0
registrerede
13
gæster og
965
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#32076 - 08/05/2021 19:48
Re: Nå da da ...
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Gerth. Du skriver om/til mig:
Arne nævner menneskeheden som ansvarlige forvaltere af Jorden, altså ligesom Herren - ´herskere´), underdanighed (underkaste sig andres autoritet eller vilje; ydmyg og lydig, at nedtone eget værd og derved fremstå beskeden og høflig), ydmyghed, respekt, ærefrygt (noget frygtblandet indgydt af en autoritet eller af noget helligt eller ophøjet)." og
Jeg siger til Arne T: Indianerne tilbad overtroisk nogle dyr og de troede på den store ånd i naturen. Jeg tilbeder ikke dette som en guddom, fordi planetens miljø elsker mig ikke. Den respekterer ikke mit liv, men du kalder alt for skabelsen og dets alvidende skaber elsker mennesket. Helligånden i mennesket handler om dette kærlige forhold. Det er jo smukt, når det nye liv fødes med kærlighed. Du sagde, at Gud er i alt? Jamen, Det guddommelige lever netop sådan i´gennem mig (Helligånden) og på den måde oplever denne guddom alt, fordi jeg er i dette. Du snakkede om det guddommeliges ´nærvær´ i alt. Den danske ordbog om det ord: "(oplevelse af) opmærksomhed, interesse, kærlighed eller omsorg som et menneske tilstede udviser." Mennesket er jo skabt som et guddommeligt billede på det og ting kan ikke udtrykke den slags handlinger, tanker og følelser, der kræver en bevidstheds levende form. I vistnok filmen Poltergeist 2 taler indianeren med en bil, men i virkeligheden kan den ikke engang være ligeglad med nogen/noget. Ting reagerer på intet. Folk gemmer på ting, der minder om noget lykkeligt, men jeg lever beskedent, fordi jeg er ligeglad med tingene. Tænk på menneskers grådighed om det materielle. Min replik: Jeg forstår jo, at der er sket noget fantastisk og skønt for dig, hvor, hvad du kalder Helligånden åbenbart er centralt. Nogle gange får jeg en anelse om, at jeg fatter lidt af, hvad du skriver - andre gange ikke. Og når jeg læser, hvad du har opfattet af, hvad jeg skriver, ser det for mig ud som om, det er noget lignende for dig
Det centrale for mig er, at jeg oplever verdens væren som et vidunder. Og dertil kommer, at jeg svagt aner guddommelighed i alt. Det er ikke noget, jeg tror. Det er noget jeg oplever/aner - og det skaber en altomfattende kærlighed i mig. Det fører mig også til, at vi mennesker ikke er noget særligt - ikke mere særligt end alt andet i "skaberværket" - citationstegn om skaberværket fordi jeg jo ikke ved om verden er skabt eller er evig - eller måske noget helt tredje for os totalt ufatteligt. Jeg ved intet om det guddommelige, som jeg svagt aner - men altså ikke kan fornægte - udover at det påvirker mig ti kærlighed. Og jeg tror heller ikke, det er noget, jeg skal spekulere over. Jeg tror, at jeg i stedet i ydmyg taknemmelighed for min væren i en værende verden alene skal bruge de evner, jeg er blevet tildelt, i den altomfattende kærligheds tjeneste - så længe jeg kan
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#32078 - 09/05/2021 00:30
Re: Nå da da ...
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
|
|
Jeg ser, at jeg ikke fik læst ordentlig korrektur på mit indlæg. Beklager. Her er det korrigeret: Hej Gerth. Du skriver om/til mig:
Arne nævner menneskeheden som ansvarlige forvaltere af Jorden, altså ligesom Herren - ´herskere´), underdanighed (underkaste sig andres autoritet eller vilje; ydmyg og lydig, at nedtone eget værd og derved fremstå beskeden og høflig), ydmyghed, respekt, ærefrygt (noget frygtblandet indgydt af en autoritet eller af noget helligt eller ophøjet)." og
Jeg siger til Arne T: Indianerne tilbad overtroisk nogle dyr og de troede på den store ånd i naturen. Jeg tilbeder ikke dette som en guddom, fordi planetens miljø elsker mig ikke. Den respekterer ikke mit liv, men du kalder alt for skabelsen og dets alvidende skaber elsker mennesket. Helligånden i mennesket handler om dette kærlige forhold. Det er jo smukt, når det nye liv fødes med kærlighed. Du sagde, at Gud er i alt? Jamen, Det guddommelige lever netop sådan i´gennem mig (Helligånden) og på den måde oplever denne guddom alt, fordi jeg er i dette. Du snakkede om det guddommeliges ´nærvær´ i alt. Den danske ordbog om det ord: "(oplevelse af) opmærksomhed, interesse, kærlighed eller omsorg som et menneske tilstede udviser." Mennesket er jo skabt som et guddommeligt billede på det og ting kan ikke udtrykke den slags handlinger, tanker og følelser, der kræver en bevidstheds levende form. I vistnok filmen Poltergeist 2 taler indianeren med en bil, men i virkeligheden kan den ikke engang være ligeglad med nogen/noget. Ting reagerer på intet. Folk gemmer på ting, der minder om noget lykkeligt, men jeg lever beskedent, fordi jeg er ligeglad med tingene. Tænk på menneskers grådighed om det materielle. Min replik: Jeg forstår jo, at der er sket noget fantastisk og skønt for dig, hvor, hvad du kalder Helligånden, åbenbart er centralt. Nogle gange får jeg en anelse om, at jeg fatter lidt af, hvad du skriver - andre gange ikke. Og når jeg læser, hvad du har opfattet af, hvad jeg skriver, ser det for mig ud som om, det er noget lignende for dig
Det centrale for mig er, at jeg oplever verdens væren som et vidunder. Og dertil kommer, at jeg svagt aner guddommelighed i alt. Det er ikke noget, jeg tror. Det er noget jeg oplever/aner - og det skaber en altomfattende kærlighed i mig. Det fører mig også til, at vi mennesker ikke er noget særligt - ikke mere særligt end alt andet i "skaberværket" - citationstegn om skaberværket, fordi jeg jo ikke ved, om verden er skabt, eller den er evig - eller måske noget helt tredje for os totalt ufatteligt. Jeg ved intet om det guddommelige, som jeg svagt aner - men altså ikke kan fornægte - udover at det påvirker mig til kærlighed. Og jeg tror heller ikke, det er noget, jeg skal spekulere over. Jeg tror, at jeg i stedet i ydmyg taknemmelighed for min væren i en værende verden alene skal bruge de evner, jeg er blevet tildelt, i den altomfattende kærligheds tjeneste - så længe jeg kan
M.v.h. Arne agnostisk pan"teist" - ærbødighed, harmoni og kærlighed
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|