”Jeg ved ikke om det er sådanne værdier I snakker om, men for mig har et levende legeme eller et funktionelt legeme værdi.”

- Vi ka tillægge legemet m.m. særlige værdisyn, men mennesket som biologisk fænomen betragtet, har ingen værdi. Vi er bare avancerede biologiske konstruktioner som forsøger at skabe de bedste overlevelsesbetingelser ved hjælp af avancerede kulturformer, alt sammen fysik, længere er den sådan set ikke. Vi forgår og glemmes med tiden som alt andet biologisk materiale.
Lægprædikanten har bare fantaseret om sit sanseapparat som en ”åndelig skabelse” i mere end 10 år, der nok bedst forstås ved et kig på skabelsesberetningen fx JV’ere har produceret – i hvilken forbindelse han stadig tror det er naturvidenskabers arbejde at understøtte slige fantasier.

Man ku’ måske mene at det er lidt synd for Arne, at der ikke findes nogen naturlig sammenhæng mellem troen om naturen han opløfter som værdisyn og hvad naturen faktisk tilbyder os at observere. Men det er nu engang umuligt at finde noget værdifuldt i hans noget fjantede idéer om ”verden”, medmindre han fremlægger en beskrivelse af hvad det så ér for en ”verden” han har observeret som noget umådelig værdifuldt.
En sådan ska’ man dog ikke vente sig at se, idet troen næppe findes som andet end fantasi. At fantasere ka’ i sig selv være værdifuldt, men også dér kræves der jo en produktbeskrivelse, ellers bliver det jo bare sniksnak, og altså netop hvad vi ka observere fra lægprædikanter ;)

mvh
Simon

Hej A..

”Sådan kan man jo godt kigge på tingene. Menneskelegemet er et fænomen som forsvinder med tiden. Dette ser jeg dog ikke som noget dårligt, men som noget godt, for det ville jo være ulideligt, at skulle inkarnere her i al evighed. På et eller andet tidspunkt får mennesket nok af denne verden.”

- Vi dør og forgår bare som alt andet biologisk materiale. Tanker om reinkarnation o.a. himmelnisseagtige fremtrædelsesformer forsvinder samtidig med at hjerneaktivitet slutter. Og med mindre at andre fører disse trosformer med sig, uddør også de fra kulturformen. Det er bare et méme.
Rent smertemæssigt ka det være en befriende tanke at mennesket ikke skal tumle med en forgængelig krop i 400 år, for det ville da være ulideligt, såvel som begrebet evighed. Det ka også være fint for mennesket at tro på gud og et efterliv, hvis det ka hjælpe nogen til bedre at klare livets strabadser. Men dette handler mere om en tro end om en fornuftig beskrivelse af biologisk liv som det fremtræder for os. Der er bare ingen logisk grund til at beskrive biologisk liv – såvel som jordkloden og universet m.m. – som en forestilling bygget på tro. Det er alt sammen muligt at undersøge og skabe viden om, og denne viden tjener mennesket bedst, fordi vi aldrig får mulighed for at validere livet ved erkendelse af vores egen forgængelighed, hvis vi blot resignerer fra fakta med selvbedrag der kun tjener et gennemskueligt méme. Det er bare dét jeg mener.

”Jeg tror ikke, at de bedste overlevelsesbetingelser har særlig meget med fysik at gøre, men mere noget med åndelig udvikling at gøre.”

- ”Ånd” er ikke andet end et ord for en tankesammenhæng. Hvis disse tankers sammenhæng bare er en dårlig fortælling om det de skal beskrive, vil det være bedre for forståelsen at formulere sine tanker koncist. Såkaldte åndsarbejder må valideres på deres kvalitet som beskrivelse, ikke på deres evne til at bortskrive enhver fornuft.

”Måske det er sådanne ting Arne har i tankerne?.”

- Lægprædikanten slører grundsynet i en religiøs overbevisning om livet som han ”føler” for, fordi ”ånden” (den logiske struktur i tankesammenhængen) netop består af dårlige formuleringer af livet, universet osv. Det er en tro han jonglerer med.

mvh
Simon