Tikka:
Men du kan måske forklare hvordan du tæller ...
(Arne:) Under selve meditationen kan jeg ikke tælle, men straks når den er forbi, kan jeg tælle og vurdere om jeg skal meditere igen.
Hmm … ok … så når du har "gjort det vellykket mindst tre gange", er der tale om mindst tre meditationer, hvor du med tanken skal fokusere, på de pågældende steder du mediterer på?Tikka:
Ang. det du kalder det ubevidste så gør det jo ikke noget at blive styret af det, hvis ikke man har noget imod det.
Ellers har man jo muligheden for at ændre det.
(Arne:) Du kan ikke vurdere, om du har noget imod dit ubevidste, for du kender det jo ikke - og du kan ikke ændre det.
Men med psykoanalyse (jeg har kun prøvet gruppepsykoterapi - men med stort udbytte) er der mulighed for lidt efter lidt - og ofte smerteligt - at nå ind til ens fortrængte traumer (fortrængte fordi de var ubærlige) - nok mest fra barndommen - og for at
"få hul på bylden".
Når det du kalder, det ubevidste kan styre os, må det jo i sagens natur afspejle sig i tanker og handlemåder, og er man ikke tilfreds med sin adfærd må man jo ændre den.
Der er jo nok ingen af os der går fri uden at mærke smerten, men det er klart at fortrænges den = at holde fast giver det problemer.Tikka:
din forståelse af "det der med kærligheden" har du helt misforstået! ...
... også "det der" med hvem du virkelig er.
Ud over du er et menneske ... er du den du gør dig til ... og dette har du mulighed for at ændre hele livet.
(Arne:) Her er vi bestemt ikke enige, især fordi du ignorerer det ubevidstes magt over bevidstheden.
Jeg kan kun gentage, at hvis det ubevidstes magt ikke generer, kan man jo leve med det, ellers må man ændre sig på de områder hvor den gør.
Det handler om at give slip på smerten, og den som forbliver ... må man lære at leve med.
Man er den man gør sig til, holder man fast i sine fortrængninger, jamen så er man den man bliver ved det ... og giver man slip bliver man en anden.Tikka:
Fordi jeg mener, det er utopi at tro man kan tage denne intuitivt anet oplevelse fra en meditation med sig ud i den virkelige verden som en identitet, og tilmed tro den ikke vil krakelere ved verdens modstand ...
(Arne:) For mig er det en erfaring, at det under meditation intuitivt anede står så stærkt, at det ikke kan krakelere - og så stærkt at verden nu ser anderledes - dejligere - og mere fuldkommen - ud
Jeg tror dig gerne, men den dag du fortæller mig, det er din identitet, siger du bare til, så skal jeg besøge dig og give dig modstand, så vi kan se hvor længe din "varig sindsligevægt, klarhed, og vilkårsløs medfølelse" holder. ¨¨¨¨