Min gode hr. Lægmandsprædikant…

Du har aldrig serveret os andet end absurditeter om vores fælles verden, Arne! Da det ikke lykkedes at finde overbevisende argumentation for dine påstande hos forskellige gl. og nyere filosoffer – der slet ikke behandler dine følelser for en guddommelig mening med dit liv –, begyndte du så at søge opslutning hos afdøde fysikere, og tror dig stadig blind på den idé, at man bare ka’ pådutte fysikken lidt metafysisk ævl, og straks trutter guden i hornet et sted bag BB ;)

Jeg vil stadig foreslå, at du søger tilslutning for følerierne for det guddommelige meningsfyldte univers helt andre steder, for det er stadigvæk ikke (natur)videnskabers arbejde at proppe guder ind i videnshullerne, de har dér intet at bestille Arne! – så dette ér og forblir din egen lille private hobby.

Hvad jeg finder helt ubegribeligt er, hvorfor du partout vil placere meningen med dit liv udenfor rækkevidde, altså langt fanden i vold ude i universet; hva’ ska’ dit livs mening lave derude?
Mennesker præsterer jo så udmærket at skabe mening i livet med en smule bakkekontakt – sund fornuft har aldrig været en hæmsko, Arne, ej heller for dem der ynder at vade i andres sko! Og mig bekendt, har mennesket gennem hele civilisationens historie slet ikke bestilt andet end skabe mening… - hva’ med at strikke en pude med samtlige planeter, placere guden øverst på ranglisten, hvor hun – og jeg mener sgu hun – så ka’ holde lidt øje med molevitten? ;)

Du må da for resten ha’ andre interesser end at skabe guddommelige universer, hva’ med god lyd (HIFI), fluefiskeri – der vel også ka’ betragtes som en guddommelig fornøjelse, ja ligefrem en komedie? Jeg håber minsandten, at hende der besvarer din kærlighed er en lille ateist, så du også på hjemmefronten oplever lidt røre i andedammen! ;))

mvh og nat nat..
Simon

Hr. Lægmandsprædikant..

Du har hermed gentaget en for kreationister så velkendt forestilling, at hr. Albert Einstein engang sku’ ha’ fundet sig en gud et sted ude i universet. Dette ka’ imidlertid let afkræftes, da guden i såfald måtte ha’ fået sin eksistens bibragt, i form af en menneskelig kraftanstrengelse ved hjælp af et stk. kridt og en tavle.
Umiddelbart ku’ din lyslevende fantasi jo synes lidt interessant, særlig fordi du jo aldrig behøver bekræftelse for trosanskuelser du gør til dine, ved hjælp af undersøgelse og læsning af eksempelvis hr. Einsteins egne kragetæer; men også dette er i forvejen frit tilgængelig viden – jeg henviser her til bunken af trosbekendelser i dit kartotek, hvori guderne jo svæver rundt om hinanden, men aldrig får fodfæste i form af en eksistens.
Nu må det for en guddommelig skaber være en både morsom og irriterende form for eksistens, blot at sidde på en tavle og kukkelure, men også morsomheden og irritationen ka’ vi med god grund tilskrive fantasien, der i det mindste står lyslevende for enhver, hvorfor et tit i dit kartoteket ku’ synes ret unødig, men her må jeg minde om lattermusklers nødvendige gymnastik, for i en virkelig verden som vor, trænger de tit og ofte, særlig når vi ser hvad troende faktisk finder på af ulykker, i kraft af netop deres gudetro.

Jeg håber minsandten, at du som fabrikant af gudetroen, har lidt mere styr på dine guddommelige entiteter end hvad vi ser fra andre troende omkring os. Om dine guder derfor befinder sig på en tavle eller i en bog, ka’ umiddelbart forekomme ligegyldigt, når bare du altså har lidt styr på din egen fantasi..;)

mvh
Simon

P.s.: at brodere, havde som jeg forstår det, ikke din store interesse? Jaja…

P.s.P.s.; Elizabeth Hawes skabte i 2009 et vidunder af en fortælling om Camus: ”Camus – en romance”, hedder den – oversat i 2010-11 af Joachim Wrang.
Camus er både som person og som politisk registrant, mere aktuel end nogensinde.
Du, der som forfængelig troende er så glad i citater – fortrinsvis hvad fantasier om tryghed ved gudetro angår - ska’ selvfølgelig heller ikke skuffes, men mærk dig strengheden i budskabet: ”I en verden uden håb, må vi kæmpe for at overleve, for den eneste vej fremad i en absurd verden, er bevidsthed og handling” – man ka’ sagtens anklage mig for, her at ha’ flyttet lidt rundt på ordene, men ikke deres betydning.
Hvorom alt er, har du her chancen for en indføring i hans tankers univers, for ikke at tale om Elizabeths store glæde over den Camus, hun desværre aldrig mødte – han kørte ind i et træ da hun var en blomstrende student – men som hun den dag i dag bærer rundt på, nær sit hjerte.
Der findes de mennesker, der har evnen til at levendegøre afdøde mennesker for os, hun er bestemt en af disse. Så hvis ikke jeg forstyrrer dig midt i broderiet, så nyd den…;)

mvh
Simon