Hej Hanskrist

Det giver god mening at se på neurologi, person og samfund i sammenhæng, synes jeg. Og filosofi ikke at fornægte.

Når jeg skriver om de bud, Jesus gav, så er det stadig med en klar erkendelse af, hvor umuligt det er at efterleve dem - jeg gør det i hvert fald ikke! Heller ikke selv om jeg (periodevis) prøver.

Rent tekst-mæssigt er der dog nogle ting, jeg har svært ved at ignorere - som f.eks. at Jesus gav bud til efterlevelse. Jeg har spekuleret på, om disse bud er ment som et "historisk indgreb" eller en "kulturel revolution", som sætter nogle "idealer på himlen" for godtfolket.

Nå, men til Paulus. Din helt. Er han ikke selv af den opfattelse, at der er et liv efter døden for personen, som har taget imod Kristus? Tror han ikke på ting, du fornægter?

T.

Arne du skriver til mig:



Her har vi to været før med hinanden, og nogle gange har jeg revet mig i håret og spurgt om du rent faktisk læser hvad jeg skriver, fordi jeg jo ikke synes det er så vanskeligt at forstå.

Thomas (eller T.) så/indså og forstod ihvertfald straks at der var tale om to forskellige "fokusser", altså dit Arne, dit fokus og ståsted og så mit.

Hvis nu du virkelig er interesseret i at forstå hvad det er jeg forbinder det religiøse med (og spirituelle og "mystik" med) ud fra især Paulus kunne du så ikke prøve med indlevelse at læse engang til hvad jeg allerede i denne tråd har skrevet.

Paulus: den første teologiske grundlægger af kristendommen. Ja Paulus er den første vi rigtig kender til der har en kulturel diskurs om Kristus-tro og Kristus-mystik (så meget at Bertrand Russell siger at Paulus er kristendommens opfinder). Okay,, indrømmer at nu har vi balladen, balladen mellem teologiske fagfolk og så lægmandens opfattelse, nemlig opfatter lægfolk evangelierne som værende grundteksterne der skildrer den baggrund kristendommen skal forstås ud fra. Hvorimod stort set alle teologiske fagfolk opfatter de paulinske breve som værende kristendommens grundtekster til at forstå baggrunden for kristendommens opståen.

Nå dette ovenfor lidt et sidespring. Tilbage står eller har jeg at sige dig Arne at jeg måske, alt efter om Ånden kommer over mig, vil gøre endnu et forsøg på at kunne meddele mig i et enkelt og klart sprog hvad der kendetegner mit fokus og ståsted, såvidt det religiøses indhold, inklusiv hvilken spiritualitet og mystik der er tale om hos Paulus.

Venlig hilsen Hans-Kristian


PS:

Simon har en karakteristik af dig Arne som jeg så godt forstår, følger her:



Nemlig undrer det også mig hvorfor du gentagne gange igennem årene har bedt mig om at forklare mig helt enkelt og klart efter en række indlæg hvor jeg efter min egen overbevisning netop har fremstillet mit fokus og ståsted principielt enkelt og klart.

Hej T.

Teologiske hofteskud eller min meget umiddelbare reaktion på hvad du spørger mig om:

Nej Paulus taler ikke om et liv efter døden som ikke allerede er her nu. Dette er så vigtigt at forstå, for ellers har man efter min mening slet ikke forstået hvad der menes med at Kristus er opstået og brudt ind i verden.

Gud er i tiden og i engagement. Og vi med ham (i Kristus vi med ham).

Døden der er vores dåb ind i Kristus er ikke noget der kommer, men noget vi har taget på os fordi vi ikke kan få øje på evigheden ud far Adam, det naturlige menneske, da vi konstant skaber for os selv falske forestillinger om evigheden, ud fra en subjekt objekt spaltning. Altså vi objektiviserer eller "objekt gør", evigheden og hvad evigheden dækker over. Det kan vi ikke og gør vi ikke i Kristus, fordi her er evigheden en kvalitet ved livet og døden ikke hverken en opkvalificering eller en overgang som vi bør nære forventninger til. Vi, som syndige (under fornuftens subjekt objekt spaltning) er allerede døde i Kristus og har altså ikke nogen fremmed død i vente. Personligt mener jeg at Heidegger's "sein zum tode" også er sådan at forstå. Min begrundelse herfor, at jeg kan tillade mig at sige det ud fra Heidegger, er at Heidegger påstår at det er Paulus der sætter ham på sporet af en anden tidsforståelse end den fra Aristoteles + at "sein zum tode" netop skal bringe os ind i tidslighedens ekstatiske dimension, og væk fra at se os selv som subjekter i rummet og udenfor tiden stående.

Det jeg forsøger at sige findes også i:

the "Infra Lutheranum" -- namely, the view that the finite is capable of the infinite and consequently that in Christ there is a mutual in-dwelling of the two natures. This difference means that on Lutheran ground the vision of the presence of the infinite in everything finite is theologically affirmed. Paul Tillich.

Ergo jeg mener dit spørgsmål ingen god mening giver T. hvis man følger Paulus, Tillich og Heidegger og ja mig selv HansKrist også.

Det siger sig selv at nu er vi inde ved mysteriet men Albert Schweitzer siger dog at den paulinske "Kristus mystik" er kristendommens essens, hvorfor denne her drøftelse jo er relevant og for mange af os også spændende, os der levner plads til at livet godt kunne være et mysterium for os mennesker at udgrunde og forstå fuldt ud med vores fornuft. Eller at ihvertfald Fornuft uden Ekstatisk Fornuft ville være at fjerne en dimension som netop gør os i stand til at fuldføre hvad fornuften har indset er det rigtige at gøre.

Vigtigt her at forstå er at Ekstatisk Fornuft ikke hverken ifølge Paulus eller Tillich sætter Fornuften og dens erkendelser ud af funktion. Ekstatisk Fornuft ødelægger eller undergraver ikke Fornuften.

Mange kærlige hilsner Hans-Kristian

Hej Hans-Kristian

Når jeg hører om evigheden i tiden, så tænker jeg på det evige nu som Tolle fremfører. Men det er vel ikke det, der menes? Du er jo ikke til dette New Age-halløj, mig bekendt!

Havde Paulus en bestemt oplevelse uden ord eller var han en egentlig tænker og samfundskritiker, som vi ser dem i vores dage? Hvad oplevede han fænomenologisk?

Når jeg læser historikerne tale om Paulus, så siger de, at han først troede, at Jesus ville komme igen i hans levetid, men at han senere opgav denne forestilling og mente, at Jesus ville komme igen efterfølgende. Men når jeg hører dig tale om Paulus, er der noget helt andet på spil end disse religiøse forestillinger.

Thomas