Nu lægprædikanten "bøjer sig", ved du til gengæld nu alt om hvordan han forholder sig til biblen, idet han jo her i påsken offentligt satte bibelske gudehysterier højere end nogen historisk sandhed - men så igen, har det jo til manges morskab altid været ham svært at bevare fatningen i rollen som ”agnostiker”, alt imens han tilbad sin gud…;)

mvh
Simon

Hej Arne



Ja, jeg har tænkt meget over det med myter for tiden. Først generede det mig, da jeg opdagede, at meget fra Det Gamle Testamente muligvis var mytisk. Men da det gik op for mig, at mange af de historikere, der beskæftiger sig med dette - og bekræfter den mytiske dimension af biblen - alligevel var troende, tænkte jeg, at jeg så måtte undersøge det nærmere.

Her er noget, der har givet mening for mig:

Biblen afspejler Guds vilje, og hvordan Han kalder mennesket til lydighed.

Gud vil, at mennesket er hans repræsentanter på Jorden. Han har brug for et lydigt, kongeligt præsteskab. Gennem mennesket handler han - bruger os som aktører i Sin skabelse.
Vi har en fri vilje. Og meget af Det Gamle Testamente handler netop op, hvordan mennesket vælger Gud fra. Men vi ser også Guds vilje; at han vil, at vi er Ham lydige. I Jesus ser vi Det Lydige Menneske. Og skriften, hele biblen, er en inspiration for mennesker til at følge Jesus og selv blive lydige.

Da jeg derfor spurgte mig selv i forhold til Det Gamle Testamente (i de tilfælde der måske er tale om mytisk stof): Hvordan kalder Gud mennesket til lydighed via denne myte? Hvilken vilje af Gud afspejler denne myte? - Ja, så blev det interessant.

I dette perspektiv er biblen derfor heller ikke en "båndoptagelse" af Guds ord. At skriften er inspireret, betyder i denne sammenhæng at Gud og mennesket sammen skaber skrifterne. Guds vilje - eller bevidstheden om den - kommer ligesom igennem det menneskelige filter ... og udtrykker sig således nogle gange som mytisk stof.

Hvad siger du til sådan en smøre?



Det er også en smuk fortælling - i al sin enkelthed. En myte er der vel ikke tale om, blot en historie som Jesus giver. Og det har været interessant at følge din fortolkning af den. Tak for det :-)

Kærlig hilsen
Thomas

Hej Arne



Der er ikke nødvendigvis den store forskel. Ikke for mig. Hvis jeg (alligevel) må pege på et smukt ord:

Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed.
(Første Johannesbrev 4, 7-8)

Dette ser jeg som Guds vilje - og hans kald til lydighed - at vi elsker hinanden.

Kærlig hilsen
Thomas