|
1
registreret
(1 usynlig),
1
gæst og
0
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#22794 - 25/02/2017 19:13
Re: Guds Ord
[Re: Arne Thomsen]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
|
|
Hej Arne i en anden sammenhæng på facebook hvor jeg skriver noget om personalismen og deler et opslag om Jonas Noergaard Mortensen´s bog "Personalismens Idehistorie" har jeg brug for at finde Olaf Pedersens bog: "Fra Kierkegaard til Sartre" frem. Men så da jeg vil stille bogen tilbage på hylden slår bogen tilfældigvis op på side 65, hvor jeg læser følgende: "Tiden kommer til at spille en ejendommelig Rolle i Heideggers Filsofi, som underkaster den sædvanlige Tidsopfattelse en skarp kritik.
Hidtil har man opfattet Tiden som en Rækkefølge eller Ophobning af ensartede, identiske Øjeblikke, der ustandseligt afløser hverandre. Fortid og Fremtid bliver skarpt adskilte i Nuet. Men i følge Heidegger er denne Opfattelse forkert. Menneskets egentlige Existens, dets "Entschlossenheit", bestaar i, at det i Nuet virkeliggør de Muligheder, der kommer fra Fortiden, men giver sig til Kende som Fremtid. Tiden er den uopløselige Enhed af Fortid, Fremtid og Nutid, der betinger Menneskets Existens, som derved faar en tidsmæssigt eller historisk Karakter. Disse tre Tidsafsnit er for Heidegger netop ikke adskilte "Afsnit", der afløser hinanden. De udspringer samtidig og sammenknyttede i det existerende Menneske. Heidegger bruger ikke Betegnelsen Tidsafsnit om dem, men anvender det græske Ord "Extase" for at betegne den Proces, hvorved den udelige Tid udfolder sig i forskellige Retninger. Af disse tre sammenknyttede Tidsextaser spiller imidlertid Fremtiden en særlig Rolle. Menneskets Existens er altid et Spil af de Muligheder, der skal virkeliggøres. Disse Muligheder kommer ganske vist fra Fortiden. Men kun idet Mennesket søger at udforme sin Fremtid, bliver Fortiden forstaaelig. Fremtiden bliver derfor den Tidsextase, der "udspænder" Menneskets egentlige Existens, og kun udfra Fremtidens Synspunkt kan Mennesket i Nuet vælge blandt Fortidens Arvegods.
I modsætning hertil er den uegentlige Existens uhistorisk. "Das man" har ingen Historie, men lever fortabt i Nuet og forstaar ikke at gribe Fremtidens muligheder og vælge blandt Fortidens Arvegodt. Det uegentlige existerende Menneske har derfor hverkeen Fortid eller Fremtid. Olaf Pedersen var Århus Universitets første Professor i Videnskabshistorie og han var med i de berømte "Spørg Århus" DR Tv udsendelser. Og hans bog "Fra Kierkegaard til Sartre" er en forbandet god bog, en sand perle, gud hvor han formidler filosofien godt Olaf Pedersen. Mange kærlige hilsner HansKrist PS: din opfordring til at jeg selv kommer og behandler Tidens gåde, Tiden der er tilværelsens hjerte som Bergson siger det, driller mig, for jeg ved ikke om "Tiden"  min tid er til det nu.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
|
#22795 - 25/02/2017 23:33
Re: Guds Ord
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2066
|
|
ARNE: Hvad det uselviske angår dyrkes jo f.eks. "hjertets renhed" bl.a. i østlige religioner som et - nærmest uopnåeligt - ideal. ------------------- Svar:Jeg tror ikke på hjertets renhed ... og idealet er, som jeg ser det selvisk, da selve det at begære et rent hjerte og arbejde på det er selvisk, men jeg syntes, det er fint man forsøger at opdrage sig selv så man er/bliver til gavn og glæde for sig selv og sine medmennesker. ------------------- ARNE: Og hvad "det guddommelige" angår, er det for mig især de byzantinske ikoner, der inspirerer - ikke at de selv er guddommelige, men at de "peger" i den retning og derved giver mig en anelse. -------------------- SVAR:Ja, det forstår jeg, men det fortæller jo intet om, hvad du forstår ved "det guddommelige" og som var det, jeg spurgte dig om. -------------------- ARNE: Du skriver on Nuet: - Mennesket er bærer af tanken … erindringen om fortiden og tanken/fantasien om fremtiden som farver det enkelte menneskes nutid.
Dette er vel en forudsætning for at kunne bære tanken om gud med ind i Nuet og for at kunne beslutte, at vandre/tilbede gud i ånd og sandhed fremadrettet. (?) For mig er selve Nuet noget selvstændigt, som er svært - eller nok snarere umuligt - at rumme, og hvis dybde jeg kun kan ane. Her er tanken for mig sekundær i forhold til selv oplevelsen, følelsen, fornemmelsen, det intuitive - og gudsforestillinger er for mig for det meste fraværende. Nuet kan være så fængslende, synes jeg, at jeg kan komme til at glemme mig selv. Mon ikke vi alle kender til at opleve en biograf-forestilling så spændende og gribende, at vi først bagefter genfinder os selv  Og når vi så kommer til Evigheden så føler jeg mig endnu mere fortabt noget, der ligger bag, over, under, i nuet - "alle tider" - noget jeg allerhøjst kan ane - måske som noget uendeligt, der står lodret i forhold til tiden som værende vandret. Sammenfattende kan jeg måske sige det sådan, at jeg ikke bilder mig ind at kunne opleve hverken nuet eller - endnu sværere - evigheden Men det er skønt, synes jeg, dog at ane dem begge  -------------------- SVAR:At opleve nuet er for mig at slukke for den indre dialog og høre/opleve/sanse/se som et barn der endnu ikke har en masse lort at trækkes med … hvor nysgerrigheden er levende og tilliden er intakt. Børns tidsfornemmelse er væsentligt anderledes end voksnes. Evigheden. Jeg forstår ordet, som et begreb der anvendes når liv i evig tidløshed skal beskrives … eksempelvis troen på et liv hos gud i himmelen i al evighed efter døden. ¨¨¨¨
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#22798 - 26/02/2017 13:46
Re: Guds Ord
[Re: Tikka]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7549
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Tikka.
At stræbe efter hjertets renhed er en form for begær, siger du, og dermed er det ikke uselvisk - hvor god og rigtig denne stræben end måtte være.
Nogle vil nok kalde dén tankegang spidsfindig, men jeg må nok erkende, at du her har ret.
Den skarphed rammer jo så også buddhister, der stræber efter at blive, hvad de kalder oplyst Hvad havde Guatama så opdaget? At oplysning lå i ”middelvejen,” og hverken i luksuriøs nydelse eller bodsøvelser. Herudover opdage han det, der skulle få navnet ’de fire ædle sandheder’ – 1) at leve er at lide (dukha), 2) lidelse kommer af længsel (tanha, eller ’tørsten’), 3) man kan fjerne al lidelse, ved at fjerne alle bånd, og 4) dette sker ved at følge den ædle, ottefoldige vej. Den ’ottefoldige vej’ består af at have en ret 1) anskuelse, 2) beslutning, 3) tale, 4) handlen, 5) levevis (at være munk), 6) bestræbelse (ret ledte energier), 7) bevidsthed/ besindelse (meditation), og 8) koncentration/ fordybelse (fokus).
Dit spørgsmål: Hvad er guddommeligt? må jeg indse, at det kan jeg ikke besvare, og jeg fristes til at gentage ordene fra den egyptisk munk, asket og mystiker, Evagrius af Pontus (346 - 399):
Gud kan ikke begribes med tanken. Hvis han kunne begribes, ville Han ikke være Gud.
Dét kan man jo så kalde "at snyde på vægten", og det er det vel opgså, men jeg vil dog tilføje, at jeg synes, jeg godt en lille smule - i særlige øjeblikke - vel intuitivt - kan opleve at noget guddommeligt er nærværende.
Og det overrasker mig nu, at jeg slet ikke kan finde ord her
Når du skriver:
At opleve nuet er for mig at slukke for den indre dialog og høre/opleve/sanse/se som et barn -
Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig.
Dine ord om evigheden:
Jeg forstår ordet, som et begreb der anvendes når liv i evig tidløshed skal beskrives … eksempelvis troen på et liv hos gud i himmelen i al evighed efter døden.
Alligevel er det min fornemmelse, at "der mangler noget" - og mon ikke det lige netop er det ubeskrivelige guddommelige
M.v.h. Arne
P.S.: Til Thomas: Er der slet intet håb om, at du vil overveje igen at skrive i denne tråd - som du jo har startet?
Jeg synes "tingene har fået en ny drejning" - som er overraskende, og jeg savner din deltagelse.
A.
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#22799 - 26/02/2017 21:04
Re: Guds Ord
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2066
|
|
ARNE: At stræbe efter hjertets renhed er en form for begær, siger du, og dermed er det ikke uselvisk - hvor god og rigtig denne stræben end måtte være. Nogle vil nok kalde dén tankegang spidsfindig, men jeg må nok erkende, at du her har ret. Den skarphed rammer jo så også buddhister, der stræber efter at blive, hvad de kalder oplyst Hvad havde Guatama så opdaget? At oplysning lå i ”middelvejen,” og hverken i luksuriøs nydelse eller bodsøvelser. Herudover opdage han det, der skulle få navnet ’de fire ædle sandheder’ – 1) at leve er at lide (dukha), 2) lidelse kommer af længsel (tanha, eller ’tørsten’), 3) man kan fjerne al lidelse, ved at fjerne alle bånd, og 4) dette sker ved at følge den ædle, ottefoldige vej. Den ’ottefoldige vej’ består af at have en ret 1) anskuelse, 2) beslutning, 3) tale, 4) handlen, 5) levevis (at være munk), 6) bestræbelse (ret ledte energier), 7) bevidsthed/ besindelse (meditation), og 8) koncentration/ fordybelse (fokus). men har de først nået, hvad de begærede/stræbte efter, kan man vel ikke længere benægte deres uselviskhed - hjertets renhed -------------------- SVAR: At mediterer sig til "hjertes renhed" er på alle måde selvisk set med mine øjne, da det handler om egen situation i forhold til genfødsel, og jeg kan jo undre mig over, hvordan denne renhed kan erkendes af andre end udøveren selv, når den påståede tilstand "hjertes renhed" er opnået, når dens ægthed ikke skal stå sin prøve blandt mennesker. Så jeg ser ikke noget spidsfindigt i min synsvinkel. -------------------- ARNE: Dit spørgsmål: Hvad er guddommeligt? må jeg indse, at det kan jeg ikke besvare, og jeg fristes til at gentage ordene fra den egyptisk munk, asket og mystiker, Evagrius af Pontus (346 - 399): Gud kan ikke begribes med tanken. Hvis han kunne begribes, ville Han ikke være Gud. Dét kan man jo så kalde "at snyde på vægten", og det er det vel opgså, men jeg vil dog tilføje, at jeg synes, jeg godt en lille smule - i særlige øjeblikke - vel intuitivt - kan opleve at noget guddommeligt er nærværende. Og det overrasker mig nu, at jeg slet ikke kan finde ord her -------------------- SVAR:Ok … Men underligt du ikke kan sætte ord på, når du priser dit ikon af Jesus, der vel "peger" i retning mod "det guddommelige" … faderen sønnen og helligånden. (?) -------------------- ARNE: Dine ord om evigheden: Jeg forstår ordet, som et begreb der anvendes når liv i evig tidløshed skal beskrives … eksempelvis troen på et liv hos gud i himmelen i al evighed efter døden. kan jeg godt følge. Alligevel er det min fornemmelse, at "der mangler noget" - og mon ikke det lige netop er det ubeskrivelige guddommelige --------------------- SVAR:Det kan vel ikke blive større og mere guddommeligt, at være sammen med gud og alle åndeskabningerne i himmelen … hvis man tror på denne mulighed. ¨¨¨¨
Redigeret af Tikka (26/02/2017 21:36)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#22800 - 27/02/2017 09:50
Re: Guds Ord
[Re: Tikka]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7549
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Tikka.
Når du skriver:
At mediterer sig til "hjertes renhed" er på alle måde selvisk set med mine øjne, da det handler om egen situation i forhold til genfødsel, og jeg kan jo undre mig over, hvordan denne renhed kan erkendes af andre end udøveren selv, når den påståede tilstand "hjertes renhed" er opnået, når dens ægthed ikke skal stå sin prøve blandt mennesker.
Det er jo dét at "skubbe jeg'et/selvet til side", der giver plads til et klarere syn - og til medfølelse - hvis jeg ellers har forstået buddhismen ret.
Så kan det vel næppe blive mere "uselvisk"
Og når du skriver:
Men underligt du ikke kan sætte ord på, når du priser dit ikon af Jesus, der vel "peger" i retning mod "det guddommelige" … faderen sønnen og helligånden. (?)
For mig er Kristus-ikoner tegn på en dyb kærlighed til os mennesker, som ikke er fastlåst i dogmer.
Jeg "køber" ikke dogmer som fuldkomne sandheder, og det nærmeste, jeg kan komme ord for det guddommelige, er: Hvad der måtte være bag - og i - verdens væren - ord som jeg heller ikke finder gode nok, fordi der også her (for mig) er for megen definition - og dermed indskrænkning - af det guddommelige.
For mig er det guddommelige ikke noget, vi mennesker hverken kan gribe eller begribe - men dog noget, vi intuitivt kan ane.
Det er også fuldt tilstrækkeligt, synes jeg, til at vi - i det mindste glimtvis - kan ane livets hellighed
M.v.h. Arne
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
