0
registrerede
145
gæster og
149
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#26731 - 21/01/2019 10:16
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Morn' RM..
Ja, en lille spirevip med sol i øjnene, måske ikke før kaffen og den første smøg slog lamellerne op, men sådan har mange det. Det er godt der findes ordspirer, du er jo selv én dér i bedet, idet disse får os til at le og smile i en verden der ikke just er det rene lagkage, hvilket også ville ha' været yderst ubehageligt, dog er en smule flødeskum i ørerne jo ikke at kimse ad. Apropos sner det lystigt så nisser hopper i maven, om ikke længe er landskabet skummende hvidt, så blir der jo nok lidt til ørerne.
Jeg tror noget af det dejlige ved Jac, var sindet man finder hos så mange mennesker, denne evne til at se flersidet på situationer med nødvendig humor. Måske i virkeligheden ikke mange digtere har dette træk, og så alligevel, ser man godt efter. Det ka' jo også gå hen og blie ren flødeskumslyrik, eller så gråt, at selv sortsynet forsøger at undslippe. Har du læst En årstid i helvede af Rimbaud?
Med solen i ryggen går vi ind i en skov af høje fyrtræer. Hvor er det heldigt at den side af stammerne som solen skinner på når vi går ind i skoven vender ud mod os når vi har solen i ryggen.
- Henrik Nordbrandt.
En tur med Jac i solen mens rødder knager med sne på luen, det er nu godt for hovedet. Så nu ka' de godt fjerne hjulene under skiene, de tossehoder..;)
mvh & gomorgen Simon
Redigeret af Simon (21/01/2019 10:55)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#26735 - 22/01/2019 12:30
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Ohøj i sneen, RM..
Blomstrende kollektiver endnu uden tv-apparaters knurren, vækkeure og afventende morgenhår i køkkenet, lånte sokker og flagrende bukser på cyklen tyve minutter i, beslutninger på fællesmøder med urtete og bagværk til de strikkende der strak’ sig langt; kvasipsykologi og horoskoper i festlige nætter med humørbomber i fuldemandssnak, hvor gl. og ny kærlighed dansede forholdsvis tæt p.a. maven til musik der får blodet til at bruse i endnu levende; hverdagsaftner var helligdom som i al familieliv, med hængehoveder på bordlamper over Thaysens 2’ evangelium, og så utrygheden ved fraflytning, nye rammer med smukke blanke øjne over godnathistorier efter grin og sjov på daset, nu uden morgenkø af forsovede øjne endnu nøgne, langt senere kun set bemalet efter aftale, lovformeligt påklædt en anden tids signatur. Men ismetidens farverige ordsmede virker stadig, her i en anden, stivnet i nye navneord …
Sjæl
Du spørger hvordan ser det ud kærlighedens foster og definitionen af et savn: små fisk i urørt vand og ingen der griber dem Grønt løb over bladene langt inde i skoven heden trykked på øjnenes hvidhed som åkander lod de sig trække ned under vandet Ellers intet Intet at se Intet ingen vorter at lugte ingen påviselig hæslighed: intet bevis på sjælens eksistens.
*
Barndom
Som en slikken kat som en lomme med smuler skærmydsler en hed aften er tankerne om dengang Min mor sagde – min far gjorde – som et par uknappede bukser gabed den svigtende forstand.
Ellers hvem husker Borge af frygt sale for umælende og flygten ad mørknende gange barnet skreg i floden og ridderens rustning var blodig Liget blev aldrig fundet.
Selvfølgelig barndom af spande af sand af dage ved stranden og havet der altid var villigt fred købt for oceaner af vand Men ti år kun elleve og kærlighedens fordrivelse fra det jættede land.
Var det trygheden sat i system var det jorden opmålt holdt fast af små hænder hvorfra da denne uro af kæppe og ikke forklarede søstre angst som trækken fra mørke kroge og fugten bag møbler høj tale og hårde hænder værelsets manglende mening.
Min mor sagde der var skum på vandet angsten var som en stinkende klud Der var løst henkastet tøj fra andre blodige ting henstillet i vandfade og kvalmen ved grød Det og så oprevne frøer ransagede for køn.
Selvfølgelig intet gror under paraplyer papegøjer kan ikke bruges i det daglige selv maddiker begraves i bjerge af kød som ekko af grønt for at at lyde som skud af spy i en senere sommer.
Du kan råbe af fuld hals putte livet i alle lommer og have del i alting Du kan synes i komiteer tilklistres i konvolutter hvad du er og har lært: en parentes kun om splintrede brøker.
Og forklarelsens bjerg med tavler og flyvende fugle: den afpudsede længsel alderens affekt og den dumpe uvilje mod sin kvindes frugtsommelighed.
*
Til tjeneste
Kedlen de grynede morgener i ufremkommelige køkkener blandt overmodne håndklæder og undersøiske tandbørster krummers frafald og madreverenser kedlen – dens fugtige arier optrævlinger dens råbs aflejringer laryngale pagoder dens atmosfæriske indvolde alle dens rablende etager og dertil dens håndtag midt i åsynet og dens generationer af vand og non-stopfødsler.
Er der mere end den akustiske forgræmmelse en keddel i slægten kryptisk heraldik med håndtag i de fælles køkkengrave.
Eller skoen dens konvulsiviske sved dens grimasser mod jorden dens sammenstyrtninger under sengens dens fodhøje vrag løsnet fra benet dens læderpolypper og svælg fuld af tæer dens hug mod de øvre fjender og dette hul over brystet hvor snavset vandrer ind i organismen.
Er der et særligt kollektiv ensemble for strømper og stigbøjler et skib under knæet med blodmatroser.
Eller askebægret dets fjendske middelalder hvor alt synker dødt tilbage dets kreds af døvede fingre dets aldrig færdiggjorte ofringer cigarers anfægtelser daggamle tændstikker cellofanstumpers nedlagte øjenvidner dette askebæger podet med knappenåle og annullerede hægter.
Eller skeen denne skygge under ganen denne tynde båd under spyttets brændinger opsamlinger over tænders stiklinger bundgarnspæle denne ske med falske ladninger over halsens næste afgrund.
Eller er der en særlig kontakt med dit øre som jeg løber mandskab imod er der et særligt sted for den udtrådte lyd et andet reservat for udtalelser en hvisken uden voks betroelser uden små hår en glorificering af oplysninger kan der trænges ind med denne forløftede stemme i dit øres svimmelhed og gyroskopiske tildragelser kan jeg løbe forståelserne af mig opslidsede rørelser inficerede vokaler forlæns udtalelser ind i dit kejtede hoved ind under hårets rampe og forlængerskilning kan der udrettes noget tjenes til en side på denne vor rynkede millimeterafstand
*
Ungdom
Efter et år i regnfrakke følger ungedragten lange ben i ét og et stykke træ i knæet til at bøde på fugtigheden fra optrækkende u- vejr Dertil stikkende øjne heri som den gamle hun men uden dennes klassiske fornemmelse af oplagthed under vingen og de små sære ryk hen under aften Ud med efteråret erhverves en hel del fra de gamle hanners værk- tøjskasse brokbind pletfjernere overvægtige næse- klemmer men ikke mindst evnen til ubemærket at se tilbage (hvis der kastes med fløjter fra et ukendt baghold) I den anden vinter udstyres de med en varig dragt af krympet gardin og et selvvirkende råb i ryggen I reglen forsamles de som andre blinde i fodgængerfelter hvor de hepper ad rødt og fælder hår langt ned i underverdenen Det følgende forår er de yngledygtige men kan da allerede ikke mere skelnes fra omgivelserne opstandere sæbekasser på kørebanen og andre ting hastigt pakket ud i løbet af natten.
- Jens Ørnsbo.
mvh Simon
Redigeret af Simon (22/01/2019 12:32)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|