Hej Simon

Jeg har altid set Bertolt Brecht som en alvorlig digter med et brændende stort hjerte i kampen mod ulighed. Men her har lune og humor taget over :)))

Jeg tror, vi er mange, der drømmer om et forår med latter og milde vinde og lyden af Ronjas vilde forårsskrig ... :))


Min drøm

Jeg drømmer om et forår,
hvor al fornuft skal standse,
hvor husene skal synge,
og alle stenene danse,
hvor skyerne blir grønne,
og kilderne blir gule,
mens alle blomster flyver
som skinnende sommerfugle -
og menneskene slår rødder
og strækker lyse grene
imod den nye himmel,
sagtmodige og rene.

***

Mit træ

Det træ som synger uden for mit vindu
er meget mere levende end jeg.
Iaften tier det. Jeg tror det drømmer.
Mit træ, jeg ville gerne ligne dig.

Jeg ville gerne leve mod en rude,
gro ved et hus, hvor den jeg elsker bor.
Være ham evigt nær med sang og stilhed.
Være ham ganske nær foruden ord.

***

Fjorde og søer

Jeg har altid haft ruder ud mod en levende himmel,
vilde ænder og gæs trak forbi,
svaner steg højt med strakte halse,
mens skyerne fløj for vinden som spændte sejl.

Jeg har levet mit liv nær fjorde og søer,
i lyset fra spejlende vand.
Mine dage har dirret af fugleskrig,
mine aftener gemt sig i dis.
Bølger er gledet gennem mine drømme.

Grethe Risbjerg Thomsen

Hilsner og forårsdrømme
RoseMarie

Morn' RM..

Ja der var humor i Brecht, født i alvoren - som her får lidt smukt til ørerne fra 70'erne, musik man sjældent hører i disse tider, hvad der egentlig er lidt underligt, da nutidens "computer-musikere" jo stjæler med arme og ben, men tilsyneladende ikke har opdaget Duncan Browne & gulddrengene: https://www.youtube.com/watch?v=6lZSSyAxuMg&index=9&list=PL5qkLRJTGDxCQlnkEDaWWAuJuL7fGfSk7

Det hele grønnes og træerne flagrer med armene i vind og regn, et herligt forår! ;)

mvh & god weekend
Simon

P.s.: smukke strofer fra GRT!

Go'morgen Simon

Musikken kendte jeg ikke, men det gør jeg nu og går glad videre på opdagelse :))

Mere forårssol og morgengry fra GRT ...


Tøbrud

Der var engang en lang og håbløs vinter,
en evig ventetid, hvor alt var gråt.
Mit blik blev sløvet, mine fødder tunge,
alt hvad jeg gjorde blev til nederlag.
Så vågnede jeg brat en tidlig morgen
og hørte undrende, at regnen faldt.
Jeg vidste, sneens triste mørke dynger
blev fejret hastigt bort af stærke strømme.
Befrielse, omsider, overalt.

Og himlen tændtes af et langsomt gry -
jeg stod ved vinduet og så det komme.
Nu skiltes skyerne, og solen lyste
ned på en verden som var ren og ny.

Hvert fattigt nederlag, hvert bittert sår
blev ingenting i dette våde lys,
jeg kunne møde alt og bære alt,
skønt intet havde ændret mine kår.

Hvert forår vågner dette minde i mig.

Det bærer bud om lykkelige kræfter,
som jeg skal leve på fra år til år.

Jeg er i slægt med skyer, sol og tøbrud,
med mørk befriet muld, med regn og vår.

***

Vejret og lyset

Leve med i årstidernes skiften,
åben for vejret og lyset.

Vågne om morgenen
ny som morgenrøden,
gennemleve dagen,
som var den et helt liv,
og sove ind mod natten,
mæt af mange timer, villig til mørke og glemsel,
men mærke vinden, føle månen stige
selv gennem min dybeste søvn.


Søndagsmorgenhilsner
RoseMarie

Hej RM..

Ja det er da herligt at høre fuglesang i forårssol, og herlige strofer du her lægger frem - tøbrud er netop ordet der slår igennem som brydningstiden mod lysere tider, noget vi nærmest sukker efter, som tørsten efter vand...

Forårsramte står vi dér og klokkebøjes som Ingeborg Bachmann og Paul Celan, aner ikke andet end solsmil - og så disse stjerneklare nætter, hvor søvnen pludselig hører vinteren til, en anden og senere tid.

Nat

Mørkets - kuldens tid var inde - det var nat.
Der var vokset sorte roser op i solens have
- og jeg husker nu en gråd, der græd
bitterligt, som græd den mellem grave.

Nat kan komme fuld af sødme som et smil.
Nat kan komme som et sagte sus af spæde vinger,
medens kaktusblomsters fine klokker blidt
over selve himmerigets have ringer.

Nat kan komme som en smerte og et savn
og dens blinde, døde øjnes frygtelige veje
standse tøvende og bedende og grå
i de sorte rosers væld omkring vort leje.

Søvnens, drømmens tid var inde - det var nat.
Små minutter blev til mel i mørkets tunge kværne,
og om nogen si'r at ingen tårer græd
bitterligt - jeg tror det såre gerne.

For jeg ved kun, det var nat - var nat.

- Nis Petersen.

M.h.t. musikken, var jeg helt vild med den tilbage i slutningen af 70'erne - der er virkelig en besætning af fremragende musikere på disse LP'er, Duncan Browne døde desværre kort efter, så vidt jeg husker i beg. af 80'erne. Men musikken vibrerer stadig, fx på Streets of Fire, men er vel nu glemt eller kendes ikke.
Pt. er det Leo "the Lion" Mathisen der danser på trilleren, vidunderlig musik der får ben til at spjætte - men han var vist selv lidt af en sprællemand...;)

mvh - fortsat god solnyd ;)
Simon

P.s.: har du forresten læst Brd. Karamasov?

Er som en anden abekat hoppet i historien (p.a. en vens opslugte interesse), indtil videre blinker hverken synapser eller halsbånd, men det ka’ jo skyldes teflonhjernen…;)

mvh
Simon