"Jeg er hverken satanist ,eller tror på wicca tarot eller astrologi. Hvad er det så specifikt, du mener vi skal vende om fra?"

Hej Peter,

Jeg mener det samme som Jesus og Johannes, når de siger: Vend om. Dette gælder mennesker generelt. Jeg ønsker, at Jesu ord og bud skal frem i lyset, for disse ord og bud er ånd og liv og ment til at tænde lys i hjertet på folk.

"Skal det forstås sådan, at du mener det er synd at spise kød?"

Det overrasker mig, at du spørger... eller måske: Det overrasker mig, at du spørger MIG! Men du kan selvfølgelig heller ikke spørge dyrene, om det er ok med dem, at vi pakker dem sammen - først i stalde, siden i madpakker.

Selvfølgelig bør vi ikke spise vores medskabninger, der har fået liv ligesom os selv.

Er Thomas et råddent æg, eller et pocheret æg?

Jeg fandt dette "aktuelle" citat da jeg googlede på SANDHEDEN.

Den kendte forfatter C. S. Lewis siger det sådan her i hans bog "Det er Kristendom":

"Én som blot var en mand og sagde de ord, som Jesus sagde, ville ikke være en stor moralsk lærer. Han ville enten være en galning – på samme måde som en mand, der siger, at han er et pocheret æg – eller han ville være djævelen.

Ganske rigtigt.

Med hensyn til frihed så mener jeg at den må være ubegrænset ellers er det ikke frihed.

Selv en demagog og ondt menneske som Thomas må have ret til at tage til mæle, vi andre må så tage til genmæle.

Det er irriterende, javel, men så må man bare finde fornuftige mennesker at tale om andre ting med.

Problemet med Thomas, for mig, er, at han bruger Jesu ord i sin egen agenda. Jeg holder meget af Jesu ord og jeg bryder mig ikke om at se dem misbrugt i hans regi.

Gentagelsen af en sandhed er en løgn fordi når man udtaler en sandhed gør man det udfra sin egen erkendelse. Hvis man derfor gentager en andens ord, hvor sande de end er, uden selv at forstå dem, så har man en anden agenda end den man selv tror man har.

Det indebærer selvfølgelig også at man kan gentage en sandhed i det uendelige, bare man selv forstår den hver gang.

Ole Bjørn har netop fanget den bog, som har ligget ved siden af mig de sidste to aftener, imens jeg forsøgte at få et overblik over debatten. Bogen ligger som de mange andre ganske ulæst. Hvor svært kan det være at læse en bog? For mit vedkommende synes det nærmest umuligt.

Det lykkedes mig dog at opsnuse C.S Lewis' tilgang til moral, som noget, der udspringer af mennesket som en maskine. Mennesket der gerne vil gøre det bedste, skabe harmoni etc, havner i stedet i et helvede . Her drager C.S Lewis tre sider ind i overvejelserne om moralen: Menneskers indbyrdes forhold, det, som er inden i hvert enkelt menneske og forholdet mellem mennesket og dets skaber. Ang. den første side kan vi alle ifølge C.S Lewis samarbejde, men uenigheden opstår ved det andet og bliver alvorlig ved det tredje ( Det er kristendom s. 78).

Herfra springer jeg så ind i C.S Lewis' afsnit om "hinsides personligheden", fordi det netop er skæringspunktet for den kristne moral: Mennesket er ikke en maskine, kristendommen er ikke for de rare, retfærdige etc. men for de fattige i ånden, thi disse skal nyskabes - med andre ord iklædes Kristus. Derfor ser jeg også Kristustroen som en nyskabelsens proces, og dette synspunkt vil jeg gerne understrege med endnu et citat fra forfatteren C.S Lewis:

"Og nu begynder vi at forstå, hvad det er, Det Nye Testamente altid taler om. Det taler om, at Kristne >>bliver født på ny<<, det taler om, at de skal >>iføre sig Kristus<<, om, at Kristus >>må vinde skikkelse i os<<, om, at vi skal få >>Kristi sindelag<<.
Lad os fuldstændig udrydde den forestilling, at dette her kun er talemåder, der betyder, at kristne skal læse, hvad Kristus sagde, og prøve på at gøre det - ligesom et menneske kan læse, hvad Platon eller Marx sagde, og prøve at handle efter det. Det betyder meget mere. Det betyder, at en virkelig person, Kristus, gør noget for os her og nu, i selve den stue, hvor vi beder. Der er ikke tale om et godt menneske, der døde for to tusind år siden, Det er et levende menneske, stadig lige så meget menneske som vi og stadig lige så meget Gud, som Han var, da Han skabte verden, et levende menneske der virkelig kommer og griber ind i éns eget selv, dræber det naturlige selv hos os og erstatter det med den slags selv, Han har" (ibid. s. 176).

Mvh
Anne

Ja. Og derfor er det også en ganske specifik ting som ikke kan diskuteres.

Man kan ikke have sin egen personlige mening om sandheden, så er det ikke sandheden.