P.s.: meget apropos tiden og tidsskiftet der igen står for døren, et par trin Schade tog ind i menneskets univers på Hviids’; ja måske ér der ingen jul på Hviids uden tanken om Schade og andre store digtere:
I HVIIDS VINSTUE
Den tid den tid –
det tog så mange år
da jeg kom ned til jorden for at se
de mange gale mennesker hos „Hviid”.
Vi drak Absinth – så lysegrøn
som skoven og som tudser,
Campari som åndeløse
kys og røde trusser.
Velsignet blev den gyldne øl
af bordets vennetale –
det var som blev den båret ind
på vingen af en svale.
Den unge pige blev en sky
nedsteget til min hånd –
indflettet her i byens ånd
en sløjfe i dens hår.
Og bænken gyngede så småt
ved kærlighedens fødsel
vi sad som en elefant
på universets kant.
Og jeg sad der med englevagt:
en pige på hver side –
fra Hviids Vinstue i sin pragt
så jeg et tæppe glide. –
Den hyldede kontorchef
han var slet ingen ulv.
Den sne der føg ud fra hans sko
var stjernetågers gulv. –
Og brølet fra en malers mund
som kæmpedampskibstuden –
det var jo blot en lille hund
der drømte lidt på puden. –
Den finske pige som for mig
i skjul trak kjolen op
så smukt helt op til brystets top –
var ingen vilddyr-tøjte
men blot en lille fløjte
med huller til at blæse i
en lille skumringsmelodi
om elskovstrylleri.
Og damerne i tudse-grøn
og horelysten silkedragt
som slimet mudder om dem lagt –
de var et åndepust
i skovens dragt så lysegrøn –
en liderlig og underskøn
dybt åndede erotisk bøn
– en telefonisk stønnen
fra Paradis i deres bryst
om på den anden side
af himmelrummet tæt herved –
og til den store evighed.
En symfoni af fjerde
og femte dimension. –
En stønnen til Guds ære
fra mindst en million
i kærlighedens sfære.
- Jens August Schade.
At drikke en glögg fyldt med schnøpz i Hviids efter en tur i kulden i det omkringliggende, er stadig en del af julen for mange, og vældig hyggeligt – selv om det godt ka’ ende på Parnas, efter man har mistet sine bowser på Skindbuksen!
mvh
Simon
Ups! take a bite of them apples:
https://www.youtube.com/watch?v=BoSpkQz4jXo