0
registrerede
466
gæster og
76
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#19996 - 06/12/2015 13:43
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hermed et hej i den fornøjelige blæst, RM..;)
Noget af nissetiden tilhører jo nytårsaftens trylleri, der også snart står for døren, og hvem ka vel fingere stemningsbilleder som Jorge Luis Borges? Denne kosmopolitiske herre med så strålende et vid og hukommelse, at det at skulle lære et nyt sprog at kende sent i livet, og naturligvis for at kunne læse de islandske sagaer på originalsproget, slet intet problem var, og som forøvrigt fik stor indflydelse på også Højholts indsigter og vidjesyn. Det har vist altid været sådan, at når de store nisser forsvandt, ja så bævede samtiden lidt over udsigterne konfronteret med det udmarvende vanvid, for hvad ville nu ske, hvorefter nisserierne så startede forfra – som Højholts sne, der om det ukendte øjeblik vil svinges op i luften af granens stærke arme, som en sneboldkamp med tiden; for det ér jo svært for små nisser at forstille sig, at også Jorge Luis Borges engang var en bittelille nisse med nytårssne på tippen…
Nytårsaften
Hverken den symbolske detalje at erstatte et to med tre eller den tomme metafor der bekendtgør et år som er dødt og et nyt som fødes eller fuldbyrdelsen af en astronomisk proces kan overdøve og underminere denne største af alle nætter og tvinge os til at vente på de tolv uigenkaldelige klokkeslag. Den rigtige grund er den almindelige og dunkle mistanke om Tidens gåde; det er forbløffelsen over det mirakel at der på trods af talløse tilfældigheder, på trods af at vi er dråberne i Heraklits flod sidder noget fast i vort indre: ubevægeligt, noget som ikke fandt hvad det søgte.
- Jorge Luis Borge.
Har du forøvrigt læst Leonardo Paduras Fortidens Tåge? – hvis ikke, da læg den på natbordet før du går i seng, og sluk så uret..
mvh Simon
Redigeret af Simon (06/12/2015 13:52)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20004 - 07/12/2015 06:50
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Godmorgen Simon
Morgennisserne spøger og gør december til noget hyggeligt, rart og varmt :)) gløgg og stearin lys gør nok også lidt til både hyggen og det varme :))))
Et nissedigt og et godt og næsten nødvendigt huskeråd til os alle her i December måned ...
Det er nissernes tid og englenes tid. Urolige nisser, fredfyldte engle. Nisser, som kræver, engle, som giver. Jordbundne nisser, himmelske engle.
*
Nu er dagene korte, for korte til det, vi skal nå. Hvad skal vi nå? Snart vil vi se, at det, som er livets glæde, er ikke det, som vi nåede, men det, som nåede os. Og dagen bli’r lang, uudtømmelig.
Henrik Dons Christensen
WAUW, en klar stjernehimmel med måne og blinkende stjerne, der er her til morgen ... og helt stille er det. Stormen Helga har lagt sig, så nu er det tid til det rette digt til en klar og stille decembermorgen ... og et efterfølgende ægte drillenissedigt med glæde og glimt i øjet ;))
Månen var en stor ballon som svævede over himlen og jeg fik lov at svæve med i drømmens tågeslør. Stjernevrimlen blinkede tæt omkring mig og jeg plukkede en stjerne som kastede lys på jordens tykke mave. Op af jordens navle sprang en kilde og det friske rene vand fik blomster til at skyde frem af gadernes cement. Hele jorden blev en dejlig have og det vrimlede med børn i alle farver som løb rundt og legede sammen. Månen sejlede langsomt over jorden og hviskede hvert barn i øret: pas på jordens have så den ikke visner. Så steg solen op og slukkede stjernelygten mens månen blegnede lidt og svævede lige ind i solens hjerte.
Charlotte Blay
*
Når en drillenisse driller kan man nemt få mavekriller der er sne i vinterhuen træskotramp i spisestuen der er huller i min sok. Nisse Nok, Nisse Nok stop før vi går helt amok. Når en drillenisse tramper ryster alle husets lamper hør hvor slem kan smagen blive sennep i min æbleskive der er lim på Bedstes stok. Nisse Nok, Nisse Nok stop før vi går helt amok.
Når en drillenisse hikker kan man aldrig være sikker billeder dratter ud af rammen spisestolen braser sammen så man får et ordentligt gok. Nisse Nok, Nisse Nok stop før vi går helt amok.
Når en drillenisse griner blafrer duge og gardiner der er pludselig salt i theen hvem har bøjet sukkerskeen hvad mon bli’r det næste chok? Nisse Nok, Nisse Nok stop før vi går helt amok.
Charlotte Blay
NYTÅR ... ja, vinter- og nissetid er da også nytårstid på allerbedste måde ... på vej til lysere længere dage og spirende forårsblomster :))
Adelige vinter Hvor Gud lader sig vise I grafiske grene Og menneske hjerter der banker af flid. Jorden der slår ind I drømmenes næsemuld Så de to mødes og sagte, stille er tavse I pur-rene lagener. Ja, mødes skal mulden og jorden til det forår hvor endelig personen ved den skønne kobling genopstår. For drømmene lover os prinseblåt og sølv: Leg og befrielse.
Morti Vizki
De Morgennisseligste friske hilsner RoseMarie
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|