P.s.

Her i den stille nat...

det er en flyvetanke
der svæver på stilheden
det er stilheden
der spaltes af vinger
det er en fugl
der bryder gennem luftvæggen

det er en luftvæg
der lukker sig op og en fugl
der falder gennem stilheden
det er stilheden
der lukker sig op og en væg
der begynder at synge
det er en fugl
der lukker sig op og en sang
der får vinger

det er vinger
der svæver på en luftsang
det er en luftsang
der slår sig ned på en gren
det er en gren
der blomstrer i stilheden
det er stilheden
der lukker sig om en sangfugl

***

smilende stemmer
i dagen
i drømmen
drømmen om lys
og bevidsthed
smilende drømme
syngende dage
og lykke
en sang og
syngende bjerge
gennemsigtigt sand
syngende ingenting
silke
bog
lysende vind

Johannes L. Madsen

Hej RM..

Nåh, så gnistrende øjne lurer efter foråret, der velsagtens skyldes mindelser om spadsereture med glade snegle og begges følehorn mod solen, op og ned over muldvarpens stjerneskud? ;)
Du syntes ikke om Ted Hughes?
Alene tanken om mandens lange tavshed, overfor en lidt hys og stadig blødende Sylvia Plath-generation, brudt med meget personlige digte, må man ellers forestille sig at mange har læst med beundring.

mvh
Simon

Hej til dig, Simon

Ærligt og ama'r, så er jeg nu mest til happy endings :))

At kunne være sammen og være noget for hinanden i levende live sætter jeg en hel del højere end at kunne ligge sammen i graven. Ja, for det blev jo skæbnen for de to lidenskabeligt elskende, hans og Sylvias noget triste skæbne ...

SÅ er det nu en hel del bedre med et glimt i øjet og Schades forårsnykker ... :)))

På café

En god sang,
et lille skørt mirakel
udgår af grammofonen
mens jeg tier.
Og til alles forbavselse
rykker jeg stolen bort under mig,
og bliver siddende.
Foran mig sidder en pige
med grimme tænder
og flygter øjne.
Hun tier.
- Vi to véd
hvad der foregår indeni hinanden,
og stærke som løver kysses vore sjæle.
Hun stiger op i luften,
og jeg med,
vi finder hinanden
dér over bordene.
Og til drøn og klapsalver
over sangens mirakel
vikler vi os om hinanden
og karusellerer ud af caféen.

Mildt, lattermildt og gavmildt
RoseMarie

Hej RM..

”At kunne være sammen og være noget for hinanden i levende live sætter jeg en hel del højere end at kunne ligge sammen i graven. Ja, for det blev jo skæbnen for de to lidenskabeligt elskende, hans og Sylvias noget triste skæbne ...”

- Gløden mellem dem kølnedes jo nok lidt med tiden, ku’ man sige, og endda mistænke mange fans af Sylvia Plath for at mene, at der i graven var større varme end i ægteskabet med ham. Men der ér jo betydeligt mere og andet i digtsamlingen, udgivet så længe efter, end mindelser om hans tidligere kone.
Nå, pyt, lidt mere liv i kludene er jeg såmænd enig i må være ideelt, samt lidt solskin på tippen, hvadenten hovedet så er op eller ned – med tak for vinstuen Wieds, karusse..;)

mvh
Simon

P.s.

I bossaens varme arme og rytmer
https://vimeo.com/130014241

... og så må det være bossaen over dem alle :))
https://vimeo.com/98883831