heller ikke, men det fører mig til, at kristendommen kun er ét af mange forskellige og ufuldkomne forsøg på at nærme sig sandheden om, "hvad der er bag (og i) verdens væren" (kan ikke finde et bedre udtryk).

Jeg finder meget smukt og sandt og rigtigt i kristendommen, men sandheden, det tror jeg ikke, den er.

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#21711 - 20/10/2016 10:50 Re: Guds Ord [Re: Tikka]
Thomas
Uregistreret

Hej Tikka og Arne

Tikka:
Citat:
Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden.
Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« Matt. 28:18-20


Nemlig. Og her har jeg ofte fremhævet: "...og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer."
Og dét har ofte vakt forargelse fra en del debattører, som ikke kan forlige sig med, at det at være kristen stiller krav.

Tikka:
Citat:
Så jeg forstår du tror på kødets opstandelse og den åndelige verden som fakta. (?)


Jeg tror ikke umiddelbart på kødets opstandelse, selv om jeg ikke er sikker på særlig meget. Jeg tror dog på, at bevidstheden er evig. I den henseende er jeg nok meget mere i retning af buddhismen.

Mit udgangspunkt i kristendommen er Jesu ord. Eller de ord som i Det Nye Testamente tilskrives Jesus. Især hans ord og bud om den uselviske kærlighed.

Derfor stiller jeg også spørgsmålstegn ved, om biblen i sin helhed skal tros. Mit udgangspunkt er Jesu ord, og de andre ord fra biblen kan jeg acceptere i den udstrækning, de harmonerer med Jesu ord. Hvorfor er dette mit udgangspunkt? Jeg har det nok ligesom skarerne, der hørte hans Bjergprædiken:

Da Jesus var færdig med denne tale, var skarerne slået af forundring over hans lære; for han underviste dem som en, der har myndighed, og ikke som deres skriftkloge.

... Jeg bliver ikke påvirket på samme måde af meget af det andet i Det Nye Testamente. Mon ikke at det er mennesker, der har samlet biblen - og altså hverken Gud eller Jesus - og mon ikke det betyder, at det ikke er alt, hvad der står i den, der er "af Gud"?

------------

Arne:
Citat:
Sådan har jeg det ikke længere. I dag er min konklusion snarere den, at kristendommens folk ikke ved, hvad kristendom er.


Jeg har læst din spændende dialog fra dit link! Jeg synes, at hun har fat i noget rigtigt i begyndelsen, ift. forståelsen af den første saligprisning. Omvendt er jeg enig med dig i din senere kritik af, hvordan man kan eller ikke kan komme til tro.

Med hensyn til saligprisningen: Salige er de fattige i ånden, hælder jeg meget til, at det betyder at være uden lyst til verdslig rigdom - og i stedet for hungre efter Guds Rigdom.

Jeg tænker på Astrid Lindgren. Hun må have haft penge nok, tænker jeg, med salget af bøger verden over. Men mig bekendt boede hun i en lille lejlighed og skrev til børn om de menneskelige værdier. Er dette ikke at være "fattig i ånden"? Hun havde penge (gætter jeg på), men havde ingen interesse i dem. Hun interesserede sig kun for de virkelige værdier i mennesket.

I den forstand er fattig i ånden at have "viljen/villigheden til at være fattig i verdslig forstand". Så kunne man have nok så mange penge - og stadig være fattig, i ånden. På den måde er det altså ikke selve ånden, der er fattig eller indskrumpet, men derimod har man et udsyn på livet (accepterer i ånden/i det indre) at være uden materiel rigdom. Giver det mening?

Ydmyghed, javist. Jeg er enig med dig. Men mange af Jesu ord handler om ydmyghed - og kærlighed - ja, måske dem allesammen. Så hvordan ydmyg kan man måske spørge for at finde nuancerne i de forskellige ord - og i de forskellige saligprisninger. Og i den første saligprisning, tænker jeg, at det måske er ydmygheden over for de Guddommelige værdier ... at de gennemtrænger ens hunger så meget, at man er villig til at kaste al verdslig rigdom overbords.

------------

Kærlig hilsen
Thomas
Top Svar Citer
#21712 - 20/10/2016 13:45 Re: Guds Ord [Re: Anonym]
Jørgen Primdahl
Uregistreret

Kære Thommas, ja det efter min mening rigtig at med dåben bliver så at sige ens tidligere synder vasket væk og man starter på en frisk i forhold til Gud, men hvordan kan et lille barn gøre det ? det har jo ikke gjort noget forkert, det kan det jo ikke have gjort i sit korte liv så der kan jo ikke være noget at tilgive, og et lille barn kan jo ikke love at det altid vil følge Gud, og et voksen menneske kan jo ikke træde i dets sted og love noget på dets vegne.
Top Svar Citer
#21713 - 20/10/2016 14:04 Re: Guds Ord [Re: Tikka]
Jørgen Primdahl
Uregistreret

Kære Thommas: nej der er ingen det kan gøre krav på at vare fuldkomme. Og ja forkyndelse er et af kravene Jesus stillede og oplærte sine deciple i, og i Mattæus 24: 4-14 står der, Og som svar sagde Jesus til dem: „Pas på at ingen vildleder jer; 5 mange vil nemlig komme på grundlag af mit navn og sige: ’Jeg er Messias,’ og de vil vildlede mange. 6 I vil komme til at høre om krige og rygter om krige; se til at I ikke bliver opskræmte. For dette må nødvendigvis ske, men enden er der ikke endnu.
7 For nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige, og der skal være tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet. 8 Alt dette er en begyndelse til veer.
9 Da vil man overgive jer til trængsel og dræbe jer, og I vil blive genstand for alle nationernes had på grund af mit navn. 10 Da vil mange også blive bragt til snublen og fald, og de vil forråde hinanden og hade hinanden. 11 Og mange falske profeter skal fremstå og vildlede mange; 12 og på grund af den tiltagende lovløshed vil kærligheden blive kold hos de fleste. 13 Men det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst. 14 Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.
Så det er en hellig pligt for dem som følger Jesus befaling nemlig at forkynde disse ting, og hvordan var det Jesus lærte sine deciple at forkynde, ▪ I Bibelen finder vi denne befaling som Jesus gav sine disciple: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, . . . idet I lærer dem.“ (Mattæus 28:19, 20) Gælder det alle kristne? Ja, sådan forstod Jesu første disciple det. For eksempel sagde apostelen Peter: „Han [Jesus] pålagde os at forkynde for folket og at aflægge et grundigt vidnesbyrd.“ (Apostelgerninger 10:42) Og apostelen Paulus skrev: „Det er pålagt mig som en nødvendighed. Ja, ve mig om jeg ikke forkyndte den gode nyhed.“ — 1 Korinther 9:16.
Det var ikke kun Paulus og Peter, men alle de første kristne, der fulgte Jesu befaling. De gjorde forkyndelsen til deres særlige kendetegn. (Apostelgerninger 5:28-32, 41, 42) I dag bestræber Jehovas Vidner sig for at gøre det samme. De har samme tema i deres forkyndelse som Jesus havde, nemlig „himlenes rige“. — Mattæus 10:7.
Hvem skulle det kristne budskab forkyndes for? Jesus pegede på at det skulle forkyndes for alle mennesker uanset hvor de befandt sig. Han sagde til sine disciple: „I skal være vidner om mig . . . til jordens fjerneste egne.“ (Apostelgerninger 1:8) Han forudsagde endda at inden afslutningen på denne tingenes ordning ville „denne gode nyhed om riget . . . blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd“. (Mattæus 24:14) Af den grund stræbte de første kristne efter at tale med alle mennesker, ikke kun personlige bekendte eller folk som ikke havde nogen religion. (Kolossenserne 1:23; 1 Timoteus 2:3, 4) Tilsvarende prøver Jehovas Vidner i dag at nå alle.
Hvad er den mest virkningsfulde måde at udbrede det kristne budskab på? Jesus var klar over hvad der skulle til for at nå så mange som muligt, og han sendte sine disciple ud til byer, landsbyer og folks hjem. (Mattæus 10:7, 11, 12) Efter hans død og opstandelse fortsatte disciplene med at forkynde „fra hus til hus“. (Apostelgerninger 5:42) Ligesom Jesus forkyndte de også på offentlige steder og når lejlighed bød sig. (Johannes 4:7-26; 18:20; Apostelgerninger 17:17) Jehovas Vidner i dag bruger de samme metoder for at komme i kontakt med alle mennesker.

Top Svar Citer
annonce
Side 3 af 115 < 1 2 3 4 5 ... 114 115 >


Seneste indlæg
Nemesis
af Hanskrist
31/10/2024 20:35
Vigtige præciseringer
af somo
30/10/2024 21:03
Hvad HansKrist dog skriver
af Hanskrist
28/10/2024 12:40
Bibelen Leth fortalt
af Anonym
26/10/2024 06:34
Gud
af Hanskrist
23/10/2024 11:28
Nyheder fra DR
WHO fordømmer nyt israelsk angreb på h..
31/10/2024 23:28
Her er kvartfinalerne i pokalturneringen
31/10/2024 22:50
Gummiarmen lurede, men Rune spiller sig ..
31/10/2024 22:03
Bro i Norge ødelagt af uvejr
31/10/2024 20:32
På mandag bliver gennemkørende biltraf..
31/10/2024 20:10
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Anmeldere: The Cure er tilbage i topform..
01/11/2024 00:49
Strejkende Boeing-medarbejdere skal igen..
01/11/2024 00:22
Kronprins Haakon: Jeg forstår de mange ..
31/10/2024 23:50
Amerikansk rapper erkender sig pludselig..
31/10/2024 23:47
Trump indgiver søgsmål mod tv-station ..
31/10/2024 21:47