1
registreret
(1 usynlig),
1
gæst og
0
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#22929 - 23/03/2017 12:29
Re: Guds Ord
[Re: Hanskrist]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7549
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Hans-Kristian.
Når du skriver:
Hej Arne har du aldrig mødt eller stiftet bekendtskab med Gud i Kristus? så er mit umiddelbare svar, at jeg tror, jeg har mødt den sande Kristus - hinsides al teologi - og det har afgørende ændret mit liv. Men Gud, nej dét er jeg lille menneske ikke stor nok til Det er i hvert fald sådan, jeg oplever det: Gud overalt i - og udenfor - universet - og Kristus - kærlighed ved Helligånden - helt ind i bunden af mit hjerte.
Jeg kan da godt se, hvad du mener, når du skriver:
Din universets Gud gør mig syg og kold, og jeg kommer til at ryste af kuldegysninger og feber. Og jeg er jo klar over, at det er noget helt andet, du oplever i dit forhold til din Gud.
Det imponerer mig, og jeg kan jo tydeligt fornemme din begejstring, men det er ikke noget, der er muligt for mig.
Man kan vel sige, at du vokser, som menneske, i din religiøsitet, mens jeg bliver mindre i min - hvad jeg ikke har noget imod
Og jeg glæder mig rigtig meget over dine ord:
Jeg har altid ønsket mig at tingene tog form her på trosfrihed og det gør det blandt andet når det lykkes at få øje på hvor forskelligt det vi står for er. Hurra for den store forskel. Og lad os respektere den, såvel som ateismen. Der er en verden til forskel på os aktive debattører her på stedet. Tænk også på Michael og mine synspunkter på fx tiden og Paulus.
Det fantastiske nu er at vi kan få disse forskelle frem uden at vi begynder at intimidere og angribe hinanden. Dette er smukt. M.v.h. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#22931 - 23/03/2017 14:46
Re: Guds Ord
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Hej Arne Jeg kan da give dig ret i, at vi mennesker på denne klode er noget særligt, derved at vi har et bevidstheds-niveau - endda et måske/måske ikke enestående højt niveau. Dog kan vi jo ikke vide, hvor mange andre steder i universet, der findes noget lignende, som gør, at vi måske alligevel ikke er helt så enestående, som vi almindeligvis går og bilder os ind Jeg mener ikke, at det "trækker fra" for mennesket, om der skulle findes flere mennesker (eller andre intelligensvæsner) andre steder i universet. Hvis de findes, så er mit gæt, at de har den samme Gud - eftersom jeg tror på én Gud. For mig er det imidlertid sådan, at jeg ikke bilder mig ind at kende, hvad du kalder "Guds vilje". Dette minder mig om diskussionen mellem panteisme og deisme. Panteismen siger, at Gud er i alt. Deismen beskriver Gud som skaberen, men en skaber der på ingen måde involverer sig i menneskets liv; en fjern skaber, en verden isoleret fra sin skaber. Din position minder mig om deismen. Eller snarere en frivilligt påtaget deisme. For du vil ikke "gøre dig klog" på Gud. Som kristen synes jeg, at dette er synd af især én grund: - Den kristne Gud handler i verden. Den kristnes position er, at Jorden og Himlen overlapper nogle steder. F.eks. ved den brændende tornebusk, der udgjorde hellig grund; en busk du ofte selv nævner. Jorden og Himlen overlapper i høj grad i Jesus Kristus, som gør Guds vilje klar: At vi tror på ham, Han har udsendt. Så spørgsmålet er, om du - for at vende tilbage til "de positioner vi måtte indtage" - ikke alligevel "gør dig klog" på Gud ... idet du jo beskriver det Guddommelige som noget, hvis vilje vi ikke kan kende. Hvor ved du det fra? Jeg mindes om Jesu ord: Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.Umiddelbart synes det mest indlysende ikke at tro, uden man har set. Men når jeg gransker mit hjerte, tænker jeg anderledes ... Kærlig hilsen Thomas
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#22935 - 23/03/2017 17:43
Re: Guds Ord
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7549
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas.
Du skriver:
Dette minder mig om diskussionen mellem panteisme og deisme. Panteismen siger, at Gud er i alt. Deismen beskriver Gud som skaberen, men en skaber der på ingen måde involverer sig i menneskets liv; en fjern skaber, en verden isoleret fra sin skaber. Mit svar: Som jeg forestiller mig, hvad vi kalder Gud, så er Gud aktivt i alt og tillige udenfor alt. Det er noget, jeg tror - ikke noget, jeg ved
Det minder mig om Thomas-evangeliets ord i Logion 113:
Hans disciple sagde til ham:”Hvornår vil riget komme?” ”Det vil ikke komme efter forventning. De skal ikke sige: ”Se her!” eller: ”Se der!” Men faderens rige er spredt over Jorden, og mennesker ser det ikke.” der meget ligner Lukas-evangeliets kapitel 17:
V20 Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer,svarede han: ”Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; V21 man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! Eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.” Du skriver også:
Så spørgsmålet er, om du - for at vende tilbage til "de positioner vi måtte indtage" - ikke alligevel "gør dig klog" på Gud ... idet du jo beskriver det Guddommelige som noget, hvis vilje vi ikke kan kende. Hvor ved du det fra? Mit svar: Jeg skrev jo ikke, at vi ikke kan kende Guds vilje. Jeg skrev:
For mig er det imidlertid sådan, at jeg ikke bilder mig ind at kende, hvad du kalder "Guds vilje". og dét står jeg ved. Der er sket en afgørende forandring i mig ved mødet med en Kristus-Ikon, men om dét er "Guds vilje", det tør jeg ikke at gøre mig klog på. Jeg ved end ikke om, hvad vi kalder Gud, har, hvad vi mennesker kalder en vilje, eller om der hér er noget meget højere.
Men hermed har jeg jo ikke sagt noget om, hvad du (m.fl.) kender og ikke kender!
Når du så nu hævder at kende "Guds vilje", så kunne jeg jo stille dig det samme spørgsmål: Hvor ved du det fra?
Jeg kan sagtens følge dig i, at det er noget, du fuldt og fast tror - er overbevist om - men viden - den kan jeg ikke finde ud f at "sluge"
M.v.h. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#22936 - 23/03/2017 19:34
Re: Guds Ord
[Re: Arne Thomsen]
|
|
Hej Arne Jeg skrev jo ikke, at vi ikke kan kende Guds vilje. Jeg er på det rene med, at du refererede til dig selv. Men jeg mener også at have læst nogle gange, at du opfatter det som storhedsvanvid at "gøre sig klog" ud over at glædes over, at verden ER. Og dén beskrivelse rækker vel ud over en reference til dig selv, vil jeg mene. Tager jeg fejl? Jeg har ikke gjort mig den umage at finde citaterne. Med hensyn til at nøjes med at glæde sig over, at verden ER, og herudfra tro på Gud - eller det guddommelige - så ser jeg ikke, at det er et mere kompliceret skridt at tro på, at Gud har åbenbaret sig gennem Jesus og handler i verden. For nogle kan jeg ligefrem forestille mig, at deres tro på Gud - eller det guddommelige - ikke kommer igennem dit udgangspunkt: at verden ER ... men måske snarere kommer gennem et andet udgangspunkt: Jesus Kristus. Det, jeg forsøger at anholde, er det jeg opfatter, du siger, nemlig at din "nøjes-hed" med at erkende, at der ligger noget guddommeligt bag verdens væren, fordi du glædes over, at verden ER - og opfatter det som et mirakel - er mere troværdig, fordi alternativet (sådan som jeg hører dig) er, at man "tror en masse man alligevel ikke kan vide eller redegøre for". Og her siger jeg bare, at du "nøjes" ikke med et lille ydmygt skridt efter min opfattelse. For i din opfattelse ligger også overbevisningen om, at vi bare ikke med rette kan fæste tillid til mere end denne umiddelbare forundring over, at verden ER. Men hvor kommer denne overbevisning fra? (I din sidste post referere du udelukkende til dig selv, men sådan har jeg ikke opfattet det i majoriteten af dine posts). Jeg opfatter det faktisk som et mere "følsomt" skridt, at et menneske fæstner tillid til evangeliet, der handler om kærlighed, end at et menneske benoves over, at verden ER, og alene ud fra denne nøgne kendsgerning gør sig tanker om, at Gud må findes. Men sætter man begge dele sammen - og det gør man, hvis man tager det, jeg netop kaldte det "følsomme skridt", for tager man imod evangeliet, tager man også imod historien om skabelsen (at verden ER) - så bliver den (i hvert fald min!) intuitive erkendelse af Gud endnu stærkere. Hvorfor det? - Jo, fordi det er et reb med flere fibre. Verdens væren minus evangeliet kan vække undren. Verdens væren plus evangeliet er et stykke musik med flere instrumenter ... dette gør ikke musikstykket dårligere, hvis instrumenterne spiller harmonisk - og det gør de i høj grad i evangeliet efter min mening. Det gør musikken mere kraftfuld. Hvis man oven i købet kender evangeliet og skærer det fra, så man bare står tilbage med, at verden ER, så mener jeg, at man har gjort sig en unødig kraftanstrengelse, man mangler at kunne underbygge (ligesom du mener det omvendte ... at man bør underbygge de flere instrumenter i musikstykket). Den unødige kraftanstrengelse ligger i, at man tager et stykke smuk musik, der synger i sjælen, og fjerner de instrumenter, hvis samspil gjorde musikken så fuldent. Men for at være enig med mig i dette, skal man selvfølgelig have hørt musikstykket - og fundet det smukt. Med hensyn til hvorfor jeg tror, så skyldes det flere ting, som jeg tidligere har sagt. Bl.a.: Debatterne om det historiske i Jesu opstandelse. Jesu ord - og nu også evangeliet i sin helhed - som jeg intuitivt opfatter som sandt og fra Gud på grund af den kærlighed og perfektion, jeg finder i dem. Kærlig hilsen Thomas
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|