Den kendte forfatter C. S. Lewis siger det sådan her i hans bog "Det er Kristendom":
"Én som blot var en mand og sagde de ord, som Jesus sagde, ville ikke være en stor moralsk lærer. Han ville enten være en galning – på samme måde som en mand, der siger, at han er et pocheret æg – eller han ville være djævelen.
Ole Bjørn har netop fanget den bog, som har ligget ved siden af mig de sidste to aftener, imens jeg forsøgte at få et overblik over debatten. Bogen ligger som de mange andre ganske ulæst. Hvor svært kan det være at læse en bog? For mit vedkommende synes det nærmest umuligt.
Det lykkedes mig dog at opsnuse C.S Lewis' tilgang til moral, som noget, der udspringer af mennesket som en maskine. Mennesket der gerne vil gøre det bedste, skabe harmoni etc, havner i stedet i et
helvede . Her drager C.S Lewis tre sider ind i overvejelserne om moralen: Menneskers indbyrdes forhold, det, som er inden i hvert enkelt menneske og forholdet mellem mennesket og dets skaber. Ang. den første side kan vi alle ifølge C.S Lewis samarbejde, men uenigheden opstår ved det andet og bliver alvorlig ved det tredje (
Det er kristendom s. 78).
Herfra springer jeg så ind i C.S Lewis' afsnit om "hinsides personligheden", fordi det netop er skæringspunktet for den kristne moral: Mennesket er ikke en maskine, kristendommen er ikke for de rare, retfærdige etc. men for de fattige i ånden, thi disse skal
nyskabes - med andre ord iklædes Kristus. Derfor ser jeg også Kristustroen som en nyskabelsens proces, og dette synspunkt vil jeg gerne understrege med endnu et citat fra forfatteren C.S Lewis:
"Og nu begynder vi at forstå, hvad det er, Det Nye Testamente altid taler om. Det taler om, at Kristne >>bliver født på ny<<, det taler om, at de skal >>iføre sig Kristus<<, om, at Kristus >>må vinde skikkelse i os<<, om, at vi skal få >>Kristi sindelag<<.
Lad os fuldstændig udrydde den forestilling, at dette her kun er talemåder, der betyder, at kristne skal læse, hvad Kristus sagde, og prøve på at gøre det - ligesom et menneske kan læse, hvad Platon eller Marx sagde, og prøve at handle efter det. Det betyder meget mere. Det betyder, at en virkelig person, Kristus, gør noget for os her og nu, i selve den stue, hvor vi beder. Der er ikke tale om et godt menneske, der døde for to tusind år siden, Det er et levende menneske, stadig lige så meget menneske som vi og stadig lige så meget Gud, som Han var, da Han skabte verden, et levende menneske der virkelig kommer og griber ind i éns eget selv, dræber det naturlige selv hos os og erstatter det med den slags selv, Han har" (ibid. s. 176).
Mvh
Anne