"Om uselviskheden ... jamen, hvordan kan man tilbede selvisk?"

Du kom jo selv med et eksempel tidligere i tråden, hvor Jesus gennem ånden vurderede, de godt nok var oprigtige i deres hykleri, men at han/hans far ikke godtog denne tilbedelse, fordi den var selvisk.



*

Man kan jo også spørge sig selv hvorfor man vælger at blive kristen … hvilke motiv man har … og hvad det vil sige at være kristen?

Bønnen Jesus ifølge skrifterne lærte sine disciple, er som jeg ser det selvisk i den forstand, at det man beder om, er det man vil tro/tror og ønsker.
(hvis man er oprigtig )


Fadervor,
du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,

komme dit rige,

ske din vilje

som i himlen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke ind i fristelse,

men fri os fra det onde.

Thi dit er riget og magten og æren i evighed!


For mig at se handler kristendommen om frelsen … frelsen fra synd og død og det kommende gudsrige på jord med evigt liv … som man ifølge skrifterne har mulighed for at opnå ved at leve og vandre i ånden til sin død, og ikke lade sig friste af denne verdens gud/satan.

Og ønsket om dette er vel selvisk.

*

"Om "det er ægte" ... om man er oprigtig ... Ja, det er nok en af de store, kristne udfordringer. Og måske er det ikke meningen, at man skal blive for "sikker på sig selv" i denne sag - men i stedet for bevare ydmygheden."

Man kan ikke gøre sig fortjent ved oprigtig kristen levevis til sin død, da guds frelse er af nåde i kraft af Jesu offer/død, men ifølge Mattæus 14:18-20 skal en Jesu discipel/kristen, alligevel holde alt det Jesus har befalet …

Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.

Dog fortæller bibelen også det ikke er nemt at leve og vandre i ånden, da kødets lyster konstant presser sig på,

… men deri består den åndelige kamp en kristen skal leve og kæmpe med på grund af ufuldkommenheden og denne verdens fristelser, når man har valgt at følge Jesus og tjene/tilbede gud.

¨¨¨¨

"Hvordan begriber man Helligånden?"

¨¨¨¨
Tror man på gud … bibelens gud og dennes udsendte søn … kan du læse om åndens virke i bibelen.

Johannes 14:15-17: Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer.

Johannes 14:9: Den, der har set mig, har set Faderen; … "

Galaterne 5:17-18: For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil. Men drives I af Ånden, er I ikke under loven.

Galaterne 5:22-26: Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne.
Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden.

¨¨¨¨

Hej Tikka



Hvad mener du med, at de var "oprigtige i deres hykleri"?

Jeg ser ikke, at ordet handler om oprigtig tilbedelse. Det handler om at bede af selviske årsager - for at blive set af mennesker.

"Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig."



Hvis vi taler om at få, hvad vi ønsker, kan det i nogle tilfælde være selvisk og i andre tilfælde uselvisk. Hvis du beder om, at et andet menneske - en fremmed for eksempel - må blive rask ... eller hvis du beder om, at en, du har det svært med, må blive lykkelig og fredfyldt ... så ser jeg det som et udtryk for uselviskhed. Hvis du oven i købet bliver glad for, at det går den anden godt, så understreger det i høj grad uselviskheden!

Jeg oplever, at du driver polemik på begreberne selvisk/uselvisk. På den måde kan man jo fordreje hvad som helst, hvis mening naturligt fremgår ud fra sammenhængen.

Kærlig hilsen
Thomas

Hej Tikka



Hvad mener du med, at de var "oprigtige i deres hykleri"?

Jeg ser ikke, at ordet handler om, at hyklerne dyrker oprigtig tilbedelse. Det handler om, at de beder af selviske årsager - for at blive set af mennesker. Dette skal vi ikke gøre, for da vil vores tilbedelse - i dette tilfælde gennem bøn - være uoprigtig.

"Og når I beder, må I ikke være som hyklerne, der ynder at stå og bede i synagoger og på gadehjørner for at vise sig for mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn. Men når du vil bede, så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig."



Hvis vi taler om at få, hvad vi ønsker, kan det i nogle tilfælde være selvisk og i andre tilfælde uselvisk. Hvis du beder om, at et andet menneske - en fremmed for eksempel - må blive rask ... eller hvis du beder om, at en, du har det svært med, må blive lykkelig og fredfyldt ... så ser jeg det som et udtryk for uselviskhed. Hvis du oven i købet bliver glad for, at det går den anden godt, så understreger det i høj grad uselviskheden!

Jeg oplever, at du driver polemik på begreberne selvisk/uselvisk. På den måde kan man jo fordreje hvad som helst, hvis mening naturligt fremgår ud fra sammenhængen.

Kærlig hilsen
Thomas