Hvad Hans dog skriver,

tænker jeg som tekster der er hentet forskellige steder fra, fra mine tænkende, reflekterende, filosoferende, skrivende aktiviteter og gøremål i det daglige, men som ikke lige nødvendigvis i form passer ind i debatten her på trosfrihed.


Dette her er et brev, en mail, jeg lige har skrevet til en psykolog jeg har kendt siden mit psykologi studium Århus Universitet.

Keywords: eksistentialisme; new age mindfulness buddhismen; Frankl og Heidegger; Tiden contra Nu'et (eller 'det værende' som det træder frem eller fremtræder for os i forbindelse NU'et eller Tiden, tidsligheden, vores historicitet); harmoni contra kamp/flugt arousal.


Brevet lyder:


Hej XXXXX, lang tid siden vi har talt sammen, skrevet sammen.

jeg henvender mig fordi jeg er i et dilemma, hvilket jeg næsten er hver eneste dag, "skal jeg, skal jeg ikke" (åbne min "big mouth", og lade min skarpe pen lyne og måske såre).

Du ved Flora og Jørgen der repræsenterer "At leve mindfuldt", de dagligt på facebook (om man har dem som 'synes om') docerer en bestemt livsindstilling (forståelse) og filosofi for os, nemlig noget der meget præcist kan betegnes som new age mindfulness buddhismen. Næsten hver dag irritereres jeg voldsomt over deres ukritiske tendentiøse overfladiske/sjofle filosoferen og tænkning over livet, vores eksistens. Ofte har jeg tænkt at slette dem, "At leve mindfuldt", som en facebook side jeg 'synes om'. Men problemet er at jeg følger med hvad der er oppe i tiden, følger med i tidsånden, vor epokes tendentiøse tænkning eller 'bias' filosoferen. Ja jeg vil gerne have en finger på pulsen. Men samtidigt er jeg eksistentialistisk skolet, vel/godt dannet og nok også efterhånden autodidakt uddannet, udlært. Og set i det perspektiv skriger det, for en person med min baggrund og viden, til himlen, fra tid til anden hvad Flora og Jørgen skriver i forbindelse facebook siden "At leve mindfuldt".


Idag er det lige den her "At leve mindfuldt" tekst der er faldet mig for brystet.

Meningen med livet? Viktor Frankl – professor i neurologi og psykiatri – siger et sted: "Du kan ikke spørge, hvad meningen med livet er. ... Det er et meningsløst spørgsmål for dig at stille. Den, der stiller dette spørgsmål, er livet selv. Du skal svare på spørgsmålet." ... og svaret finder du i dit hjerte. Hav en skøn dag! Kærligst, Flora og Jørgen. Citat slut.


Nu spør jeg dig, vil det være "for meget for meget" om jeg sætter efterfølgende kommentar ind til Flora og Jørgen under siden "At leve mindfuldt".


Skyder jeg gråspurve med kanonkugler eller gør jeg en uskyldighed (som dette at Flora og Jørgen der præsenterer og repræsenterer mindfulness bevægelsen blot tilfældigt citerer Viktor Frankl uden at vide hvad han står for) til en forbrydelse, stor sag, alt for stor sag.


Den kommentar jeg har skrevet, men som jeg tøver med at sætte ind, lyder som følger her:


bliver nødt til at sige at der er en verden til forskel på det Frankl (og hans ven Heidegger) står for og så det mindfulness filosofien præsenterer os for og som du Flora og Jørgen repræsenterer og dagligt præsenterer os for på jeres facebook side "At leve mindfuldt". Man kan også sige at eksistentialismen og new age mindfulness buddhisme filosofien og bevægelsen er uforenelige størrelser og her må gøres et valg da der er uforenelig radikal forskel i deres positioner og udgangspunkt, og analyser, til en forståelse af menneskets eksistens, som er en eksistens i tiden for eksistentialisternes vedkommende og derfor aldrig på nogen måder kan blive til dette at være i Nuet primært.



ja ingen befinder sig længere væk fra mindfulness filosofien som Viktor Frankl.

1): Han gør fx radikalt op med tanken om harmoni og balance for menneskets vedkommende fordi angst og spænding (opstemthed og stemthed i forhold til fremtiden fx) er mere i overensstemmelse den sunde raske biologiske indstilling til livet/eksistensen eller stilling vi har i verden (vores tilstedeværelse) fordi harmoni og balance, det vegeterende, ikke dækker over menneskets optimale sunde biologiske eller åndelige habitus/tilstand, stemthed i verden som de intelligente flugt/kamp dyr vi er der har vores forestillinger om fremtidigheden ("pandehjerne 'cura' aktivitet") som vores stærkeste våben og egenskab i forbindelse vores i verden stemthed, befindtlighed og forståelse.

som han ligeledes

2): sammen med Heidegger, har en radikal kritik af dette at være i NU'et, som de begge betragter som et falsk ugentlig nærvær og måde at være til på. Både Frankl og Heidegger tilkender fremtidigheden en klar 'eksistential ontologisk' forrang vores liv.

Menneskets ansvarlighed hviler således på "aktivismen i fremtiden", på den enkeltes valg af muligheder i fremtiden og på "optimismen om fortiden", der betyder at man omdanner mulighederne til realiteter ved at redde dem over i fortidens sikre havn. Viktor Frankl.

Tiden er tilværelsen hjerte og tidsbindingen udspringer af at vi er fremtidsorienteret (fremtiden er det afgørende tidsaspekt eller dimension over menneskets liv, eksistens), hvorved vi formår at bringer fortiden på spil i nutiden, genopliver, genaktualiserer og revitaliserer vores fortid (fx vores ungdommelighed, overflod og overskud, overdådighed) der aldrig forgår, bliver noget forgangen (fortiden kan aldrig bliver noget 'passe agtigt'). Det er fremtiden og fortidens betydning der bringer os fri af vores uegentlige falske væren i Nu'et og det os 'nær værende her' ifølge både Frankl og Heidegger.

Mennesket er til som nærværende ved altid at være fraværende i det vi kalder Nu'et.

Intet af det I skriver på jeres hjemmeside eller som new age mindfulness buddhisme filosofien og bevægelsen 'overdocerer' os med i tide og utide, giver nogen mening om man først kender eksistentialismen, der er simpelthen en verden til forskel.

At new age buddhisme mindfulness filosofien, bevægelsen, så ukritisk vinder fodfæste i den vestlige verden, skyldes at filosofikum (1971) er faldet bort fra vore vestlige universiteter som obligatorisk fag.


Hvilken bredside og svada HansKrist, blot fordi vi (Flora og Jørgen) nævner og citerer Viktor Frankl?

Måske nok, men nu står det ihvertfald krystalklart at Viktor Frankl på ingen måder kan repræsenterer noget der bare tilnærmelsesvis ligner vore dages mindfulness filosofi og tænkning.


mange kærlige hilsner Hans-Kristian


PS:

Frankl ville aldrig skrive: "... og svaret finder du i dit hjerte".

men hans svar kunne være som følger: meningen finder du når du erkender gennem angsten at dit liv er tidsbestemt og at dette åbner dig op på en hel ny måde overfor det værende, hvor nu den eneste autentiske holdning til livet er at lade fremtidigheden (en fremtids aktivisme) være bestemmende over dit liv, hvor du realiserer din fremtids muligheder og bringer dem gestaltet og fuldendt ind i fortidens eneste sikre havn vi kender.

Hvad HansKrist dog skriver på sin facebook side:


Jeg kender en hel del til den danske EnlightenNext bevægelse, som jeg ved flere lejligheder her har udtalt mig kritisk omkring såvel som Andrew Cohen.


http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/522952:Ki...kendte-danskere

Min første kommentar (på min facebook side) til ovenfor anførte link af KD på facebook, lyder som så:

Hvordan moderne højt uddannede vestlige mennesker har kunnet lade sig forføre af Andrew Cohen har i mange år været mig en gåde, hvilket jeg har skrevet ikke så lidt om. 3 forhold falder mig for brystet; 1): guru fascinationen og tilbedelsen, beundringen, personen Andrew Cohen, som værende oplyst og særligt kvalificeret i 'åndelige', spirituelle, eksistentielle, spørgsmål; hvordan kan moderne højt uddannede mennesker dog falde på halen over at et menneske påstår han er oplyst? og det uanset om han hedder Andrew Cohen (apropos Brian Cohen, i life of Brian); Dalai Lama, Jesus eller Buddha (hele denne tankegang gjorde Luther og reformationen op med. Og 2): hans manglende filosofiske dannelse (manglende fortrolighed med moderne vestlig filosofi og spiritualitet (eksistentialismen fx)) og ja manglende fortrolighed med moderne psykologi og videnskab om hjernen, som gjorde at vi blot ufordøjet fik serveret endnu engang, østens religiøse filosofiske syn på spiritualitet, meditation, bevidsthed, intelligens og selvudvikling, som vi jo bliver stopfodret med i form af mindfulness bevægelsen, vore dages 'billige' folkereligiøsitet. 3): at folk som Deepak Chopra og Ken Wilber mfl, der i filosofisk dannelses mæssig hensyn befinder sig i en hel anden kompetent 'liga'/division, promoverede og anbefalede Andrew Cohen og hans bøger undrede mig meget.

Min næste kommentar ser sådan ud:

At Andrew Cohen verdensomspændende EnlightenNext bevægelse og new age buddhisme mindfulness filosofien, bevægelsen, så ukritisk vinder fodfæste i den vestlige verden, skyldes at filosofikum er faldet bort fra vore universiteter som obligatorisk fag (det skete i 1971). Ingen moderne højt uddannede mennesker kan længere kritisk vurdere det billige bras vi oversvømmes med fra usa. Mellemkrigstidens kontinental europæiske filosofi og teologi, eksistentialismen og personalismen og marxismen, såvel som psykoanalysen, dybdepsykologien (Freud og Jung) er gået i glemmebogen. Vi kunne jo også blot stille vores egen Susan Hart op overfor new age mindfulness filosofien, der er jo ingen grund til at tabe hovedet, når vi godt selv kan om vi besinder os og tør stole på vores egen kritiske forstand.


Positivismens dominans i england og usa har skabt et tomrum, et eksistentiel filosofisk vakuum, hvor fx mellemkrigstidens kontinental europæiske filosofi er som sunket ned i glemslen for den yngre generation af vesterlandske intellektuelle eller højt uddannede mennesker.



PS:

En begyndende kritik af mindfulness filosofien om at være i NU'et og NU'et som det eneste eksisterende (den vulgære tidsforståelse)


At være i NU'et og endda påstå at kun NU'et eksisterer er ifølge Heidegger den vulgære tidsforståelse som endda præsenterer eller åbner os op for det værende på den uegentlige måde, hvor vi ikke forstår tingene eller hinanden som vi egentlig er, som vi er i egentlighed, nemlig i vores historicitet, i tiden.

At være i NU'et er den æstetiske (sanselige) og teoretiske (praksisfrie) måde at være til på, hvor det som erkendes har karakter af det nærværende, det som vi nu kan se og sanse. Det værende fastholdes i denne skikkelse som det her har eller får ud fra blot nutiden. Den vulgære NU'tids forståelse kan ikke andet end at præsentere os for det værende som det blot nærværende, det som er nu, hvor erkendelsen alene drejer sig om at gøre det værende nærværende for os, gøre det til noget forhåndenværende, til et objekt, som ses og beskues statisk, ja vi får en død statisk (stillestående) anskuelse af tingene.

Der er mange andre problemer i forbindelse med dyrkelsen af NU'et, nemlig at tiden blot svinder og går bort, aldrig opstår (og vi bliver sat udenfor tiden (historien) og havner i rummet med adskilte objekter, der ingen tid eller historie forbindelse, sammenhæng, er mellem)). For eksempel forsvinder fortiden, fortiden er afdanket og fremtiden bliver eller tænkes som den tid der endnu ikke er, og vi har ingen fremtidighed over vores liv, fremtiden kan aldrig komme ind på livet af os og gøre sig gældende.

Det største problem omkring dyrkelsen af NU'et er at der bliver et skarpt skel, grænse mellem NU-tiden og henholdsvis fortiden og fremtiden, som mellem fortiden og fremtiden. Men de 3 tids ekstaser eller tidsligheds ekstaser er samhørende, og det er endda fremtidigheden der har eksistential ontologisk forrang (da tiden/livet altid er imod vores endelige fremtid, døden), men det vigtige er at forstå de alle 3 er lige potente og virksomme i deres uadskillelige samhørighed.

Som regel er det jo bare en gentagelse af meninger fra første indlæg, så hønsemand skriver såmænd bare det samme som han altid har gjort ;)

mvh
Simon

Her et par link omkring Andrew Cohen og hans undskyldning og fald fra guru højderne, eller hvordan de danske kendisser pludselig ikke vil vedkendes manden

http://politiken.dk/kultur/boger/faglitteratur_bog...bingo-i-ny-bog/


http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/522952:Ki...-danskere#debat

Og dér ligger hønsemand, som en banan midt i natten,
og gnasker på tomlen så rød, som var den selve patten:
- »Oh dril i blot, alt imens jeg ligger her og dier,
på drømmen om mig selv, som en stur stur tiger.« ;-))

mvh
Simon