Hej Arne
Det var i forhold til videnskaben - er mennesket blevet skabt? Hvor går videnskabens grænser? Kan den besvare sådanne spørgsmål?
Sålænge vi ikke sætter menneskets skabelse til at være for 2000 år siden, så har videnskaben vel ikke noget imod det?
Jeg mener vi lever i en verden som fungere på en fantastisk måde - tænk at vi har millioner af forskellige dyrearter som lever side om side.
Er denne verden mislykket?
Den er vist bare en del af livets store historie.
Var det en fejl at
de faldne engle skabte mennesket?
Det var en mulighed.
Var det en fejl at mennesket skabte atombomben?
Det var en mulighed.
Hvem bestemmer historiens gang?
Skal vi sætte børn i verden? Hvis vi sætter børn i verden, så er der meget som kan gå galt, men...sålænge Gud er der, hvad er så problemet?
Vi kan afvise Guds eksistens, men hvis det går op for os at det ikke var særlig smart at gøre, så kan vi ændre mening og acceptere Guds eksistens.
Gud løber ingen vegne.
Hvor mange mennesker tænker over tingene?
Nu er det ikke fordi at jeg har tænkt gevaldigt meget over tingene, men for mig lyder det som om at ateisterne ikke udelukker Guds eksistens...de siger bare at Gud ikke må foretage sig noget...og hvis Gud foretager sig noget, så skal Gud da lige give dem besked først
Hvordan skal vi forholde os til denne verden?
Når vi er i denne verden, så er vi ikke i den anden verden, og når vi er i den anden verden, så er vi ikke i denne verden.
Hvad sker der når vi dør? Hvor skulle vi vide det fra? Vi kan ikke slå mennesker ihjel og så vække dem til live igen, for så var de jo ikke døde, så...
Men hvad med Jesus? Så disciplene ham? Lever de døde videre?
Hvilket grundlag lever vi på?
Kærlig hilsen
ABC