Hej ABC,
du spørger mig hvad jeg mener om følgende:
Davidssønnens fredsrige
v1 Men der skyder en kvist fra Isajs stub,
et skud gror frem fra hans rod.
v2 Over ham hviler Herrens ånd,
visdoms og indsigts ånd,
råds og styrkes ånd,
kundskabs og gudsfrygts ånd;
v3 han lever og ånder i frygt for Herren.
Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser,
fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører;
v4 han dømmer de svage med retfærdighed,
fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse.
Han slår voldsmanden med sin munds stok,
og med læbernes ånde dræber han den uretfærdige;
v5 retfærdighed er bæltet om hans lænder,
trofasthed bæltet om hans hofter.
Jeg finder det ikke så krigerisk at slå voldsmanden med sin munds stok, og med læbernes ånde at dræbe den uretfærdige er vist kun teologisk billedtale, en teologisk vending.
Men det glæder mig at lænder og hofter nævnes:
retfærdighed er bæltet om hans
lænder,
trofasthed bæltet om hans
hofter.
Bibelen er selvfølgelig kendt for gang på gang at nævne hjertet, ja hjertet har en ganske central betydning i de bibelske skrifter, men også
lænder og
hofter bliver heldigvis fra tid til anden nævnt. Dette glæder mig fordi ufattelige store kræfter huser vi mennesker her, især vi mænd ;)
Mange kærlige hilsner HansKrist
ABC det er mit indtryk at vi to forstår bibelen som den skal forstås flere steder (ja en bogstavelig læsning bibelen er vores spirituelle intelligens og sans noget så meget imod, det kan vi to bare ikke leve med, og vi finder det som Paulus for idiotisk), som Paulus forklarer os det:
Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
v10 det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. v11 For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. v12 Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. v13 Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
v14 Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok. v15 Det åndelige menneske derimod bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen; v16 for »hvem kender Herrens tanker og kan belære ham?« Men vi har Kristi tanker. 1 Kor 2.