Hej igen Thomas
Nej Tolle (såvidt jeg husker manden og hans "lære" doceren for disciplerne) har netop ikke tiden med, han destruerer tiden/tidslighedens struktur, som består af fortiden og nutiden og fremtiden.
Om jeg husker korrekt så mener han at fremtiden endnu ikke eksisterer og at fortiden ikke eksisterer mere og at det eneste virkelige er nutiden eller NU'et. Mindfulness har også nærværelse i eller på NU'et.
Millioner verden over har ødelagt tiden eller tidslighedens tredelte struktur, fortiden nutiden og fremtiden. Mennesker der "dyrker" mindfulness eller følger Tolle bevægelsen og andre østerlandske buddhistiske meditative traditioner mister især fremtidsdimensionens dynamiske ekstatiske karakter ind over et menneskeliv. Nå dette var et sidesprig lidt. Nå det jeg vil sige er at Tolle netop ikke har Gud (eller evigheden) i forbindelse tidens tredeling og i engagement skyldende den tredelte tids ekstatiske dynamiske karakter ind over et menneskeliv.
Nej Paulus har næppe mange oplevelser uden ord, og "hjerneforsker" som Andrew Newberg mener jeg også har en redegørelse for Paulus's specielle mystiske erfaringer, hvor netop temporale sprogområder spiller en overordentlig stor rolle i forhold til andre mystiske traditioner. Mener også jeg har skrevet om forholdet her, eller også var det på facebook.
Tillich der som Luther og mange andre, der indrømmer det er igennem Paulus at de har forstået eller blevet åbenbaret hvad kristendommen dækker over, han skriver:
Paul Tillich: Thinking pervades all the spiritual activities of man. Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts. This is especially true in religion, the all-embracing function of man’s spiritual life (her kommer forskellen på vestens spiritualitet og østens tydeligst frem, og der er en verden til forskel hvorfor man må vælge, selv en mulig syntese, beror på et valg for vestens spiritualitet og ja til Thinkning (Man would not be spiritual without words, thoughts, concepts)). Citat slut.
Paulus var efter min mening tænker, også ret så systematisk af slagsen ved nøjere granskning af mandens tekster (nogle siger så at han ikke var særlig systematisk, men vi kender jo kun hans situationsbestemte lejlighedsbreve til sine menigheder).
Hvis man ikke forstår eller tillader sig selv en forståelse af de paulinske begreber (hvad disse i positiv forstand dækker over) så vil man selvfølgelig aldrig kunne nå frem til nogen større mening og sammenhæng og klar forståelse hvad manden "taler"/skriver om.
Paulus er mystiker og tænkningens Skytshelgen på samme tid. Ordet er frit i menighederne og skal være frit og alle har fri taleret overfor Gud (i guddommelige spørgsmål, i eksistentielle spørgsmål af altafgørende betydning) og hvor Ånden er, der er også friheden, men selv om alt er tilladt er alt ikke lige gavnligt. Paulus bandlyser blind tro og overtro, og kalder disse fænomener "ringe tro". Han sætter at kunne lovsynge med forstanden over at kunne lovsynge med Ånden, i ånden (dette siger han på samme tid som et menneske uden entusiasme eller ekstatisk begejtrings truktur med ind over sit liv ikke ifølge Paulus virker til at være døbt (forhold vi i moderne tid behandler under især depression)). Han forlanger at vi skulle kunne tyde tidens tegn, at vi skal kunne profetere.
Du skriver Thomas:
Når jeg læser historikerne tale om Paulus, så siger de, at han først troede, at Jesus ville komme igen i hans levetid, men at han senere opgav denne forestilling og mente, at Jesus ville komme igen efterfølgende. Men når jeg hører dig tale om Paulus, er der noget helt andet på spil end disse religiøse forestillinger.
Du rammer ned i et teologisk brændpunkt såvidt hvad Paulus her mener. Og der er to lejre, den du refererer til ovenfor, og så den jeg tilhører, der læser Paulus dybere såvidt hvordan det er han forstår opstandelsen. Den dybe forståelse findes 1 Kor 15.
Paulus har jo mange hensyn han skal tilgodese med hensyn til de mange forskellige opfattelsesniveauer og eller bevidstheds niveauer der findes i menighederne.
Parusien eller Kristi genkomst skal jo kædes uløseligt sammen med at Kristus er blevet alt i alle. Ja er faktisk identisk dermed. + hvor to eller tre er forsamlede i mit navn, der er jeg tilstede iblandt jer. Dette er meget det nye, religionshistorisk det nye, absolut nye, at Gud er i tiden og engagement. Totalt forskelligt fra de gamle østens religionsformer som grækerne er præget af.
Nå meget mere kunne jeg sige om den sag. Men håber du nu ser at der netop hos Tolle finder en destruktion eller ophævelse af tiden sted. Al vores stræben og villen (viljen, længsel og kærlighed efter noget) ville Tolle nok sige ingen betydning har, eller at vi skal opgive disse forhold, hvorimod de for Jesus betød alt, det var derfor han gav sit liv.
venlig hilsen Hans-Kristian