annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20264754
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2626992
Åndelig Føde 2611797
Et andet syn 2167846
Så er der linet op... 1891863
Galleri
Brand i 10kV transformerstation
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 814 gæster og 86 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 32 af 115 < 1 2 ... 30 31 32 33 34 ... 114 115 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#22079 - 23/11/2016 13:38 Re: Guds Ord [Re: Hanskrist]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
Hej Hanskrist.

Blot en enkelt ting - fra dialogen mellem Tikka og dig.
Du skriver:
Citat:
Modsat Buddhismen er kristendommens styrke at tankeløshed ikke nogensinde kan blive et ideal.

Min opfattelse af buddhismen siger ikke, at den gør tankeløshed til et ideal, men blot at vi mennesker også har andre evner end tanker - såsom følelser, fornemmelser og intuition - som bl.a. kan fungere i meditation (ultrakort sagt) blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#22083 - 24/11/2016 12:49 Re: Guds Ord [Re: Hanskrist]
Tikka Offline
bor her
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2066

Hanskrist:
Citat:
Ånden er Ordets legeme

- Når jeg mener man skal være bogstavtro ... ha' kundskab ... er det, fordi det kommer før ånden, ånden er en gave man får eller kan bede om og som kommer udefra ... da det jo er guds ånd ... som man tager ind/bliver fyldt af så længe man går på "den smalle vej."

- Sådan forstår jeg bibelens ord.
(selv om jeg ikke tror på at ånden findes andet end i ens hoved)


- Men tilbage til bibelen … Troen kommer af det man hører …

Romerbrevet 10:14-17:
Citat:
Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på?

Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om?

Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker?

Og hvordan skal nogen prædike uden at være udsendt? – som der står skrevet:
»Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab!«

Dog var det ikke alle, der adlød budskabet; for Esajas siger:

»Herre, hvem troede på det, de hørte af os?«

Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.


Når kundskaben (bogstavtro) bliver til tro af kærlighed, som afspejles i gerninger, må det være som der står skrevet i Johannes 14:15-21.

Johannes 14:15-21:
Citat:
Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den.

I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer.

Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer.

Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve.

Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer.

Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«


Så her er/bliver ånden i ordet legemliggjort … dog er man nød til at kende og adlyde ordet i den udstrækning det er menneskeligt muligt fordi ellers kender man jo ikke Jesus og hans far ... og for Jesu vedkommende gud.(?)


Hanskrist:
"Modsat Buddhismen er kristendommens styrke at tankeløshed ikke nogensinde kan blive et ideal. Albert Schweitzer siger at Paulus (som han kalder for Tænkningens Skytshelgen), søsatte kristendommen tænkende, diskuterende, debatterende med fx den indlagte strid med Peter. Sådan er kristendommen søsat, sat i verden, hvorfor der ingen angst er for uenigheder endsige at udtrykke disse."

- Da kristendommen er en domsreligion, giver det vel sig selv at man tænker sig om, mener jeg, men da også fordi, Jesus ifølge skrifterne sagde han var/er vejen sandheden og livet. Det kan enhver jo sige.

Hanskrist: "Den store respekt Peter udviser for selv Paulus der har været yderst nærgående med en revsende irettesættelse overfor Peter, viser at kristendommen formår at rumme kritisk tænkning og uenigheder."

- Det er kærligheden som muliggør det.

- Jesus gav sine disciple et nyt bud, at de skulle elske hinanden, holde fred og tilgive om nødvendigt.

Hanskrist: "Paulus der var en "overbegavet" Clement Kjærsgaad eller Rune Lykkeberg type, forlangte at alle skulle have lov til at komme til orde og omkring vigtige trosspørgsmål skulle vi lovsynge med vores forstand. Så hvor Herren, Kirken er, hvor Ånden er, der er også Friheden."

- Ja … kirken er ikke en bygning.

Ordet kirke betyder en forsamling af mennesker og menighed.

Jesus citeres for at ha’ sagt:
Mattæus 18:19-20:
Citat:
Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader.
For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«


Hanskrist: "Alle er inkluderet, selv kvinderne kan ifølge Paulus være de største autoriteter såvidt trosspørgsmål der drøftes, såvidt forståelsen af kristendommen. Dette er ret uhørt i religiøs sammenhæng på det tidspunkt.

Pludselig må kvinder være med på ligefod med mændene. Og det er da også set i det lys at udtalelsen "kvinder skal lære at tie i forsamlinger" overhovedet giver mening. Netop fordi de er medinddraget på ligefod med alle andre, skal de jo kunne vente på at at andre taler ud og det bliver deres tur til at sige noget."

- Hmm … ved at sige kvinderne skal tie i forsamlinger, sagde Paulus at de godt måtte være der, men han sagde også:

1 Kor 14:35-36:
Citat:
Men hvis de vil have noget at vide, skal de spørge deres mænd hjemme, for det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i menigheden.

- Så kvinder underviser ikke i menigheden, og kan spørge deres mand derhjemme om nødvendigt.

Kvinder skal i kristen forståelse underordne sig deres mand, da han er hendes hoved.

1 Korintherbrev 11:3:
Citat:
Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud.

- Det var kun de jødiske mænd der var frie.

- Kvinderne under Moseloven var mandens ejendom på ligefod med trækdyr, trælle og børn.

- Men rigtigt … fremskridt, da kvinder kunne være Jesu disciple/elev, men de udvalgte af ånden og udsendte/apostle var alle mænd.

Hanskrist: "Nu er det ikke Paulus der vinder kampen om Kirken, den Kirke, disse urnenigheder, han om nogen grundlagde strategisk i metropolerne.

Men med reformationen bryder Paulus indflydelse pludselig frem igen og Kirken splittes i vest. Denne frihed og ånd vi nyder indenfor protestantismen kan vi takke Paulus for."

- Jeg forstår opsplittelserne og sekt dannelserne der tales om som frafald fra den sande tro, da jeg mener, der kun kan være én forståelse af den kristne tro … ellers kan Jesus jo ikke være vejen sandheden og livet.

Hanskrist: "At Kirken inddrog de paulinske breve er fuldstændig ulogisk siger Albert Schweitzer, men forklaringen må være den at de var så udbredte at Kirken ikke turde ekskludere dem og derved få Paulus imod sig, så de tog Paulus med. Og dette kunne gå en tid, hvor lægbefolkningen ikke havde adgang til at læse bibelen, men den dag det skete ville corpus Paulus være en bombe under Kirken der ville medføre reformation af Kirken."

- Paulus levede da ikke, da skrifterne blev samlet.

… men man må jo gå udfra at guds ånd har påvirket udvælgelsen af skrifterne, da bibelen om sig selv siger, den er guds ord. smiler

¨¨¨¨

Top Svar Citer
#22102 - 26/11/2016 14:55 Re: Guds Ord [Re: Arne Thomsen]
Thomas
Uregistreret

Hej Arne

Undskyld ventetiden!

Citat:
Denne tråd har givet mig en overraskelse angående Bibelens historiske og ordrette pålidelighed - ikke hermed benægtet, at myter kan indeholde store og væsentlige værdier.

Tak for dét!

Håber stadig på svar fra dig


Jeg skrev:
Nu vi snakker om forskellige forståelser af biblen, så har jeg opdaget, at der virkelig er mange forskellige forståelser - både blandt lægmænd og akademikere - også selv om de alle måtte kalde sig kristne.

Jeg blev overordentlig glad, da jeg opdagede, at jeg ikke stod alene med min egen forståelse, og at den faktisk diskuteres på akademisk niveau og nu også understøttes af et nyt syn på Paulus, der ligeledes diskuteres på akademisk niveau! Jeg har jo blot fulgt en "naturlig" læsning af biblen, men ser nu, at den også er grebet på universiteterne.


- Og det vil du gerne have svar på.

Først vil jeg sige, at grunden til, at jeg har været længe om at svare, er, at jeg er blevet "rystet i mine formodninger". Jeg er faktisk blevet rystet derhen, hvor jeg i højere og højere grad tager Det Nye Testamente for pålydende. Og det er faktisk på baggrund af min læsning af historikerne med dette - Det Nye Testamente - som deres speciale.

Når du f.eks. skriver:
Citat:
Hvis vi sætter, at Bjergprædikenen faktisk har fundet sted, hvor meget kan et øjenvidne så - mere end 10 år senere - huske af ordene fra Jesus - præcist?


- Så vil jeg sige, at selv om historikerne er uenige, vil selv mange ikke-kristne historikere mene, at man i væsentlig grad kan bruge Det Nye Testamente som kilde for, hvad Jesus lærte fra sig.

Historikerne har jo deres metoder. Og de rækker længere end: "Hvordan skal man kunne stole på noget, der først er skrevet ned ét eller flere årtier senere."

---

Med hensyn til "min egen forståelse som også diskuteres på akademisk niveau", så tænkte jeg på to ting:

1) The moral influence theory.
2) The new perspective on Paul.

Kort fortalt så lægger the moral influence theory - vist nok også kaldet "The Examplar theory" - vægt på Jesu moralske lære, hvis forsøg på efterlevelse gør kristendommen så meget mere nærværende i menneskers liv.
The new perspective on Paul undersøtter dette for så vidt, at den ikke opfatter Pauls forkastelse af loven som manglende anerkendelse af "at gøre godt mod andre". Loven som Paul forkaster er nemlig ikke den lov, som Jesus fuldkommede (jf. bjergprædikenen). Paul forkaster derimod den jødiske lov, som sætter et skel mellem jøderne og ikke-jøderne. Pauls mission var jo at sprede kristendommen til hedningerne. Det, Paul forkaster, er derfor ikke "at gøre godt og handle kærligt og elske med uselvisk kærlighed" - tværtimod formaner han til det (hvilket er let at læse sig til)! - men han forkaster omskærelse, rituel rensning, madlove, sabat, fordi jøderne brugte det til at "spille Guds udvalgte folk" og sætte grænser mellem sig selv og andre.

Men hvor er jeg nu?
Tja, nu er jeg faktisk ved at være der, hvor jeg til Tikka alligevel kan sige: Jeg er faktisk åben for troen på opstandelsen.

Grunden til, at jeg hele tiden vender tilbage til Jesus, er nok de ord, der tilskrives ham. Jeg føler, at hans ord kun kan komme fra og udtrykke "Det Fuldkomne".

Kærlig hilsen
Thomas
Top Svar Citer
#22104 - 26/11/2016 18:05 Re: Guds Ord [Re: Anonym]
Arne Thomsen Offline
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7550
Sted: Sydsjælland
Hej Thomas.

Tak for dit svar - og din forklaring.
Jeg forsøger, om jeg kan fatte, hvad du skriver.

Jeg er jo enig med dig i at der er værdi i Det Ny Testamentes idémæssige indhold og inspiration - uanset hvad, der kan have sneget sig ind - og ud - i "mund til mund tiden".

Og jeg mener at forstå, at du især inspireres af det moralske i ordene fra Jesus - "en vej at gå" - så at sige.

Jeg inspireres mere af oplevelsen af den guddommelige kærlighed (og moralen fødes for mig naturligt deraf).

Under alle omstændigheder er det da vist tydeligt, at denne din tråd: Guds Ord "sætter noget i gang" hos flere af os blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#22113 - 27/11/2016 13:05 Re: Guds Ord [Re: Anonym]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
Hej Thomas

Du skriver:

Citat:
The new perspective on Paul undersøtter dette for så vidt, at den ikke opfatter Pauls forkastelse af loven som manglende anerkendelse af "at gøre godt mod andre". Loven som Paul forkaster er nemlig ikke den lov, som Jesus fuldkommede (jf. bjergprædikenen). Paul forkaster derimod den jødiske lov, som sætter et skel mellem jøderne og ikke-jøderne. Pauls mission var jo at sprede kristendommen til hedningerne. Det, Paul forkaster, er derfor ikke "at gøre godt og handle kærligt og elske med uselvisk kærlighed" - tværtimod formaner han til det (hvilket er let at læse sig til)! - men han forkaster omskærelse, rituel rensning, madlove, sabat, fordi jøderne brugte det til at "spille Guds udvalgte folk" og sætte grænser mellem sig selv og andre.



The new perspective on Paul undersøtter dette for så vidt, at den ikke opfatter Pauls forkastelse af loven som manglende anerkendelse af "at gøre godt mod andre".

Det, Paul forkaster, er derfor ikke "at gøre godt og handle kærligt og elske med uselvisk kærlighed" -


Aldrig nogensinde har der været nogen der har påstået dette, hvilket vil være fuldstændig umuligt hvis man læser Paulus der er så klar i mælet på det punkt. Se fx Rom 13: (1)*

Så dette kan ikke være det nye, vil du forklare hvad det nye er?

Alt hvad der står i citatet er ikke nyt, alle har ment dette lige siden kristendommens begyndelse.

Gad vide om du husker hvad det var vi var så uenige om? For det var ikke det du hentyder til.

Hvad var det Jesus bragte mennesker der var fanget i synd og sygdom. Hvad er det vi mennesker mangler for at kunne blive fri af synd og sygdom, ifølge Jesus, Paulus og de kristne.

Jeg forstår godt du som Buddhist og Harris inspireret mand ikke kan få øje på det,for det er nøjagtig den dimension kristendommen har som altafgørende væsentligt og som ikke findes i buddhismen.

Det mest karakteristiske ved Jesus, Paulus og de kristne finder jeg aldrig spor af hos dig Thomas.

Hvad er det primære vi som kristne skal lære at kende og komme nær??? Hvilken relation skal vi sættes i eller finde ind til?

Og hvad kendetegner den relation?



Venlig hilsen Hans

(1)*:

Kærlighed er lovens fylde

Citat:
v8 Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven. v9 Budene: »Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,« og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: »Du skal elske din næste som dig selv.« v10 Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
annonce
Side 32 af 115 < 1 2 ... 30 31 32 33 34 ... 114 115 >


Seneste indlæg
Bøn
af Anonym
21/11/2024 13:20
ALKOHOL
af Anonym
21/11/2024 13:04
Bøn som meditation
af Anonym
21/11/2024 00:47
Nemesis
af Hanskrist
16/11/2024 20:10
Vigtige præciseringer
af somo
15/11/2024 05:32
Nyheder fra DR
Pas på isglatte veje i morgentrafikken
22/11/2024 05:36
Joe Biden: Skandaløst at udstede arrest..
22/11/2024 04:00
Trump peger på Pam Bondi som justitsmin..
22/11/2024 00:43
Zelenskyj reagerer på ballistisk missil..
22/11/2024 00:05
Mistænkt spion varetægtsfængslet i fi..
21/11/2024 22:25
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Politiet melder om endnu en kold morgen:..
22/11/2024 03:47
Spørgeskema skal afsløre de farlige st..
22/11/2024 03:30
Lava flyder på parkeringsplads ved Den ..
22/11/2024 02:53
Svensk ægtepar og deres 15-årige søn ..
22/11/2024 00:46
OVERBLIK: Trump har sat navne på flere ..
21/11/2024 23:15