Ohøj i natten hr. lægprædikant…

”Helt nøgternt så tillægger "rationalisten" Simon åbenbart ikke - hvad en astrofysiker ved Niels Bohr Institutet siger om universets størrelse.”

- Det er aldrig uden smil man ser dig tage ordet ’nøgtern’ i din mund Arne. Højenergifysik var nok Niels Bohrs metier, næppe din - fortalte jeg dig for øvrigt ikke, at universets str. altid er mindst et par cm. større end din fantasis udvidelsesevne, der desuden ikke er proportional med universets – har du fornuftige indvendinger hertil, må du endelig la mig dem vide? ;)

”I stedet svælger Simon i sine hjemmestrikkede opfindelser om min agnosticisme.”

- Nej Arne, efter 10 år har vi stadig tilgode at se pointen med dine overnaturlige idéer om universet, naturen, livet osv.osv. præsenteret (og gerne) i et af dine ”nøgterne” øjeblikke, ja for ikke at tale om dine dybt religiøse ”selvoplevelser” gennem suggestion, hvor morskaben rigtignok går som en rød tråd gennem molevitten, når man altså får øje på kamelen (læs: ”agnostikeren”!).
Sidder i mange ”agnostikere”, bænket på rad og række, når der prædikes om det meningsfyldte liv? ;)

”Og selve emnet - uha nej - det skal vi sandelig ikke ind på.”

- Din dogmetro og håb knyttet dertil, angsten implicit dit meningsfyldte men svært overnaturlige livssyn, som du jo bare har projiceret ud på livet og naturen i og omkring mennesket, ja sågar ud blandt de fjerneste og usete planeter og stjerner; alt sammen ér skam berammet i respons og ligger synlig i den hele molevit – men ak, intet her svarer helt til måden i ”agnostikere” elsker det levende ord ned i svælget ved kaffebordet efter en god prædiken, er det sådan linjens meningsindhold ska’ tolkes? ;)
Ja det er ikke så let at vende tingene på hovedet i samtaler med ateister, der både fastholder pointen i dine synspunkter og forventer fornuft og logik i det du skriver, men sådan er vilkårene på debatter Arne – men kontrasterer og gør vel bare samværet omkring kæledæggeordene under de gode prædikener til en mere intens oplevelse for dig. Der er altid et brugbart perspektiv at arbejde med, det burde en troende med en halvfyldt kaffekop da vide?
Slut med pjank, nyd fortsat fuglesang under himmelsk regn - hva’ sir dit guddommelige intuitive barometer, får vi regn næste uge? ;)



mvh
Simon

P.s.: Ska blie spændende at se om vi i dag har noget der ku’ ligne en ”borgerlig” regering, nu da Venstre og Socialdemokratiet begge er småborgerlige partier, spiller farven jo ingen større rolle; næ jeg tænker her mere på udsigterne ved at overlade nøglerne til ”fadbamsen”, hvem der holder øje med tøjbudgettet og rejseaktiviteten og de gode ben, noget man nok ikke ska’ kimse ad, såfremt der stadig er en gnist af noget sandhedssøgende der i mørkekammeret (Borgen).

Morn’ hr. læprædikant...

”For når vi kommer til spørgsmål, som universets størrelse og tilblivelse, så er det jo "at gå i alt for små sko med bind for øjnene" at forlade sig på "fornuft og logik", for disse metoder må jo fuldstændig give fortabt hér – siger agnostikerne.”

- Det vil altid være meningsfyldt at beskrive den observerbare verden logisk konsistent, ja tilmed fx dine fantasier om noget overnaturligt, for dermed at frembringe fornuftige og sammenhængende forklaringer, der netop ikke ekskluderer hinanden i selvmodsigelser og derfor kan bruges til noget.

Det ka’ dit verdensfjerne kreationistiske vås fx ikke, og har selvfølgelig heller intet med agnosticisme at gøre. Du er tværtimod billedet på en dybt religiøs men noget forvirret mand, der trods fornuftige forklaringer stadig bilder sig ind, at han kan ”føle” sig frem til sande (dvs. sandsynlige) beskrivelser af verden og virkelighedsrummet omkring ham – jf. fx dine fantasier om din intuition som ”telefonforbindelsen” til skaberen af et guddommeligt og meget kærligt univers..
Den slags fantasier viser kun noget om konsekvensen af suggestionen i religiøse kredse, hvor dogmetroen udæsker den mere fornuftige brug af sproget, såvel som det nødvendige kritiske view på fantasier om fx universet. Det er såmænd bare det vi her ser et exempel på Arne: du mudrer dine fantasier om verden sammen med selve verden, som du heller ikke gider undersøge, og forklarer den fantastiske molevit med din ”åndelige intuition”, som igen fantaseres ind i agnosticismen, i forsøget på at gi’ det en anstrøg af nøgternhed. Du må endelig sige til, hvis der mangler noget i beskrivelsen? ;)

Det er selvfølgelig meget sødt af dig sådan at tilføre universet omkring os dine egne forestillinger om kærligheden, og lidet hjælper det her at forklare, at universet selv er ganske indifferent overfor din kærlighedserklæring, men i netop i lyset af det nøgterne og sammenhængen med debat, hvor netop de fornuftige forklaringer må foretrækkes, bliver det nu engang vigtigt at pointere, at du bare taler om dine egne overnaturlige fantasier og altså ikke om verden, universet eller naturen i som udenfor dig.
Agnostikere ka’ for den sags skyld ha hele hovedet begravet i fantasier om verden, men de ville ikke være agnostikere, såfremt de som du begraver hele verden i religiøse fantasier, da de pr. def. er ateister, dvs. uden gudetro/religion. Men din forvirring har derimod illustrativ betydning, og ka’ udmærket medvirke til at belyse sund fornuft, hvorfor vi ka’ sige, at hvad du som kreationist bedriver let ka’ gennemskues og som sådan være en lære i meningsløshed, altså trådens reale tema…;)

mvh & god weekend
Simon

P.s.:

Uvidenheden kommer vi netop til livs, ved for enhver pris at fremme sandsynlige logisk konsistente beskrivelser af det vi observerer. Det er på den måde man ophæver usandsynlige og inkonsistente verdensbilleder der alligevel ikke fungerer og intet forklarer, som exempelvis overtroen dit eget livs- og selvsyn oppebæres af Arne..;)
Viden tar det altid sin tid at udvikle, ligesom det tar sin tid at forstå det der skrives. Men i sidste ende vendes bunden alligevel i vejret på den overnaturlige tro kulturen præserverede med spændende mystik, for sandsynlige forklaringer er udover at være brugbare også langt mere spændende end de dårlige forklaringer, som exempelvis dine idéer om universet fyldt med guddommelig kærlighed.
Så du ska’ bare ta’ det helt roligt Arne, her har vi ikke spor travlt, vi gir os i stedet al den nødvendige tid, og ender med garanti op med at se dig sprutte af glæde over fornuft og logik i beskrivelser. Hvad vi ikke når, spiller ingen større rolle, det er hvad vi når, der her har betydning – så ka’ de helt unge imens springe badut over stok og sten, men derfor ka’ du jo godt stå på hovedet et par minutter, inden du skriver indlæg! ;)

”I en bredere betydning udtrykker agnosticismen det erkendelsesteoretiske standpunkt, at virkeligheden, dvs. sandheden, ikke kan erkendes.”

- Mer sludder og vrøvl, som kun religiøse troende ka forvrøvle sig selv og ateismen! Det er religioners tro på og indføring af guder, ateisten må forkaste, og dette fordi trosbekendelserne ikke opfylder evidenskravene. Det er her det ateistiske standpunkt ka’ siges at være en erkendelsesteoretisk fil. position, dette skyldes krav om sandsynliggørelsen i enhver præsentation af påstande; men det er de religiøses påstande der tages i behandling.
Viden vil altid medføre mulig erkendelse, det vil troen derimod ikke. For viden er en konstant bevægelse, og altså ingen statisk option – som fx denne forknytte forkyndelse af agnostikeren som den evigt uvidende. Agnostikeren erkender blot, at guderne selvfølgelig ka undersøges, fordi de findes i de troendes beskrivelser, mens beskrivelserne ikke er en tillidsvækkende forklaring på noget i verden omkring os, fordi de ingen sandsynlighed oppebærer. Længere er den ikke, og agnostikerens "hemmelige viden" er dermed åbenbaret, og udviser hermed ateisme og ikke svag tro ;)
Men du er jo en religiøs mand Arne, der bare tillægger agnosticismen en guddommelig erkendelse, hvilket ikke er tilfældet. Du tilskikker universet kærlighed via en universel skaber, dette er tro, ikke agnosticisme! ;)

mvh
Simon