|
0
registrerede
19
gæster og
1327
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Mellemrummet
|
Endnu et par alvorssmil fra pennen der graverer minder med indsigt i samfundsliv og menneske-lighed, sagt med taknemligt smil …
Frelsens Hær
Forordning af brødre og søstre
kroniske postgang fra Gud
Frelsens Hær på kolde torve
med ondt for trommer
Frelsens Hær opfordret med messing og
medistermundstykker
March og muskelsvind
nadver feltkøkken.
Kommer – –
de småtosset snakkende
de uvillige mødre mumievækster
uden fortovsekko kroppe med hårene indad
os der gaber i siden
os med aftryk af ukendte instrumenter i
ansigtet skrammelfolket
alle klumper i forstaden.
Frelsens Hær vaccinerer mod hestelængsler
overilede indvolde
dræner byen for fejlslagne duer
bortfører i taxa til brændende buske
Uddeler medaljer blikrender
sætter gyldne plastre i omløb
ferniserer ormstukne træben iklæder
sølvundertøj med dobbeltbund
Fordeler frelserekstrakter lavendelbure
udstyrer med små bitte kropsløgne
tilrider gebisser korsetter
Frelsens Hær hjælper mod uren hud.
Men Skrammelguden
de skæve indvoldes Gud
Gud for alle kroppe fulde af jord
for lungernes jodsemestre
for neglerødder plantet på ufrugtbare fingre
for migrænen ned ad ryggen
for alle disse hjernerystelser registrerende støvets
slag mod skabene
– opslår sine lejligheder højovne
tæller sine kroge rudimentære faldlemme
alle ujævnheder i væggen
Et forsyn med hårede fingre gror
i nattens apotekerluger.
Efterårsuvæsen
regn gennem alle døre
skærmydsler pulterkamre med uafhentede æg
Frelsens Hær i tjærekamre
sjælens udhuse
søger de højt over knæene sammenstyrtede
de blodige herbarier
udskiller fra bjælker vulkaniserede
kranier hoveder
der gynger mellem ørerne
vander de dødes tøj de udtørrede mundsystemer
To indre gravide overføres
til Frelsens Hærs kæphesteafdeling.
Aftenen går sine sære veje
sporvognsnettet er fuldt af hatte
kanalerne bugner af åbnede handsker og
lommetørklæders bøjer
brevkasserne fremviser de sidste ikke
undslupne fingre
Søjler af kød bryder sammen i natten
blandt møblers kassematter
smil kun bestyrket af tænder
knager til hovedets opretholdelse
nakkelyde og tungebesvær
trediesalskatakombe
påskemorgen med sten for døren.
Aftenudrykning
ind blandt tapeters udrugede blomsterbrusk
og affolkede skjorter
Frelsens Hær med taktiske trappestiger
hatteæsker
trænger frem i alle gråspurveretninger
lukker hænder op
fjerner indlæg af armhulerne
luger blandt neglerødder
tager gafler ud af ansigterne
bringer for dagen det sidste kanarievanvid
bemaler med læbestifter de vaskede
døde.
Og Gud klistrer i køkkener
hænger spyt i dørkarme
opslår sine korslagte naglekabinetter
mætter brevkasserne med puder
drejer fingre om i nedgroede badeværelseslåse
stoler på sine opbrudte gasovne
og oktobers videre rent
statistiske forløb.
Og videre
Frelsens Hærs koloniserede accelererende
resterende kludeforstyrrelser gøgefornemmelser
Naboer kaldt ud af planker
til justering
familier med én nyre og endnu andre ukendte
medlemmers medlemmer til auktion
forkølelsesinvaliderede
krabbebugede lokale sammenbrud
nedlagte enker
Frelsens Hær pudser de skjulte kridhvide hunde
beskærer briller
tager klæbestrimler af potteblomster
fjerner fingeraftryk fra lofters glaserede tuer
En orgelgud trøster venter
på Frelsens Hærs oplagringsplads.
Men senere bagefter
hvem svøber i papir
tager ud af tønder og skabe
sække der intet husker
hvem lægger ind på trappeopgange
en nøgenhed kun iført salt
hvilken flueomsorg
hvem hjælper efter sæsonen
når Frelsens Hær er draget sydpå
for vinteren.
*
Til min fader
Et helt hospital til det
og intet håb på parkeringspladsen operationen
begynder på trapperne man lægger
bevidstheden i garderoben og rækker ud efter
en fremmed luftart (snoren i væggen)
Helt fremme står stolen
til blinkerøjet.
De har fundet en dødelig
naturlov inde i dit hoved og en stump af
en kam i din mund Hver dag
åbner de grinende din seng lægger benene
ved siden af dig og tøjstykker du
nægter at være sammen med For enden af lommelampen
har de arrangeret en sammenstyrtet finger
og klumpen af en pupil.
De har anbragt en lam ved din side
en lam med en sprængt galoche i hjernen
og en sved der ikke kan komme
af stedet Jeg fører en finger op til din næse
og skægget forlader det synkende
ansigt I fodenden sidder en måge og
våger over din negl.
På hovedpudens lærred kører en revu forbi
hvor er jeg i filmen jeg
griber om mit eget fødselsgrin igen er jeg en
rejsende i din lejlighed en repræsentant inden døre for
skrig og madrester
udsending fra de søvnløses folkeregister
et stykke påfyldt hud
der æder af møblerne, ved højlys dag
en småmand der forgæves leder efter
din hånd i skufferne denne hånd
i tide rejst væk på en lastbil.
Kun din fjernskrivertunge
afstedkommer nu opråbene: at der ligger en
svensker under sengen og at der også er plads
til overlægen i fodenden At persillen
ikke kan være i natbordet for papillotterne at
der til stadighed er kortslutning i
radiatorerne at amerikanerne har købt hospitalet
og gebisserne først vender hjem langt hen
på morgenstunden.
Og jeg indser instruksen ser
at månen er overvægtig og at man ved siden af
bruger en harmonika som iltapparat
Med en varmedunk bundet fast på ryggen springer
jeg bort, trækker en døende kridtstreg
efter mig hen af de blissede gange afskediger mine sko
på stående fod og mens man flager
med karklude stiger jeg som en ny Kong Nonsens
ned ad de røde gelændre
med affald i knaphullet, trænger mig frem mod udgangen
med kroppens refuservand, mod porten
hvor man tapper lyd af ambulancen, fortsætter langs
træerne med det grønne vasketøj og ud
med min gallaoverlæbe i byens
spilledåse.
- Jess Ørnsbo.
mvh
Simon
P.s.: musisk inspiration: Eliane Elias’ Made in Brazil..
|
|
|
|
