Her lidt mer’, nu vi går ind i en..
Stille martsaften
Den stormgrå dag er sunket
i aftenrøde.
En tåget skumring vælder
mig mildt i møde.
SÃ¥ underfuld en aften,
så vårligt vågen –
som grønnedes der marker
etsteds i tågen.
Og se, en måne vågner,
så vel til mode
og frodigt-rød, som var den
en vårlig klode,
der svøbt i lune dampe
og dybe vande
kan mærke solen bejle
og livet lande.
Livsaligt spirer dagen
i jordens drømme,
thi mildt og frodigt støjer
forløste strømme –
en vårlig sang i tågen,
en skabertale
af kildevæld der vågner
i døde dale.
- Villiam Heinesen
Og nu vi taler om naturens undere, så her et…
Forårs-under
Ma taler om
naturens spil …
men går det mon
naturligt til?
At muldjord
blir til gule krokus,
det er det rene
hokus-pokus.
- Piet Hein.
Et sidste her er fra Morten Nielsen lige efter studentereksamen, hvor han i hjertesorg over tabet af Inger Ravn også gik rundt og tog afsked med sit kære Ålborg, før næsen måtte vendes mod studierne i København og sørme, smukke Sonja Hauberg – forinden tog han et billede af en bænk hvorpå studenterkalotten lå ensom tilbage; den kærlighed…
- Et Sted mellem lyse Blomster
i Skovenes natlige Bund,
dér har jeg gaaet i Drømme
med Drømmenes Tegn om min Mund.
Dér har jeg løftet mit Ansigt
mod Stjærnernes røde Strøm
og baaret paa al den Lykke,
som kun kommer nær i en Drøm.
mvh & god weekend..
Simon
P.s.: nu smager luften sgu’ atter af forår, ja det pibler ligefrem i leende øjne..;)