Hr. lægmandsprædikant…

I denne virkelige og solbeskinnede tid, er der vist desværre ikke meget der sir dig særlig meget Arne, andet end selvfølgelig trosbekendelser fra religiøse dogmer om verden, hvortil så dine jørgenspørgsmål er knyttet en indeholdt mystik, dvs. en velkendt drømmeverden man finder hos masser af religiøse troende, intet mystisk dér heller.
Mere præcist, er det jo ikke biologisk liv eller den fysiske verden der kan observeres og faktisk beskrives ganske nøgternt, der har din interesse, for den udtrykker sig jo kun i fantasier om livet og verden, hvor kommunikation med et ”åndeligt univers” jo også foregår ”telepatisk” via religiøs symbolik man tilsvarende finder i kirkesamfund rundt om i verden, og netop med ikoner på tavler af træ ;)
Det er således mere en følsom interesse for almindelig overnaturlig tro du driver med dér, ikke en interesse for at beskrive det observerbare på den bedst mulige måde, altså skabe viden.
Man kan selvfølgelig tilskrive alle mulige former for overnaturlig tro en masse psykiske fordele, hvilket også er din store interesse, men erkendelsen er og forblir dog, at det stadig er overnaturlig tro du kredser om. Man ku’ også sige, at hvis man lever i en drømmeverden, vil virkeligheden kun indirekte påvirke ens psyke, hvorfor mennesker der hele tiden må forholde sig til og befatte sig med de problemer virkeligheden tilbyder livet, naturligvis også vil slides af virkeligheden, og sandsynligvis fordi de mener at selvbedrag ikke løser nogen problemer. Dette bliver dog et personligt valg i den udstrækning, at alle kan omgås uden større sociale problemer i samfundet.
Men videnskaber kan altså ikke tage stilling til dine fantasier om hvad der måtte befinde sig i det ukendte Arne, du må fremvise noget der kan observeres, som fx når CERN med en partikelgenerator bevæger sig bagom BB, som de første spæde skridt. Alt tar bare sin tid Arne, at skabe viden er et møjsommeligt spændende arbejde for folk med bakkekontakt, ikke noget for fritsvævende fantaster der bare fører konklusioner ind i præmisserne, og derudfra tror at ha’ stillet eksistentielle spørgsmål eller gjort store opdagelser, for sådan fungerer videnskab ikke…;)

Så det er altså ikke svært at se hvorved dit såkaldte verdensbillede består, og derfor heller ikke svært at se, hvorfor du så gerne fantaserer viden og tro som ligeværdige alternativer. Jeg synes klart at du fjumser, og resignerer overfor fakta, for netop at bevare en tro der har psykisk indflydelse – men det er faktisk ikke dét jeg har forsøgt at rykke ved, mere at der findes virkelige og store problemer med slige former for overnaturlig tro, som gør at mennesker netop ikke erkender virkelige og truende farer. Bare eksempelvis, er det jo ikke særlige betryggende at ballonmennesker i Iran og Israel faktisk har atomare våben, hvis disse mennesker pludselig begynder at inddrage bl.a. dine forestillinger om ”guddommelige åndelige universer” i deres handlinger, det tror jeg godt du kan se.
Noget andet er, at filosofien er et særdeles godt værktøj til sproglig præcisering, når det er virkeligheden der er på tegnebrættet. Fantasere ka’ vi alle, endog med mulighed for at skabe virkelige og gode problemløsninger, men det indebærer stadig spørgsmåls virkelighedsforankring.

God weekend
mvh
Simon

Hr. Lægmandsprædikant..

Som så ofte sagt, er der ingen realiteter i dine kreationistiske bimsespørgsmål, som du jo har snurret rundt i siden KD’s jesusdebat, nåja, bortset fra dine storslåede forestillinger om dig selv som et ”åndeligt fænomen” ;)
Selvfølgelig forstår jeg godt, at du ikke vil tale om dine fantasier om dit storartede ”selv” midt i dit uforklarlige univers, der jo er skabt af en lige så uforklarlig ”åndelig bevidsthed” (gud) – og med hvem du ligefrem kommunikerer ”intuitivt” ved hjælp af symboler på træ – for en sådan ”hobby” efterlader jo ikke just indtrykket af nogen form for ateisme, vel! Så det sir jo sig selv, at den slags gir anledning til humoristiske tankebilleder, fx om agnostikeren der knæler for idéen om det uforklarlige univers, osv. osv.
Så da der nu ingen substans er at finde i gentagelserne af din (slet skjulte) trosbekendelse, ja så må man jo hæfte sig det morsomme, som vel for fanden heller ikke er det værste du ka’ udsætte debattører for.

Det eneste jeg synes er ganske alvorligt, det er din himmelråbende naivitet, der så kommer til udtryk i denne trang til at ville respektere alt og alle, men som jo i realiteten blot skyldes en higen efter positiv anerkendelse af det rene pip – og det ér sgu’ det er pip i låget, at du vil forklare det kendte med (fantasier om) det ukendte! Men dvs., at din ”respekt” kun er en forretning, og det er jo ikke just et ukendt syn mellem mennesker, ku’ man sige ;)

mvh
Simon

P.s.: ka’ du ikke tåle mosten Arne, må du jo skrive noget der er værd at forholde sig med en smule alvor til, eller bare slænge trosbekendelserne over kaffebordet i frikirken!;)

Morn’ hr. lægmandsprædikant..

Uh, godt med lidt ”følerier” for det præsenterede, hva? ;)

Men hvad jeg skriver, afspejler kun en grundlæggende tillid til viden som tilgangen til mulig erkendelse, i kraft af et logisk sprog der så muliggør en nødvendig forståelse – og set i relation til dine trosbekendelser, der netop udmærker sig som en psykisk hobby, en selvtilfreds trosonani, drejer dine ”åndelige fordunklinger” sig jo slet ikke verden/naturen/mennesket, men netop om velkendt religiøs mystik. Så i realiteten er der bare tale om lidt selvkæleri med selvbilledet som ”åndeligt fænomen” produceret af en himmelnisse. Andre troende ved de bekender sig til en tro, det er dem fuldt tilstrækkeligt. Det er kreationisterne der har et selvforvirret forhold til troen, og selvfølgelig stiller ateister gerne op med hjælp til også dig Arne. Det er nemlig slet ikke så vanskeligt at udrede, som du gør det til, for dig selv ;).

Det er i høj grad muligt at forklare et hvilket som helst observerbart fænomen på en fornuftig måde, når blot muligheden for registration og metodiske undersøgelser er til stede, hvor et logisk konsistent sprog kun genererer forståelse, nysgerrighed osv. – tilmed årsagen til din lille psykiske hobby, er det såmænd muligt logisk at forklare i en kulturel socialpsykologisk referenceramme med mulighed for erkendelse.
Tillige efterlader nøgterne videnskabelige forklaringer dig jo ingenlunde i noget ”åndeligt tomrum”, forestillinger af den art har du hentet fra andre kreationister, hvorimod mystikken i pådutter naturen efterlades i selve fortællingen, altså i de historier i skaber om naturen i mennesket, hvor referenten netop er jeres egen fantasi men ikke naturen selv! Du ville m.a.o. fortsat ku’ nyde de overnaturlige røverhistorier om ”livets mening” i lyset af ”universets skabelse”, uden at overføre den slags pjat med tilhørende jørgenspørgsmål på naturvidenskaber, for dér har de intet at bestille.
Sandsynlige forklaringer af observerbar natur, vil altid være til fordel for kulturer ud i fremtiden, hvorimod dine ”åndelige eskapader” kun vil ha underholdning i fritiden at tilbyde.

Så det er selvfølgelig derfor du altid går helt i sort, når du skal vise nytteværdien i det at ville forklare kendt natur som produktet af fantasier om en ukendt – ref. dit ”åndelige verdensbillede” – hvor tilsyneladende ikke engang din fantasi er dig til hjælp.
Når du hertil væver dig ud i forestillinger om politiske påkrav for en respekt for meningsindholdet i overnaturlig tro, er du jo atter på bærtur i vorherres fri natur, da den slags kun er sødmefyldt sang i den troendes egne ører, hvor eventyret om ”agnostikeren Arne” selvfølgelig også er på potten. Ja du burde ikke engang ku’ narre dig selv med den slags! ;)

Men dit forklaringsrod medvirker jo kun til en smule morskab, sjov og ballade har vi jo alle brug for, men i særdeleshed den selvforvirrede kreationist der forveksler sin overtro med videnskab, og på en måde har pådraget sig en holdningsskade, som imidlertid kan repareres med lidt logisk snilde og en pose sund fornuft, og sikkert til glæde for dig selv og det videre fællesskab i trossamfundet…

For du forveksler jo krusningerne med et tankedyb, anser virkelig dig selv som et produkt af en ”mystisk natur”, og hvor endeløs produktionen af de ”åndelige selvbilleder” og groteske fantasier om naturens mening (med produktet) end er, ja så får det jo ikke dig til pludselig at stoppe op og se lidt nærmere på sluddermaskinen, for det ér jo selve glæden ved selvbilledet det hele handler om, indlevelsen i rollen som et af guds små lam osv.
Jeg ka’ kun sige: glem alt om videnskaberne Arne, den slags spørgsmål vil kun fornærme og irritere dig, for dér tilfredsstiles man kun af sandsynlige forklaringer der virker. Så det er ikke noget for dig. Fortsæt gerne med at glæde dig over ”livet” – at jeg ikke aner hvad du mener med begrebet, i og med det for mig er tomt for indhold, indtil du fylder noget i begrebet, ska’ du også bare glemme. Og da ”livet” jo for dig er uforklarligt, bliver begrebet jo lige så uforklarligt, hvorfor du m.a.o. anvender et sprog uden etymologi – hvilket jo i sig selv er vældig forklarende for din storartede mystik – og viser måske lidt om indholdsværdiens letargi! ;)

mvh
Simon