-

You are entitled to your own opinion, not your own facts.


'Hvis det er mig, du anklager for at bruge "stråmænd", så kom dog åbent og ærligt frem med det!'

Det er forsøgt flere gange... og af flere personer ... Personligt har jeg svært ved at tage en person, der benytter en dansende banan til at understrege sit "synspunkt", alvorligt, ... helt fint med smileys, hvis det ikke overdrives ... men bananas - ved du hvad det betyder?

Jeg har også flere gange påpeget at du hverken kan læse indenad, endsige debattere - og nej det var og er ikke ment negativt, selvom du opfatter det sådan - men man kan ikke samtale med en person, der formoder i stedet for at lytte. Det er ganske almindeligt men ikke udbytterigt.

Jeg har ikke tid til at uddybe nærmere og jeg tror heller ikke det nytter, som sagt er vi flere der har forsøgt ...bl.a. Ole ...

Ligeså denne gang har du intet forstået ...

Et stråmandsargument en storm i et glas vand... At overdrive; nogle mener at overdrivelse fremmer forståelsen men det er ren og skær dårlig debatetik ...

Stråmandsargument

(kan være en tankefejl.) Den består i at konstruere en ikke eksisterende modstander, som tillægges synspunkter, der derefter tilbagevises ..

Et forsøg på at skabe et indtryk af, at en modstander står for et andet synspunkt, end han faktisk gør ...

Kan også være at kritisere en modstanders svagere argumenter, men ignorere dennes væsentlige argumenter jf. argumentet ...

http://uwc.utexas.edu/handouts/rhetorical-fallacies/

straw-man argument

Strawperson arguments set up and often dismantle easily refutable arguments in order to misrepresent an opponent’s argument in order to defeat him or her

Example:

A: We need to regulate access to handguns.

B: My opponent believes that we should ignore the rights guaranteed to us as citizens of the United States by the Constitution. Unlike my opponent, I am a firm believer in the Constitution, and a proponent of freedom.


I retorik og logik:

Retoriske kneb er eksempler på, hvordan man ikke bør argumentere. De forbryder sig mod den gode argumentation på forskellig vis ved f.eks. at manipulere modpartens synspunkter, at anvende personangreb og at tale udenom.

Et stråmandsargument består i at fremstille modpartens synspunkter på en fejlagtig måde og derefter argumentere imod denne fejlagtige fremstilling. Eksempelvis fremstilles en overdrevet version af et synspunkt (en stråmand), som er lettere at argumentere imod end modpartens egentlige argument.

Det nu engang det ufrivillige morsomme der er det mest komiske. Jeg kunne unde dig den evne at le af dig selv ...

Jeg ønsker dig held og lykke med at tilbede uvidenheden og Sandheden, uvidenheden er virkelig, Sandheden eksisterer ikke - der er udsagn, der er sande og der er udsagn, der er usande ...

Lige et 'ben' til slut; er du klar over, hvor mange gange du her på forumet, har udnævnt dig selv til verdens klogeste mand? ... nej jeg har ikke talt dem, de er utallige og jeg har andet at tage mig til - men jeg får mig ofte en god latter - men det er af og til svært at nære sig, i dag kunne jeg så ikke.

I al venskabelighed

Apiqoros

-

Mojn hr. lægprædikant..

Du indser aldrig det fjollede ved synet af en mystiker der sidder på en debat og leger sokratiker, hvad der nogenlunde svarer til synet af kristnes vrangforestillinger om sig selv om irreligiøse...
Du egner dig bare ikke til den slags lege, er for gennemskuelig i din pludren rundt i alt for upræcise spørgsmål til tanker der jo ingen objektive referencer har til eksistensforhold. Det er mere præcist psykiske forhold du kredser om, når du forsøger at ophøje din eksistensevne til et filosofisk tema med egentlig lyriske betragtninger, en slags psykisk realisme, som indtrykket fra en sommerdags slentren langs kanalen med vandet der blidt slikker husbådene, hvor denne ro som sænker sig over én brat projiceres ud på det man ser, selv om neuroserne måske blomstrer overalt, men at man ikke har blik for andet end det man føler her og nu. Det er dén slags du bader i, men ikke engang gider beskrive på en sådan måde, at nogen får en tilsvarende oplevelse...

Beklager hr. lægprædikant, men du ér og blir en lille kreationist, en fetichist, for det er jo hverken verden, naturen eller dig som det naturlige produkt af den, der har din interesse, for det har de religiøse aforismer derimod: strøtanker som du grundløst opløfter til den centrale begivenhed, men for at spejle dig deri! - som sagt i tråden Tro, håb og vissevasse, overmandes du bare af følelser for spejlbilledet. Det introverte har sin rette kontekst i den religiøse mystik, der jo simpelthen får bunden til at skride i dig. Det er dén slags historier du værdsætter og lader hobe op for overblikket, så derfor ser vi også kun denne gentagelse, hvor du jo næsten får udløsning ved at fortælle hvor mystisk det var at du blev født - hvordan nogen så sku' værdsætte denne enestående fødsel, uden historien om de åbenbart særdeles unikke omstændigheder, skal læser åbenbart selv opløfte til tilsvarende mystik - om ikke andet ér der da godt du selv ser underholdningsværdien, uanset jeg forgæves måtte lede. Men det centrale budskab er så dit bad i følelser for din egen enestående fødsel, hvilket andre end jeg noterede sig allerede på religionsdebatten - er det badehåndklædet du forventer overrakt? ;)

mvh
Simon

Hej du..

Der er intet usædvanligt ved at se lægprædikantens udflugter til i fantasien så ukendte dele af universet: derude har kreationister til alle tider søgt tilflugt, særlig når de sku' beskrive hvor "meningsfuldt mystisk" de anser den kendte verden for at være - ved ikke at kunne indse det komiske, skabes dermed en tragik.

En anden sjovert er jo lægprædikantens forsøg på at værge sig imod indsigten i det nyttesløse ved brug af stråmænd og cirkelargumentation i sine "forklaringer", ved netop at henlede opmærksomheden på etymologi/semantik - hvad der selvfølgelig ikke fjerner stråmændene fra hans meninger, blot hans opmærksomhed fra dem, men de er jo også så væsentlig en bestanddel og skal faktisk oppebære hans hengivenhed for den religiøse overtro - der fx ska' fordunkle hans egen fødsel til det mysterium der så matcher små søde salmer om et meningsfuldt tankeunivers, han tydeligvis så forveksler med astrofysik og agnosticisme.
Det er også ok med lidt opmærksomhed, selv om det måske ka' være lidt svært at skelne hans bad i selvtilfreds trosonani med interessant læsning på en debat.

mvh
Simon