Hej Simon
Der er ikke noget, som kan sanses og indsnuses så meget som stemningen og duften efter en falden forårsregn i et blomstrende æbletræ ...
Der stod i en have et æbletræ;
det var dryssende fuldt af blomster-sné.
Der vimsed i haven en liden bi;
en æbleblomst han forelsked sig i.
SÃ¥ misted de begge sin hjertero.
Men så forloved de sig, de to.
Bien fløj vidt på sin sommerfart.
Da hjem han vendte, var blomsten kart
Bien sørged og karten led!
men det var nu intet at gøre ved.
Tæt under træet, i murens grus,
leved en fattig men dydig mus.
I løn han sukkeddu kart så fin,
min kælder var himlen, hvis du var min!
Den trofaste bi gik atter på flugt.
Da hjem han vendte, var karten frugt.
Bien sørged og frugten led;
men det var nu intet at gøre ved.
Tæt under tagskægget hang, som en kurv,
et fuglerede; der hode en spurv.
I løn han sukkeddu frugt så fin,
mit rede var himlen, hvis du var min.
Og bien sørged og frugten led,
og musen kæmped og spurven stred.
Men alt gik stilt; der fik ingen besked; --
den ting var jo intet at gøre ved.
SÃ¥ trilled frugten fra grenen og sprak.
Og musen faldt død i et halvkvalt ak!
Og spurven faldt ligervis; -- i sit skjul
lå han da kornstangen rejstes til jul.
Da bien var fri, stod nøgen hver hæk,
og alle sommerens blomster var væk.
SÃ¥ gik han i kuben; der fred han fandt,
og døde omsider som voxfabrikant. --
Se, al denne jammer og nød var spart,
var bien bleven mus, da blomsten blev kart.
Og alt kunde endt så godt og smukt,
var musen bleven spurv, da karten blev frugt.
Henrik Ibsen
... bortset fra smagen af det røde septemberæble :)))
Go' weekend til dig i lyden af regnens trommen
RoseMarie
Svar
Citer