Hr. prædikant..
Ja de er fine, Sølvstjernerne, ikke sandt ;)
Værdisyn i samtiden er igrunden meget konkrete betragtninger, stort set alle har at gøre med samfundsrelaterede erfaringer vi ønsker at tilnærme eller frasige os, evt. p.a. omkostninger fra dårlig moral. Det er for det meste praktiske etiske regler, men ikke metafysik med snurrige ideer om en eller flere fuldkomne helhedsprædikanter der skulle ha forårsaget BB og deslige…;)
Livet som natur betragtet er jo en meget praktisk omstændighed som vi er tvunget til at forholde os til, hvor en overnaturlig tro egentlig blot forkludrer tilgangen, og i praktiske detaljer bringer os i forlegenhed.
Du selv har fra første debatfærd ævlet om religiøs tro som et igrunden attraktivt alternativ til viden, nærmest som om du frygter at noget guddommeligt holder øje med dig et sted i en ukendt del af universet. Og netop denne ”skyhøje” paranoia skabt ved religionerne, er jo en frygtelig måde at ensrette menneskets tænkning om sit liv på. Det sker så tidligt i livet og internaliseres derfor uden modhage i barnesindet som erindringer gennem fantasier, mareridt m.m. Som barn forekommer timen at vare en måned, en måned i angst for gudens straf, for den voksne ofte omvendt, selvom minutters kærlighed ka synes som et indblik i evigheden. Det er ikke just et under at så mange mennesker ønskede at reformere denne latens til en mere ”kærlig geskæftighed”, der så at sige udviklede sig til en mere fredelig syssel for kristne menneskers vedk. Men vend så blikket på en religion som islam, der ude i små landsbyer ligefrem er eneste skolegang. Og tænk så på måden man gennem borgerkrige ”eksproprierede” islam til vesten. Der er tale om menneskesyn fjernt fra det man i vestlige lande har oparbejdet tilhørsforhold til – jeg tænker selvfølgelig her på dit ”helhedssyn”, og på, hvor vanskeligt det faktisk er at betragte en mill. af mennesker som en helhed, når hvert enkelt menneske pludselig står der og har brug for hjælp til et liv på helt andre præmisser. Men samtidig på, hvordan netop mange af disse mennesker definerer deres værdi som menneske i kraft af et tilhørsforhold til islam, for de kalder sig ofte for muslimer, ligesom jøder kalder sig for jøder osv.
Ser du, jeg ka nok og gør det gerne, drille dig med ”lægprædikanten” med særlig tilknytning til kristus, men for mig er du Arne, ikke en kristen. Det vil tage generationer for mange såkaldte muslimer at blive sig selv, og kun sig selv, dvs. Hr. Hussein eller Hansen med frikadellerne, efter en tur gennem den islamiske mølle. Der er nærmest tale om endnu en oplysningstid, hvor netop filosofiske og psykologiske værktøjer må være de brugbare værktøjer til at gennemskue hvad der egentlig ligger af værdier i troen på dit og dat. Et overordentligt men nødvendigt arbejde, foruden arbejdet med at få gjort kål på en økonomisk spekulation der har sneget sig ind som god moral overalt. Dette ”helhedsarbejde” kommer du og jeg aldrig til at opleve resultatet af Arne, endda næppe starten, hvis noget sådant overhovedet vil ske.
I dette lys forstår jeg udmærket hvis mennesker i dag ikke ønsker at definere sig som religiøse mennesker. Def. skabes jo fortrinsvis for at markere et tilhørsforhold. Når bare man er sig sit evt. tilhørsforhold bevidst, betyder etiketten ikke det store. Det er mere når etiketterne begynder at bekrige hinanden, at borde ka ende med at ligne en glemt oprydning fra påskefrokosten.
Den individualisme som visse ideologer gennem tiden har haft så meget imod, men for netop at besynge totalitære (helheds-)forhold, er så langt fra def. på egoismen. Snarere er den bordets skål for individets frihed fra statslige ideologiske overgreb. Der findes jo et utal af fremragende forf. der ku’ hives op på bordet i den anledning, mennesker som gjorde et stort arbejde for at skabe frihedstanker fra slige overgreb, med arbejder som ofte punkterede disse ”helhedstanker” eller radikale julelege med menneskesindet som potentiale.
Nu har jeg aldrig set dig deklamere egentlige frihedstanker fra noget sådant, for mig at se synger du nærmest højsange om videnskaber der lige så godt ku være religioner, m.a.o. har du et komplet fejlagtigt indtryk af hvad videnskab faktisk beskæftiger sig med, og er netop mere optaget af fantasier om ”universelle helheder”, altså fantasier og ikke faktisk virkelighed. Så det er altså ikke så underligt at du betragtes som kreationist, for det er netop kreationisme i sin egentlige og mest uvirkelige form.
Du bruger stadig meninger som har relation til dine egne, men behøver jo slet ikke gemme dig bag disse. Du har ingen grund til frygt – så det er i sig selv en absurditet..;)
mvh
Simon
Redigeret af Simon (20/05/2016 16:39)