Bibelcitater er fra bibelselskabets online bibel.
Arne skrev: NÃ¥r du skriver:
Disse love – påbud - kendte den lovkyndige jo i forvejen fra loven, som Moses havde sagt kom fra gud – så ...
så mener jeg, du overser forskellen mellem jødisk og kristen næstekærlighed.
Jesus var jøde og levede under Moseloven – og kristendommen – den nye pagt – var ikke gældende på daværende tidspunkt, hvor lignelsen om den barmhjertige samaritaner blev fortalt.
Arne: Ligeså mener jeg, du overser sammenhængen mellem kærlighedsforholdet til Gud og næstekærlighed.
Nu var det vel så som så med kærlighedsforholdet mellem gud Jahve og hans pagtsfolk, da folket var genstridigt - og hvor folk flest på Jesu tid ikke ville anerkende ham som guds søn og frelser.
Den lovkyndige der selv var under loven - kendte selv svaret, på det han spurgte Jesus om, fordi det var nedskrevet i Moseloven – lovpagten - mellem Israel og Gud Jahve der udfriede sit folk fra trældom i Egypten.
Eksempelvis kan der læses i:
Ordsprogene 19:16-17: Den, der holder budet, bevarer sit liv,
den, der lader hånt om sin færd, må dø.
Den, der forbarmer sig over den svage, giver et lån til
Herren, og Herren gengælder ham hans gerning.
... så guds folk under loven, vidste de skulle hjælpe nødlidende – og svage, enkerne, de faderløse og udlændingen/den fremmede iblandt dem, fordi Jahve var som en ægtemand – der sørgede for folket Israel – mod at de holdte hans bud.
Derfor skulle præsten på vej ned fra Jerusalem ha’ hjulpet den nøgne og halvdøde mand,
(hvis identitet han ikke kendte) for at bevare det gode forhold til Israels gud Jahve, især da har tjente gud ved tempeltjenesten.
Det gjorde han som bekendt ikke.
At Jesus bragte samaritaneren "på banen" i lignelsen - som det gode eksempel – var nok som "en sten i skoen" for den lovkyndige farisæer der lyttede til Jesus; fordi den lovkyndige anså sigselv nærmere gud end denne, der i Jesu fremførelse gjorde hvad loven fra deres fælles gud påbud, nemlig at være barmhjertig.
*
Arne: Dét, der kan undre mig lidt, er imidlertid, at "Gudskærlighed" i disse tre religioner alene fører til "Næstekærlighed" og ikke også til "Verdenskærlighed" - kærlighed til hele skaberværket.
I bibelen står der:
Salme 115:16 - Himlen er Herrens himmel,
men jorden gav han menneskene.
De mennesker der vil tilhøre hans folk - ved den nye pagt - må tro på Jesus som guds udsendte søn og frelser, der ofrede sit liv en gang for alle - hvis ikke - har man dødsdømt sig selv.
Johannes 3:16-18: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.
Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.
Så "Verdenskærlighed" –
hvor retfærdighed bor - kommer først, når de ugudelige er fjernet.
2. Peter 3:1-13: Mine kære, det er nu det andet brev, jeg skriver til jer, og i dem begge prøver jeg at vække jeres retfærdige sind ved at minde jer om, at I skal huske de ord, som tidligere er talt af de hellige profeter, og vor Herre og frelsers bud, som I har fået gennem jeres apostle.
For først og fremmest skal I vide, at der i de sidste dage vil komme spottere, som følger deres egne lyster, og som hånligt siger: »Hvad bliver der af løftet om hans komme? Siden vore fædre døde, er alting jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.«
Men de, der påstår dette, overser, at fra gammel tid var der himle til og en jord, som på Guds ord var opstået af vand og gennem vand, og derfor gik den daværende verden da også til grunde ved at blive oversvømmet af vand. Men de nuværende himle og den nuværende jord er i kraft af det samme ord blevet opretholdt og gemt til ilden på dommens dag, når de ugudelige mennesker skal gå fortabt.
Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag.
Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse.
Men Herrens dag vil komme som en tyv, og da vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på den vil vise sig som det, det er.
Da nu alle disse ting må gå i opløsning, hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve, mens I venter på, ja, fremskynder Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte. Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor.
Min fremhævning
Arne: Havde kristendommens Jesus Kristus levet blandt os i dag, tror jeg, han ville have taget dét med.
Og det er jo så bare noget, jeg tror
Ifølge skrifterne lever Jesus stadig - han fuldførte det han var sendt til - og vil være med sine disciple til verdens ende.
¨¨¨¨
Svar
Citer
