1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Guds Ord
|
Hej Thomas og Tikka (i alfabetisk rækkefølge) - og hvem der ellers gider, at være med her
For mig drejer det religiøse sig om at elske skaberværket - og hvad der ligger bag: i kristendommen: Faderen, Sønnen og Helligånden - eller som sufien Rumi sagde det: "denne flygtige verden" - "et tegn på sandhedens mirakel, som er et slør, der skjuler de evige sandheder"
Har man først oplevet denne kærlighed, glæde og taknemmelighed, tror jeg ikke, de mange moralregler længere er nødvendige. Så kommer det af sig selv, hvad der er det rette.
Det er her, jeg fornemmer, at det er Helligånden, der inspirerer os.
Den engelske ortodoks kristne biskop Kallistos Ware skriver i den danske udgave af The Orthodox Way om Helligånden:Hele sigtet med det kristne liv er at blive bærer af Helligånden, at leve i Guds ånd og at indånde Guds ånd. og han citerer en græsk asket og mystiker Hl. Simeon (949-1022) for ordene:
Det er usynligt og kan ikke gribes af nogen hånd; Det kan ikke berøres, men dog fornemmes overalt ... Hvad er det da? Hvilket under? Hvad er det ikke? For det har intet navn. I min dårskab forsøgte jeg at gribe det; Jeg lukkede hånden om det og mente at holde det fast; Men det undslap mig, og jeg kunne ikke fastholde det mellem mine fingre. Fuld af sorg slækkede jeg da grebet; Og så det atter i min åbne hånd. Hvilket uudsigeligt under! Hvilket mærkeligt mysterium! Hvorfor besværer vi os forgæves? Hvorfor går vi alle vild? Hvordan begriber man Helligånden? Det kan man ikke - men ind imellem er der vel chancen for at fornemme
M.v.h. Arne
"Hvordan begriber man Helligånden?"
¨¨¨¨ Tror man på gud … bibelens gud og dennes udsendte søn … kan du læse om åndens virke i bibelen.
Johannes 14:15-17: Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer.
Johannes 14:9: Den, der har set mig, har set Faderen; … "
Galaterne 5:17-18: For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil. Men drives I af Ånden, er I ikke under loven.
Galaterne 5:22-26: Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod! De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne. Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden.
¨¨¨¨
|
|
|
|