|
0
registrerede
821
gæster og
256
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#21361 - 04/09/2016 13:42
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Åh altså, Simon Humoren, munterheden og latteren er det mest forløsende, jeg kender  Jo, jo, vi må godt være kede af det, sorgfulde og ha' tårer i øjnene. Men uden latter, og den frigørende virkning lattermildheden har, er vi lost og kan kun se på livet med alvor og selvhøjtidelighed ... og disses spor på både krop og sjæl. Jeg tror ikke, jeg vil være i stand til at kunne leve mit liv uden hverken Marx Brothers, Dave Allen og John Cleese i mit visuelle indre. Lattermildhed er alt andet end bare en overfladisk livsholdning. Det er en holdning til livet som et L I V , man gud'død'me er tvunget til at ta' ind og ta' på sig. Lige dér sker Gud, lige dér og hér og ikke et sted ude i "rummet". Gud sker i mellemrummet, og der er en verden til forskel. Ja, og måske endda et levende liv til forskel. Vi kan kun, og jeg siger og understreger kun, "være" i livet og taknemmeligheden ved at være tilstede og være nogen for det andet menneske. Dét er tro, dét er tillid, og det er at v æ r e tro ... ja og det er at være. Til. https://www.youtube.com/watch?v=qj6XAvuRn4QGakkede hilsner og gangarter RoseMarie
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
|
#21364 - 05/09/2016 14:05
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM..
Jah, humoren er jo en del af værktøjerne vi anvender i visheden om hele livet at måtte leve med modsætningsforhold (meninger, holdninger osv.) i de sociale rammer, en måde at sammenfatte og skabe den nødvendige selvdistance på, at stikke fingeren i jorden er trods alt mere praktisk end hele kroppen, og mennesker har jo et stort potentiale og tit større tillid til humoristiske betragtninger end det overfølsomme selvalvorlige, for dér er der bedre plads for en menneskelig natur at røre sig på, at leve med den forskellighed der faktisk er en dynamo for selv- og samfundsudvikling på sigt, platformer for drømme og visioner. Jeg holder sgu så meget af Hans Kirks trilogi, som man kan læse uden at identificere sig med et sådant selvsyn p.a. af rummeligheden – ligesom katolikker og andre former for kristne jo sagtens ka’ more sig kosteligt over Dave Allen, og længe gjorde det; ja gu’ ve’ hvad der blev af dén humoride…? ;)
Storm, Alstrup, PH og hulens mange andre humorider der tilbage i tiden så det komiske i bl.a. den snæversynede gudfrygtighed og gjorde op med den slags, havde det nok som folket i almindelighed, et folk der også havde behov for tryghed, men søgte at skabe den i fremsynethed og ikke kun for deres egne børns skyld. Sorgerne får os til at se indad og reflektere, store sorger at reflektere i fællesskab, som fx i og efter krigenes nærmest umulige sociale efterspil, altid skabt af enkelte mennesker med ophøjede og gerne gudfrygtige selvanskuelser men på almenvældets vegne. Det er nærmest utroligt hvad et fællesskab kan genopbygge på ti og tyve år, tilmed visioner og humøret…luft, lidt sol og en god nats søvn ovenpå strabadserne gør meget for humøret, midt i virvaret. For ikke at tale om poeters klare blik på sansevældet, selv om der blandt poeter er en ganske betragtelig selvalvorlighed, men mange blev poeter af nødvendighed, ikke fordi de ville fornøje andre. Benny Andersen inklusiv, selv om vi morer os kosteligt over spejlvendte billeder, ja han var sgu ligefrem ved at drukne sig i drikkelige sager.
Nå, men solen formåede altså endnu engang at trænge gennem skydækket, og Ryge sidder sikkert i sin have og blir større og større for hvert et blik udover moder natur. Samme fornemmelse får jeg, når jeg ser hvordan træerne heromkring bugner af selvtillid, det er den slags der får én til at ku nyde lyden af regnens trommen på bladene: man ved det er en periode, og jeg ville ikke for alt i verden undvære de fire årstiders spraglede beklædning, der nærmest får mig til at gense punkernes farverige hårpragter for mig, midt på et ellers kedeliggrå Gammel Torv….;)
mvh
Simon
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#21368 - 06/09/2016 09:13
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Morn RM… Lidt Grieg her til morgen, hvor solen skinner over Bergen til Solveigs sang – Peer Gynt, som han skrev på opfordring fra Henrik Ibsen og som han først ku lægge fra sig i 1875, året hvor han mistede begge sine forældre og måtte finde sig selv igen i stilheden, og derfor ikke kom til premieren i Christiania. Naturen var for Griegs frodige gemyt en medicin mod lange tider med koncentrationsproblemer, lange fjeldture i sommertiden var stimulerende. I et efterårsbrev fra 1886 skriver han flg.: »For hver morgen der gaar, synes jeg Troldhaugen blir skjønnere, men idag er det saaledes, at jeg sir til mig selv: Skal dette blive ved paa denne Maade, hvad saa? Det blir jo formelig Lykke. - - Jeg tør næsten ikke sige Dig, hvor dejligt her er nu. Du kjender disse stille, stille farverige Høstdage, som indeholder i sig bare Fred og atter Fred.« Ibsens digte var noget ganske særligt for Grieg, han var jo selv en musikalsk lyriker og poet, og sagde selv: »At male norsk Natur, norsk Folkeliv, norsk Historie og norsk Folkepoesi i Toner, står for mig som det, hvori jeg tror at kunne udrette noget.« Et andet sted: »Kunstnere som Bach og Beethoven har oppe paa Høidene bygger Kirker og Templer. Jeg vilde, som Ibsen uttrykker det i sine sidste Dramaer, bygge Boliger for Menneskene, hvor de kan føle sig hjemme og lykkelige.« Ka man andet end mærke den vemodige lykke overstråle sit ansigt, når blikket daser i en glimtene sø til Solveigs Sang?... https://www.youtube.com/watch?v=bR3N1yBEGbwmvh Simon
Redigeret af Simon (06/09/2016 09:39)
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
