1
registreret
(1 usynlig),
797
gæster og
137
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#20984 - 20/06/2016 14:43
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej til dig, Simon Manhattan Transfer ... ja, de lå pakket godt af vejen, både gemt og glemt var de. Sjovt at få de gamle indre hylder støvet af og la' vinylen dreje igen ;)) Jeg ved ikke helt, om jeg kan li' dem eller ej?? Flere numre i træk med dem gør mig lidt træt i øregangen :))) Måske det ville være anderledes live? Men så fik jeg øje på damen her længere nede på listen ...åh, åh, og hun har fået lov til at fylde både min krop, mit sind og mine øregange med utallige numre og bare tæer :)))) https://www.youtube.com/watch?v=oWYKTiqPvYABlidt og blødt er både sprog og rytme. Man kan vugge stille, siddende eller stående, alene eller sammen. Tænker lidt om det som Jørgen Leths dansebeskrivelse, hvis du husker tilbage til januars skønne middagsstunder? Mere radio af den slags, ville jeg nyde ... og musikken også :)) Nydelige hilsner RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20985 - 20/06/2016 15:23
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Hej igen RM…
Du har ret, der er lidt skadestuemusik over dem, små portioner er mere passende..;) Til gengæld kendte jeg ikke musikken du i linket serverede, og vil høre det senere, for det ørerne lunede sig ved, lød skam rigtig godt, ja faktisk har jeg fornemmelsen af at man ska ryge sig en cubansk cigar i vuggen. Apropos (vuggen) soler det hele til, de sir vi skal steges i weekenden, juhuuu! Men heldigvis blæser det i dag en hankat…
Ingen før
Vi gaar gennem ovnen hal, hvor alt levende brænder.
Vi gaar gennem ovnen, gennem solskinslandet, forundrede – her, hvor ingen har været før.
Nu glammer den hvide ovn, dræber ikke.
Og vi kommer ud en vinterdag, hvor der er hvidt ved askens port.
- Ole Sarvig.
Digt
Et grønt blad og i baggrunden et lille tordenvejr. Mine fingre skriver duftende ord på papiret. En måge strejfer erindringens sø med vingen. En rosensky svæver let som en ballon.
Stemninger, flygtigere end æter, finere end silke –
Afskyeligt! Så hellere myrde sin fader Eller spytte på Herrens gyldne alter Eller hviske de ord som springer universet.
- Erik Knudsen.
Selskabsorden
Vi gemmer al den hygge væk som flyder her til daglig og sørger for at alt er tomt og vinkelret og sagligt.
Her ligner et sterilt og ubeboeligt kontor for her kommer et par mensker som skal se hvordan vi bor
- Piet Hein
Jeg ku sagtens drive liv af i Havana, sidde i en magelig stol og ligne en solstråle, mens øjnene stråler over vuggende hofter der smiler til øjet, jo, det går an. Ind imellem har de jo også en lille vind, faktisk én så hatten passer. Når så øjnene svimle af magelighed må rejse sig, ku man jo ta til Key West og lure Hemingway stien af, se hvordan det gjordes – mon vinden stadig bærer ham og mon hans cigarduft stadig hænger i gardinerne? Det er solen, man går helt badus…;)
Bedste hilsner Simon
Redigeret af Simon (20/06/2016 15:29)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20986 - 20/06/2016 22:11
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej Simon Selv i disen og regnvejret skinner solen. Når bare lyden når frem, så er det lys og alt nok ... https://www.youtube.com/watch?v=gcUvY7OCpdcFor når alt kommer til alt, så skal vi slet ikke gå så langt, som mange vil ha' os til at tro. Et smil og en armslængde med fingre til at stikke i den jord, vi står plantet i og hen til et andet menneske ... ja, så er vi langt ude over stepperne :)) https://www.youtube.com/watch?v=O6jOTZD6rg4Herfra drypper der så rigelige hilsner fra oven ;)) RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (20/06/2016 22:41)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20987 - 21/06/2016 05:53
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Godmorgen RM…
Pladen Det ér meget smuk, den og Iskrystaller, snor sig ind i en aftenstund engang i 80’erne med sang for gymnasiaster og højskoleelever i en gymnastiksal i Sønderborg – jeg var en besøgende i en sal af sigende stilhed, hvor disse digte udspillede sig fra denne høje og klare røst. Hun var både fin og dygtig, der skal noget til for i timer og med en enkelt guitar at holde 18-20 åriges koncentration fanget med poesi. Dér hjælper rutiner lidt, intensiteten mere.
Ind imellem tænker man på hvad sanglærker dengang laver i dag, mulighederne er mange, men sproget dansk synes jo at drukne i forventninger til en internationalitet – enkelte fjoller sågar rundt i ”universelle helheder” –, hvad der synes mig som en ubegribelig afstandstagen til et grundlæggende behov for at forstå og mestre det nære med sit eget levende sprog. Så mange pragtfulde digtere har åbnet horisonter med et blomstrende dansk sprog – Dan Turèll på engelsk/Tysk ér jo lidt som at anbringe Vesterbro i Hollywood, selv om bydelen i dag nærmere minder mig om et Bo Bedre-hjem klinisk renset for personlighed.
Apropos, her lidt af Lise Sørensens stemningsfylde, hendes nøgterne, rummelige dobbelthed og intensitet:
BLÆSTEN UDENFOR
Grønsværen dukker sig, kryber langs jorden på larvefødder. Men søjlerank står bøgen og spænder sin smidige stamme mod aftenblæsten, der spiller og slår
en grusom musik for orgel og slagtøj. Her i vort hus, bag den aflåste dør fløjter den blidt som en rolig andante forædlet, forfalsket i piber og rør.
De hæslige optrin udspilles som smukke tableauer af vemod, og danser fordækt i stuerne hos os, aflejres i sindet som hårde små perler med pinefuld vægt.
I evighed skjult under vedbendens tæppe stirrer vi ud gennem rudernes glas: forlængst er det blevet for sent at slå rødder blandt bøge i blæsten. Vi kender vor plads.
*
TRO DINE ØJNE
Du blev født under dansemusik fra restaurant Hollænderdybet og umådeholden romanlæsning ind imellem arbejdet
– Det blev en lille pige påstod de – Fantastisk mor og utrolig normal
Da de var ude af døren talte jeg dine fingre Næste dag tog jeg tæerne Jeg kunne dårligt tro på det jeg så på disse storkeben og russerøjne Du var usandsynlig du førstesete
Du er utrolig Se de i øjnene Tro dine øjne Så får du syner og sagn
*
I STJERNERNE
Hvad skal vi skrive i stjernerne nu hvor papiret er sort af sværte Nu hvor vi ikke kan finde de simpleste ejendele Nu hvor der ikke findes noget som ejendele Nu hvor der lukkes og slukkes? Hvor er vort skøde på jorden som er ubrugelig nu Hvor bliver børnene af som sagde de helst ville dø Hvor er min livsforsikring Hvor er min læselampe?
Udenfor kan man endnu se for stjerner Hvad skal vi skrive i stjernerne så det kan ses at vi var her?
Spiller vo lind Synger vor nattergal Lever vor lille dreng Vokser vi Visner vi Var vi?
- Lise Sørensen.
Ja det regner RM, vidunderlige lyde, og det drypper saligt i ørerne med fuglesang: sange fra drømmenes lande med fede regnorme og lykkelige munde i reder af moderstolthed, og far der sidder på grenen ved siden af og ser lidt vigtig ud. Himlens mund gaber lidt og jeg skal cykle, slet ikke dårligt, forudsat at himlens port ikke åbnes på vid gab:
REGN
Jorden vandrer som et regndryp i universet – Varmt og strålende op ad blå himle vandrer solen.
- Årstider skifter landskab. Drivende zinkblå skyer fortæller den dæmrende dag om regnvejrets komme.
Også mennesket er som et regndryp. Det samler sig i en tilfældig form, falder gennem bitterhedens zoner for at blive opsuget af jordens sødme.
*
NATTERGAL
Huit tsp tsp tsp tsp tjúkke tjúkke jóllera klåkkå jóllera tjúkke tjúkke tjúkke tjúkke tivvo tivvo tivvo tivvo tjúkke tjúkke tjúkke huit huit huit p´ti p´ti p´ti tivvo-tivvo-tivvo-tivvo-tivvo-tivvo lju jo-jo zæ-zæ-zæ-zæ-zæ-zæ-zæ-zæ-zæ-sitt.
- Jørgen Nash.
Til slut lidt Storm P, og simpelthen fordi jeg ingen kender, der som han ka udtrykke livets paradokser, og så på dansk!
- Lyset er så dyrt, at man må sidde og arbejde hele natten for at få det betalt!
De bedste morgendryp fra kaffekoppen Nissen
P.s.: Der er vel nok godt vi har sådan nogle begavede politikere, ding-dong-ding-dong..;)
Redigeret af Simon (21/06/2016 06:04)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20988 - 22/06/2016 15:19
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Man blir tit så imponeret, når man på sin vej gennem livets græs støder på en eller flere udøvere af en beundringsværdig monotoni: hoppefolket, der med elektronisk grej til måling af puls og meget andet, danser rundt som bølger til technokoncert; op og ned, op og ned, som lappedykkere på land; monotone intervaller i neonfarver og med håret i sidste nyt, med arme der symmetrisk holder kroppens beat, vugger afsted i livets cyklus, hop, hop, hop:
Berus jer!
Man bør altid været beruset. Alting beror på det; det er den eneste opgave. For ikke at mærke tidens skrækkelige byrde, der knuser jeres skuldre og knuger jer til jorden, må I beruse jer uden ophør.
Men i hvad? I vin, i poesi, i dyd – som I vil. Men berus jer.
Og dersom det undertiden skulde hænde, på et slots trapper, på en grøftekants grønne græs, i jeres stues tung- sindige ensomhed, at I vågner, og rusen allerede er taget af eller helt forsvundet, spørg så vinden, bølgen, stjernen, fuglen, uret, alt det, som flygter, alt det, som sukker, alt det, som rinder, alt det, som synger, alt det, som taler, spørg hvilken time det er; og vinden, bølgen, stjernen, fuglen, uret vil svare jer: »Det er beruselsens time! For ikke at blive tidens mishandlede trælle, så berus jer; berus jer uafladeligt! I vin, i poesi, i dyd – som I vil.«
- Baudelaire.
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|