Ånd = Person = Arketype = ægte spiritualitet
jeg har altid følt mig besat og grebet af en vis "Ånd = Person = Arketype" som godt kunne minde om den samme Ånd min moder var besat af, grebet af, som ingen var meget inspireret af Paulus (hvilket jeg først fandt ud af sent i livet, da jeg begyndte at læse og studere Paulus). Må lige påpege at jeg kommer fra et ikke Kirkeligt eller kristent hjem.
jeg mener det religiøse har at gøre med dette at være grebet og angrebet og besat, og at lade sig besætte, af en vis Arketype = Ånd = Person = Spirit og spiritualitet.
Et menneske kan være bevidst herom og det kan være ubevidst om hvilke ubevidste motiver og arketyper det er besat af. Hvilke arketyper, hvilken person-energi og kraft, altså hvilken Spirit/Ånd der har bemægtiget sig dets liv, lagt beslag på dets liv og udformet dets psykiske karakter.
Nå dette ovenfor er indledning til at fortælle at jeg i nat havde mareridt, vågnede ved mareridt:
hvor jeg drømte at en fremmed person (= ånd) er trængt ind i mit hjem mens jeg stadig sover forsvarsløst (lammet og ude af stand til at bevæge mig og værge mig, forsvare mig). Jeg vågner ved at jeg råber bange/skræmt efter den person jeg drømmer er trængt ind i mit hjem og nu står truende overfor sovende, halv sovende, forsvarsløse mig.
det var ubehageligt, ja det var jo et mindre mareridt.
Det tog mig nok en god times tid, hvor jeg skulle sunde mig og finde mig selv igen, der i nat efter at jeg vågnede op af mit mareridt.
Nu så her i dag, op af dagen, er jeg begyndt at filosofere over hvad det er der kunne være gået forud for at jeg får en sådan drøm om at en person trænger ind i mit hjem der ihvertfald virker truende og som gør mig skræmt og bange.
Først vil jeg sige at jeg altid føler mig selv at være besat, eller grebet, af en Ånd = Person = Arketype, en vis Spirit der er over mig, bor i mig. Jeg lever meget i min Ånd, grebet af Ånden min = Kristus = min arketype af stor spirit og begejstring, hvor der er tale om livlig tale, megen tænkning og stor optimisme.
Dette er/var også min mors Ånd, Spirit, begejstring, den samme Arketype eller Ånd = Person hun var besat af, og som jeg kan genkende hos Paulus.
På arbejdspladserne mine gennem mit liv er denne min Spirit/Ånd blevet bemærket. Er du altid i så godt humør, dette har jeg hørt igen igen fra mine forskellige arbejdspladser og fra mine kærester.
Da jeg møder new age buddhismen (østens meditations former som idag er så populære) og ja i det hele taget mange andre mennesker med en anderledes personlighed, møder jeg også stor modstand imod denne min person, spirit og gejst = min Ånd = Ånden i mig, den aktiverede Arketype i mig.
Dette har fået mig til at tvivle på mig selv og min Spirit, normale Spirit, normale personligheds udtryk der er med inde over mit liv, qua den arketype der er min arketype.
Men normalt stoler jeg på den Ånd, Spirit = personlighed = arketype der ligger bedst og mest naturligt til mig at være fyldt af, besat af, grebet af.
Men så igår aftes før jeg gik i seng, kom fjenden over mig, i form af buddhismens ånd, der vil have mig til at være tanketom (helst uden ord og tanker og tale, og er de der, skal jeg ikke knytte mig til dem) og til at være uden livlig indre personlighed, uden affekter og lidenskaber. Altså jeg kom i tvivl på mig selv som den jeg er naturligt, hvor jeg lever begejstret og besat (det indrømmer jeg). Så før jeg går i seng laver jeg en øvelse der skal udslette/fjerne den min Ånd/Spirit jeg ellers normalt er besat af, og som er så fyldt med livlig tale og stor tankeaktivitet og store affekter, sindsbevægelser, så fyldt med ukuelighed og optimisme (og så kampberedt nok også, altid klar til at forsvare sig imod andre åndemagter).
Jeg er lige ved at tro denne buddhisme øvelse er ved at lykkes mig før jeg går i seng igår aftes. Vildfaren idiot som jeg er der igår aftes, føler jeg at buddhismen og alle de mange mennesker der kritiserer mig for min Ånd, Spirit og personlighed, der er som den er beskrevet ovenfor, nok har ret.
Ja jeg ser som forklaring på min drøm, mareridt i nat, at det er lykkedes mig at tømme mig selv for min egen skytsånd (som jeg godt kunne kalde for Kristus (den Kristi Ånd og SPIRITUALITET (Spirit og Gejst) som Paulus og min mor har iklædt mig))
og grundet min tomhed, tømthed, for Ånd, så bliver resultatet at jeg i nat igen skal udsættes for en besættelse, jeg er jo tømt, og en Ånd, kan jo vende tilbage og bosætte sig mig, angribe og gribe mig, overtage mig.
Og dette er så hvad jeg mareridt's agtigt oplever i drømme i nat.
Hvad kan jeg så lære af det, aldrig at afvige eller fravige den min personlige Ånd, Spirit = arketype jeg er så fortrolig med og som jeg klarer mig så godt ved, ja jeg har ikke noget at klage over, denne min skytsånd, favorit arketype, spirit, har jo virkelig hjulpet mig godt her i livet og er måske ligefrem det der er min store styrke, at jeg har så god kontakt til denne begejstring, humørfyldte Spirit = Ånd, arketype der er med inde over mit liv.
Jeg kan lære aldrig at blive i tvivl på mig selv og derefter grundet denne usikkerhed, begynde at søge trøst eller hjælp, via meditation som især østens religiøsitet foreskriver os i vesten, og som vi idag er oversvømmet med og kende som mindfulness buddhismen og dens meditationsformer der bliver mere og mere anerkendt, selv fra videnskabelig hold. Men dette stemmer altså meget dårligt til min personlighed og begavelse.
Så herefter vil jeg aldrig tømme mig selv for Ånd, for tankevirksomhed, livlig indre tale, som jeg ej heller vil tømme mig selv for de stærke affekter, store sindsbevægelser, der naturligt hører mig til.
For jeg har jo lige lært at om jeg tømmer mig herfor, ved at følge østens meditationsformer, så går det grueligt galt for mig, som i nat, hvor det ender i en sjælelig tomhed, der gør at jeg får mareridt over hvad der naturligt nok vil fylde denne tomhed ud.
Dvs jeg nu er mere Kristen, eller "i Kristus" nu end nogensinde før, ihvertfald sikker på at dette er det rigtige for mig og at new age buddhismen og alle østens meditationsformer og dens filosofi, ligger så dårligt til mig, det passer bare overhovedet ikke til min personlighed og hvordan den fungerer bedst og er struktureret.
-0-0-0-0-0-
-0-0-0-0-
-0-0-0-
-0-0-
-0-
jeg tror vi alle gennem vores liv, mere eller mindre, møder den modstand, at vi skal være en anden Person end den vi er, hvor bestemte arketypiske energier og kræfter har besat os og ja det profiterer vi netop af, det er netop os en stor praktisk hjælper i det daglige for os at vi sådan er struktureret sådan rent personligheds mæssigt.
Prædispositionen (til en hysterisk neurose) skal findes "i et overskud, snarere end en mangel. Unge i puberteten, der bliver hysterikere, er, inden de bliver syge, generelt fulde af liv, talentfulde, meget interesserede i åndelige anliggender; deres viljesstyrke er ofte bemærkelsesværdig" citatet Freud.
Det er dette mit overskud og talentfuldhed som jeg i dag kan sige at new age mindfulness buddhismen der er tidsånden meget, ikke bryder sig om hos mig. Men ud over at jeg altid fra buddhistisk hold har mødt megen modstand for min personlighed, så har jeg også mødt det på anden vis, ved at komme til at stå overfor mennesker der ikke bryder sig om min personlighed (det kan der nok være mange gode grunde til). Det værste i den her situation er at et menneske bliver usikker på sig selv i sin grund og dybe selvværd og selvtillid. Jeg tror heller ikke nødvendigvis det er dette ens kritiker og modstander altid ønsker at gøre et andet menneske så usikker på sig selv, men nogle gange bliver det bare tilfældet og det måske nok grundet manglende selvtillid og selvværd på dem der rammes.
jeg er netop for paulinsk Kristus livlig og entusiastisk besat ifølge dem. Siger jeg efter utallige sammenstød med disse mennesker der præsenterer og repræsenterer østens meditationsformer som vi er blevet oversvømmet især med de sidste 50 år i en meget udbredt populær form, og som vi jo også må hæfte os ved findes her på trosfrihed (og heldigvis for det, for fint nok at modsætninger mødes).
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!