Hr. prædikant..
For det første er der ingen indikationer for din idé om, at størstedelen af landets bef. sku mene noget som helst om reinkarnation, det ku tilmed være at svært mange bare mener at sådan et selvhøjtideligt cirkus med sjælevandring bare er trivielt vås for ører, og det ka man næppe fortænke dem i – men på små ”sjælebevandringer” rundt som dørklokke-kimer, fik du måske samlet data nok til en lille publikation derom i det gl. tidsskrift ”Og det er vi mange der mener!”…? ;)
For det andet, er det måske en bedre idé at i troende holder lav profil hvad kirkebrugerfladen angår, for dels ku’ det jo ende med at en større forsamling muslimer pludselig kræver ligelig fordeling af tårne m. udråb rundt om i byerne – hvad i bitterligt ku ende med at fortryde –, og dels ér det jo ikke noget kønt syn, når troende bruger kritik af folkekirken til at promovere samme form for overtro!
I øvrigt har kirkefædre og præsteskaber før, under og efter reformation såvel som enevældet, aktivt understøttet – og altså ikke undertrykt – en folketro på religionens vegne, det var netop i deres politiske interesse. Måske du alligevel sku skrotte den ”wikipediaafhandling”, hr. lægprædikant – trods alt ligner det jo bare en variant af Hans Kirks Fiskerne, hvorfor du roligt ka bælle kaffe under udvekslinger af åndrighederne i folkekirken, der jo taler i helt den samme ånd og interesse som dig…;)
Folkekirken trues mere af en ungdom der ikke interesserer sig det mindste for religion, og de ser jo også hvad religion fører med sig, når de ser hvad der sker rundt omkring i Mellemøsten; og årsagen er en helt anden end dine forestillinger: at politikere siden Schlüter og til nu, ikke har bestilt andet end at skabe visioner for et samfund der kun har økonomien som eneste motivation. Økonomi er jo et vigtigt værktøj, men altså netop et værktøj og ikke et politisk formål. Men det har betydet at generationer kun har haft deres økonomiske eksistensgrundlag som det visionære billede for fremtiden. Og det beklager mange kristne mennesker, ikke nødvendigvis fordi de mener at landet bør genkristnes, men fordi de frygter en rodløshed der fører til voldsomme brud på etiske grundsætninger. Og det ka man jo så diskutere, altså hvorvidt en ”liberal” politik der forveksler økonomi med religion er et samhørighedspunkt det er værd at slutte op om.
Mange kristne er jo i grunden konservative vælgere, nu fortrinsvis spredt til Venstre, Soc.dem. og Dansk Folkeparti, hvor problemet for mange er, at nationale værdier man forfægter ikke længere repræsenteres partipolitisk, ja nogen ville nok sige at vi kun har økonomer siddende i Tinget. Og her bliver det let at henvise til en verdensøkonomi og presset om global tilpasning, hvor råd mod rodløshed så reelt bliver en revision af grænserne for social tryghed. Religionen er til en vis grad grænseløs og ikke videre økonomisk baseret, det er til gengæld den økonomiske politik, indenfor hvilken kirkesamfund skal overleve. Det bliver svært for præster at prædike tryghed ved troen, når mennesker i stigende grad oplever magtesløsheden over en verdensøkonomi der ikke tilbyder social tryghed. Folkekirkens præster må docere religion i det nære, det er dér mennesker udlever livet og forstår relationer. Du ku måske kalde det et paradigmeskifte, et træls og misbrugt ord, men den ældre befolkning ka ikke bare afvikle de principper de har samlet livssyn op omkring, det ka til gengæld nye generationer, som vil påvirkes og muligvis finde tryghed på andre områder, det er ikke til at sige. Man det er svært at være folkekirke hvis folket lever i adspredthed, og religiøse mennesker har ved en lang historie vist at de hellere bekriger end samler de adspredte tanker, hvor identiske de så end forekommer at være for ateister. At samles om musik ku være en idé, syng en salme Arne, så Spiller A og jeg klapper takten..;)
mvh
Simon
Redigeret af Simon (29/04/2016 19:41)