Hej Tikka.

Du skriver:
Mit svar:
Hvis der er en skabergud - hvilket synes at være din faste overbevisning - så har denne gud vel ansvaret for at have givet os mulighed for, at vi "har fravalgt guds ledelse"


Tikka: Nej det er pt. ikke min faste overbevisning, at der er en skabergud sådan som bibelen fremstiller "ham" … men du spurgte til teodicé-problemet.

Citat af Arne: Så er der jo også det såkaldte teodicé-problem.
Har gud skabt det onde?

… men det må da være klart for enhver, at når der fortælles at denne skabergud har skabt os med en fri vilje, så er vi også selv ansvarlige for vore valg/fravalg og handlinger, og det mener jeg i øvrigt, også vi er uden troen på denne gud.

Du skriver - om egoismen:
Mit svar:
Jeg mener ikke, der kan være nogen tvivl om, at netop buddhismen har en åndelig - eller mental - vej til frigørelse fra egoisme.

Tikka: Hmm ok … jeg tror ikke jeg ønsker at blive totalt befriet fra egoismen, da jeg nok vil føle mig ringere stillet i fare situationer …
… og et evt. totalt fravær af egoismen mener jeg, er det samme som selvudslettelse.


Den ortodokse kristendom har idéen om blive det fuldkomne menneske, der nærmer sig dets Gud.

Tikka: Hmm … og hvad forstår de så ved det fuldkomne menneske … og hvor er denne deres gud henne, så de kan nærme sig ham?


Islams sufisme dyrker kærligheden til deres Gud.

Tikka: Betinger jo man ved hvad kærlighed er og har den, samt vide hvem og hvor denne gud er, da man jo kun kan gi’ noget hvis man ha’ noget, og der er en modtager.


Kristendommen generelt står jo for det dobbelte kærlighedsbud: Gud og Næsten.

Tikka: Som jeg er oplært, er kærligheden til næsten kærlighed til gud, ikke fordi gud er i næsten, men fordi det at elske næsten som sig selv er en betingelse for selv at kunne modtage guds kærlighed som man giver til næsten … lidt kringlet … men kærligheden kommer jo fra gud, fordi "han" ER kærlighed.


Ikke religiøse har ofte idéen om at undlade at gøre mod andre, hvad du ikke ønsker at andre skal gøre mod dig.

Du synes at ville "opdrage" menneskene ud af den rene og hensynsløse egoisme.

Tikka: Hvad har jeg dog skrevet, siden du skriver sådan?

Egoismen har mange "ansigter" og jeg ved ikke lige, hvor du har set, jeg vil opdrage menneskene? … ej heller hvorfor du mener, den hensynsløse egoisme er ren?


Jeg ville foretrække - at inspirere - i stedet for at opdrage - og så i øvrigt at støtte mig til fællesskabets lov og ret - hvad man måske kunne kalde vores "flokmentalitet".

Tikka: Nu er flokmentaliteten jo ikke ens i verdens forskellige grupperinger og kulturer, så det at inspirerer og eller opdrage på et andet menneske, der eksempelvis vil slå en ihjel hjælper nok ikke meget.
Der vil man jo nok … jeg vil, tror jeg … "trække på" egoismen og måske tage den andens liv i ønsket om overlevelse, for der kommer jo ingen gud og hjælper som tak for den kærlighed man har givet "ham" … eller gør der?


Hvordan vil du opdrage klodens mennesker?

Tikka: Der er talemåden som nogenlunde lyder, at man kan trække en hest til vandet, men ikke tvinge den til at drikke.

Jeg mener ikke, jeg kan eller skal opdrage klodens mennesker, men vi opdrager vel hele tiden os selv og andre mere eller mindre i mødet, hvor vi påvirkes i takt med indsigt.


¨¨¨¨
PS: Orker ikke at redigere mere, så håber indlægget er rimeligt forståeligt.

¨¨¨¨

Ja sproget giver anledning til mange misforståelser.

Du skal ha’ tak for dine indlæg i tråden Arne.

¨¨¨¨