Hr. Lægmandsprædikant…

Umiddelbart ku’ det jo ligne en intuitiv kontaktforstyrrelse med dit guddommelige meningsfyldte univers – du er vel ikke kommet på kant med guden derude, eller er omsider blevet en anelse usikker på, om referenten alligevel skulle befinde sig i din (ufortalte) fabel, Arne? ;)

Imidlertid fungerer dine ”store” klodsede spørgsmål da endnu, og tegner derfor et udmærket billede af kreationistens julelege – for ikke at tale om din naturforståelse! –, så mon ikke det er de færreste debattører, der hopper på dén…;)

mvh & god weekend..
Simon

P.s. anbefaler du forsøger dig hos det nærliggende missionshotel, ja hvem ved, måske Somo vil synes dine prædikener smager af naturvidenskab?

Over dig har du én der bor,
under dig har du én der tror,
i dig har du "livets pæl" -
ryst med numsen, frels din sjæl!

Ohøj i natningen, min gode hr. Lægmandsprædikant..

Sig mig engang, agerer du nu forfulgt stakkel igen? ;)

Jeg mindes ikke på noget tidspunkt, at ha’ set dig interessere dig for andet end netop overnaturligt sludder, Arne, og det er derfra og til mystikken, at dine slet skjulte trosbekendelser knytter bånd – dvs. et meningsindhold der mystificerer verden, for dermed at mystificere menneskelivet ind i en fantasi, der netop kun omhandler frelse fra døden med evigt liv i honningkrukken – livet i det ”hinsides”…

Når du drilles, skyldes det som før sagt dine sjove krumspring væk fra den kendsgerning, at dine ”store spørgsmål” slet ingen reference har til naturen, verden eller universet omkring os. Spørgsmål der vedr. livet, må naturligvis ta’ udgangspunkt i det observerbare liv, nøjagtig som spørgsmål til alt andet, må ha' en reference til det de skal behandle. Og man forklarer altså ikke naturen og livet med fantasier om guddommelige universer bagom BB – dermed viser man kun en strålende fantasi, set tusindvis af gange før men særlig hos begavede kreationister! Hvad værre er, du validerer ikke betydningen du tilskriver dit liv med sådanne ”jørgenspørgsmål”, hvorfor disse krumspring selvfølgelig må betragtes som grinagtige.

At indse et spørgsmål som grinagtigt, er jo i grunden blot forløsende fra en malplaceret alvor! M.a.o. må du altså revidere dine spørgsmål – og fremfor alt, undlade at snige dine ”sandheder” ind i præmisserne. Ej heller dine fantasier kvalificeres til sprogvidenskab på den måde!
En anden pointe, er selve det grinagtige ved at du på en debat helt og aldeles nægter at forklare meninger du selv udbreder, og sørme om ikke du dertil spør’: ”hvorfor sku’ jeg dog forklare hvad jeg mener?”.
Også behovet for at fordunkle meninger, hæger sig fast i mystikken som ophavsmand, eller ska’ vi sige ”stråmanden” for dit livssyn – ligesom det guddommelige, der ifølge dig selv, helst ikke må hedde ’gud’, men kun fordi etymologien anbringer dig i en noget pudsig situation, som agnostiker betragtet.

Jeg har slet ikke tal på alle gode grunde til, hvorfor det bliver helt umuligt at betragte meninger og spørgsmål du fremmer med helt den samme alvor du øjensynlig selv betragter hurlumhejet, og må selvfølgelig derfor også pege på det grinagtige ved billedet af dig som den forfulgte stakkel – desuden har du jo selv bortvist seriøse debatter, ved netop bare at fordunkle meninger du skulle forklare og belyse med pointer.

Men ved gud, om ikke jeg øjner lidt Storm i dig Arne, stormen i et glas som den røde tråd, her i meningsløsheden – og synes for øvrigt stadig du sku’ se alvorligt på mulighederne i at la’ din fabel komme til orde, da dette med naturvidenskaben og trods dine morsomme forsøg på at mystificere den, vist ikke lige er dig!
Man ku slet og ret sige, at naturvidenskaber jo slet ikke behandler dine overnaturlige fantasier om dig selv som guddommeligt afkom, hvorimod der selvfølgelig ka' være gode og forståelige grunde til at betragte sig selv som sådan, men det var jo disse der så sku' forklares på en fornuftig måde..;)

mvh
Simon